Varmepenge retur til forbrugerne

Brøndby Fjernvarme har accepteret et pålæg fra Energitilsynet om at sende 13 mio. retur til brugerne.

Men samtidig er et krav om tilbagebetaling på yderligere 28 mio. kr. på vej til tilsynet. Borgerne skal dog ikke glæde sig for tidligt. Sagen tvinger værket til prisstigninger på 21 pct. allerede fra i sommer.

De mere end 13.000 fjernvarmebrugere i Brøndby kan se frem til et nedslag i deres acontoregninger på samlet foreløbig 13 mio. kr. Fjernvarmeværkets bestyrelse har nemlig besluttet at droppe sine planer om at anke et pålæg fra Energitilsynet om at sende de mange penge tilbage til forbrugerne.

Energitilsynet har efter en klage fra forretningsmanden Carsten Berger fastslået, at værket ulovligt har ophobet store overskud i sine regnskaber. Det må det ikke ifølge loven.

Carsten Berger mener, at Brøndbys borgere kan se frem til endnu flere nedslag i deres varmeregninger, på sammenlagt 28 mio. kr. yderligere. Plus moms. De 13 mio. kr. hidrører nemlig kun fra regnskaber tre år tilbage i tiden.

Regningerne stiger alligevel

Efter at have gennemgået værkets regnskaber for de seneste 12 år, mener forretningsmanden at kunne fastslå, at de ulovlige regnskaber kan føres tilbage til 1993. Derfor har Carsten Berger atter bedt Energitilsynet om at gribe ind.

Men det fornyede krav afslås blankt af værkets formand, Vagn Mølgaard.

»Det skyldes udelukkende, at værket har ændret afskrivningsprincipper. Og hvad angår de 13 mio. kr., havde jeg gerne set sagen afgjort ved en anke til Energiankenævnet. Men imidlertid har et flertal i bestyrelsen besluttet at følge Energitilsynets pålæg,« siger Vagn Mølgaard. De mange fjernvarmeforbrugere skal dog ikke glæde sig for tidligt. Som konsekvens af de store prisnedsættelser stiger varmeregningerne allerede den 1. juni i år med omkring 21 pct. Det er, ifølge Vagn Mølgaard, nødvendigt, for at værkets økonomi fortsat skal kunne hænge sammen. Den store prisforhøjelse ville forbrugerne kunne have undgået, hvis værket havde fået lov at beholde de 13 mio. kr., oplyser formanden.

»Vi vidste jo, at Vestegnens Kraftvarmeselskab ville komme med betydelige prisforhøjelser på sine varmeleverancer til os. Det store overskud, der nu sendes retur til forbrugerne, skulle have modregnet disse uundgåelige prisstigninger,« forklarer Vagn Mølgaard.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.