Casquette eller svinetærte?

Tiden har stået stille i Petitgas, Nordeuropas førende hatteforretning gennem 150 år. Kunder strømmer stadig til. Diskrete og med tegnebogen i orden.

Artiklens øverste billede
Butikkens historie tog form med den 30-årige franskmand François Petitgas' ankomst ad kringlede omveje til den danske hovedstad i 1855. Foto: Lars Krabbe

Ingen præsentation nødvendig. Hatte- og casquette-aficionados fra det meste af verden kender Petitgas på Købmagergade i Københavns Indre By.

Butikkens historie tog form med den 30-årige franskmand François Petitgas' ankomst ad kringlede omveje til den danske hovedstad i 1855.

Med sig bragte han et mesterligt talent for sit fag og en stolthed, de færreste kan mache. Monsieur Petitgas var hattemager. En af de fineste af slagsen, verden endnu har set.

Blot to år senere åbnede han butik og hattemageri i Købmagergade 5. Der var klassen til forskel. Borgerskabets spidser lod i stigende grad hånt om byens 14 øvrige hattefabrikker og strømmede til Petitgas for at få et pust af verden og seneste hattemode.

H. C. Andersen fik naturligvis sin cylinder hos François, ligesom politikere, kunstnere, adelige og kongelige på stribe.

»Ja, en dag stod her faktisk to konger på samme tid og ventede på at blive ekspederet. Frederik IX og Olav V,« fortæller Kurt P. Jensen, 65 år, der de seneste 17 år egenhændigt har ført forretningen videre.

Gamle Petitgas' succes var på det nærmeste øjeblikkelig. Rygtet om hans hatte bredte sig som lynild. At bære en var langt fra forbeholdt københavnere. Var man noget i provinsen, havde man også hat fra Petitgas - naturligvis udtalt på korrekt fransk [ pøti-gá].

Kunder langvejs fra

Nordmændene og svenskerne kom efter, sejlende og i hestevogne, og selv fra det øvrige Europa lagde rejsende vejen forbi Købmagergade.

Med tiden har sågar afrikanere, asiater og amerikanere fået fornyet hattesamlingen i den danske hovedstad ved havet - og får det i øvrigt stadig, fortæller Kurt P. Jensen, der overtog forretningen i 1990 efter familiedynastiet Rasmussen, der købte af Francois Petitgas' enke i 1923.

150 år og tusinder af hatte senere ligner Petitgas sig selv. Inventaret er officielt fredet og har ikke ændret udseende siden ombygningen i 1890. Mens mennesket i mellemtiden er rejst til månen og har opfundet biler, fly, internet, malkemaskiner, kolostomi og kaviar på tube, har en hat fra Petitgas ikke ændret sig en tøddel.

Travlheden og opmærksomheden har til gengæld.

Ene hattemager

Gamle François havde i 1880'erne 40 mand i sving. I dag er der Kurt P. Jensen.

I storhedstiden bredte forretningen sig over flere bygninger. Personalet boede i funktionærlejligheder på etagerne over butikken og bag fabrikken i baggården. Alt det er væk og blevet til noget andet. Minder om de gyldne tider skorter det dog ikke på. Et skinnende kasseapparat af støbt sølv fra 1887 med en vægt på et kvart ton bruges stadig og fungerer perfekt. Dog med den hage, at registret kun går til 299,99 kroner.

Et beløb, man ikke bliver standsmæssigt hovedbeklædt for i 2007.

Ud mod gaden i den intenst atmosfærefyldte butik ses Francois' håndsnedkererede egetræshylder og paneler. Loftet er det originale af matterede glasplader med messinglister, ligesom vitrineskabene og de guldbemalede kommoder.

»Det her er en butik efter gammelt forbillede. Her udleverer vi ikke varer, men ekspederer. Vores kunder kræver ekspertise og kvalitet. Begge dele ved de, at de får,« siger Kurt P. Jensen.

Han forsvinder om i baglokalet og kommer tilbage med et indrammet diplom. Guldmedaljen med et kobberstik af guder og en fornem inskription overrakt Francois Petitgas under verdensudstillingen i Paris i 1900.

Den originale model

Reelt en udnævnelse som verdens bedste hattemager.

Dørklokken lyder. En høj mand kommer ind. På dansk med kraftig amerikansk accent beder han om en pork pie - en svinetærte - navnet på en hat, som de amerikanske jazzmusikere blev kendt for at bruge i 1930'erne.

»Modellen er ikke ændret siden. Vi laver den ikke længere, men får den tyske hattemager Mayser til det. De har lavet hatte i 207 år og ved nok, hvordan man gør,« fortæller Kurt P. Jensen.

Manden, en basist ved navn Paul Junior, køber sin svinetærte uden at spørge om prisen.

»Det gør de færreste. De fleste kunder er stamkunder, som ved, at her har varen den rigtige pris. Det er kvaliteten, som tæller,« siger Kurt P. Jensen.

Petitgas' egen hatteproduktion ophørte for længe siden. Modellerne fremstilles i dag af underleverandører, tilfældigvis klodens mest berømte hattemagere. Udover Mayser kommer Petitgas' hatte fra tyske Wegener, amerikanske Stetson og italienske Borsalino.

Loyal kunde

I 1972 sendte Borsalino en glasramme med et brev til Petitgas. Brevet var en tak for 100 års samarbejde.

»Vi er Borsalinos ældste kunde. I 135 år har vi forhandlet deres hatte. Det giver selvfølgelig et specielt forhold,« fortæller Kurt P. Jensen, der endnu aldrig har haft tid til at tage ned og besøge italienerne. Han mener dog, at han bør gøre det. Før det er for sent.

»Hvor længe, jeg bliver ved, ved jeg ikke. Det afhænger af helbredet. Når jeg stopper, er historien om Petitgas nok slut. Der er ingen med tilstrækkelig viden om hatte til at tage over. Den slags uddannes ikke mere,« siger Kurt P. Jensen, som selv har stået i mesterlære som hattemager, skrædder og inden for herreekvipering.

Ikke et ord om rabat

Han beklager det, som han kalder danskernes manglende kvalitetssans. Alt går op i pris. Og hos ham prutter man ikke. Forhører man sig om rabat, peger Kurt P. Jensen mod døren.

»Der er folk, der ikke har klasse til at bære vores hatte. Så er det bedre, at hattene bliver på hylden,« siger han.

Endnu en kunde klinger ind. Jørgen Carstensen, 55 år, skal have ny kasket. Kurt P. Jensen spørger, om det skal være en sixpence, eight piece eller cap.

»Eight piece, Borsalino, ikke for mørk,« svarer kunden effent.

Jørgen Carstensen begyndte at gå med hovedbeklædning for et par år siden og kan nu ikke undvære det. Hans far gik også altid med hat.

Kurt P. Jensen kender Jørgen Carstensens hovedstørrelse. En sandfarvet model i hør og bomuld skifter ejer for 825 kroner.

Butikkens størrelse til trods er udvalget enormt. Det vælter frem fra skabe, opbevaringsrør og baglokale. Den fornemmeste er Eden-hatten, modellen som blandt andre Churchill brugte, og som kræver særlig stor pondus at bære. Ikke noget, der er alle beskåret, får man at vide.

På andre hylder ligger tropehjelme i ægte kork, lavet af verdens førende tropehjelm-mager, »en lille negermand i en baggård i Zimbabwe«.

»Her er der ingen plexiglas i tropehjelmen,« forklarer Kurt P. Jensen.

Svær bøllehat

Han har Panamahatte af de sjældne palmefibre, der kun kan vokse i bjergene ved Ecuadors hovedstad, Quito, skipper caps, bredskyggede mafioso-hatte, baskerhuer og casquettes - på dansk kasketter.

Og i en vitrine, diverse bøllehatte, som Kurt P. Jensen glæder sig til at komme af med. Bøllehatten har han det svært med. Selv når den er af de bedste materialer.

Han fortæller videre. Om François Petitgas' eneste datter, der aldrig blev gift, angiveligt fordi hun var så grumme grim. Om hvorledes rigtige hatte af kanin-, hare- eller mårhår kan holde sig i over 100 år, som disse, siger han og viser diverse eksempler på François Petitgas' egne hatte med årstal i guld, der stadig holder formen.

»Petitgas' historie er aldrig blevet fortalt eller skrevet ned. Faktisk lever vi en diskret og stille tilværelse. Jeg tænkte egentlig, om ikke jeg skulle sætte noget i gang, da vi havde 150 års jubilæum i foråret, men besluttede mig for ikke at gøre det. Vi har aldrig reklameret eller haft annoncer i avisen. Og hvorfor lave om på det« siger han.


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.