25.000 udebliver fra aftaler på Riget

Tusindvis af planlagte hospitalsundersøgelser bliver aldrig gennemført, fordi patienter udebliver fra deres aftaler.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Læger og sygeplejersker oplever derfor ofte uforudsete huller i deres dagligdag, hvor det er begrænset, hvad de kan foretage sig, Berlingske Tidende.

Alene på Rigshospitalet blev op imod 25.000 undersøgelser aflyst i 2006 fordi patienter ikke mødte op.

Det svarer til 6,4 procent af hospitalets planlagte undersøgelser og er en markant stigning siden 2004. Dengang var der kun knap halvt så mange, der udeblev.

Den samme stigende tendens tegner sig i resten af landet. På Herlev Hospital var antallet af aflyste undersøgelser på grund af en patients udeblivelse sidste år oppe på 14.348 - omtrent fem procent af alle sygehusets planlagte undersøgelser.

Og på Glostrup Hospital oplever de hårdest ramte afdelinger, deriblandt børneafdelingen, at mere end hver fjerde patient udebliver.

Koster millioner

En undersøgelse koster i gennemsnit mellem 1.700 og 2.000 kroner. Det betyder, at udeblevne patienter i 2006 har kostet alene Rigshospitalet omtrent 55 millioner kroner og medvirket til at forøge ventetiden.

Der er kun én måde at komme den kedelige tendens til livs på, mener sundhedsøkonom og senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Jakob Kjellberg.

»Det eneste, der for alvor vil kunne ændre den her udvikling, er en bøde til de patienter, der bare bliver væk - økonomiske incitamenter virker altid. Selvfølgelig er det også hensigtsmæssigt at kortlægge, hvorfor folk bliver væk. Men med den holdning til autoriteter, som folk har i dag, er det kun et økonomisk rap over fingrene, der kan afhjælpe problemet,« siger Jakob Kjellberg.

Men bødeordningen vil næppe blive indført. Ulla Astman, der er formand for regionsrådets sundhedsudvalg, mener, at hospitalerne i stedet skal forsøge at være mere fleksible og bruge flere kræfter på at få kaldt patienterne ind.

»Jeg kan ikke lide bødesystemet. Vi skal hellere give patienterne et tidsrum, de kan komme til undersøgelser frem for et fast tidspunkt. Og så skal man overveje SMS-påmindelser til patienterne,« siger Ulla Astman.

Minister: Brandærgerligt

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (C) mener, at hospitalernes ressourcespild er »brandærgerligt«, og at det er op til den enkelte region selv at give udeblevne patienter bøder.

»Jeg tror meget på, at vi kan komme langt med at udvide mulighederne for selv at booke de tider, der passer én, at lave SMS-påmindelser osv. Det spor vil vi i samarbejde med regionerne forfølge i den kommende tid.«

Kilde: Berlingske Tidende

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.