Diskrimination breder sig

Unge fra Farum uvelkomne hos Diskotek Piccadilly i Hillerød, der udelukker alle med postnummer 3520.

Hvad gør et diskotek, der har problemer med en gruppe af unge fra en speciel by? Svaret fandt Club Retro i Helsingør i sommer - og nu har Diskotek Piccadilly i Hillerød fulgt trop.

De to diskoteker har valgt at udelukke alle fra den by, som de påståede uromagere kommer fra.

»Vi er ikke glade for denne løsning. Vi ved, at det kun er 1-2 pct. af dem, der laver ballade, der kommer fra Farum, og vi mister penge på at straffe hele byen, men i sidste ende er det lovgiverne, der bør tage hånd om situationen,« siger direktør på Piccadilly Carsten Jappe.

Han anklager politikerne for at fare op, når en sag såsom Club Retro-sagen dukker op - for derefter at lægge sig i dvale igen, når stormen har lagt sig. Carsten Jappe mener, at postnummerdiskrimination kun kan fjernes, hvis det i stedet bliver lovligt at registrere ballademagere. Derved ville Carsten Jappes dørmænd kunne sortere ud fra en liste med de folk, der har polititilhold mod at komme på diskoteket på grund af volds- eller narkosager.

Lister er forbudt

Registerlovgivningen forbyder diskoteket at lave lister over personer, der er straffet. Diskoteksejeren må udelukkende vise dørmændene et billede af personerne, der har karantæne, men direktøren må ikke opbevare en liste med navnene og billeder.

I 1998 gik Datatilsynet ind i en sag, hvor et vagtselskab havde en liste med billeder og navne på kriminelle. Vagtselskabet fik en bøde på 5.000 kr. Helsingør Politi har nyligt modtaget et svar fra Datatilsynet i en ny sag fra føromtalte Club Retro, hvor Helsingør Dagblad kunne afsløre en ulovlig karantæneliste.

»Jeg er godt klar over, at en registrering af uromagerne kan misbruges, og at der skal være meget påpasselighed, men vi behøver en lovændring,« mener Carsten Jappe, der regner med, at han langt fra er den eneste diskoteksdirektør i landet, der har øjnet mulighed for at udelukke gæster uden at risikere at få diskriminationssager på nakken.

For loven tillader postnummerdiskrimination. Forskelsbehandling er lovlig - så længe det ikke sker på baggrund af race, nationalitet, hudfarve, etnisk oprindelse, religiøs eller seksuel overbevisning.

Uholdbar løsning

Bestyrelsesmedlem i Horestas Natteliv-afdeling Bo Sandby,kalder postnummerdiskriminationen for en uholdbar løsning.

»Det skader jo ens forretning at udelukke alle fra en by. Men vi har store uløste problemer i dørene rundt om i Storkøbenhavn. På mit eget diskotek havde vi så store problemer om torsdagen, at vi måtte lave en medlemsklub, hvor folk kun kommer ind, hvis de er medlem,« siger Bo Sandby.

Ændring af lovgivning

Flere af politikerne i Folketingets retsudvalg har kritiseret Club Retros postnummerdiskrimination. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), ønskede dengang en redegørelse fra justitsminister Lene Espersen (K). Peter Skaarup kender i dag ikke status på den redegørelse, men oplyser, at han er åben for en ændring af registerlovgivningen.

»Det lyder meget mærkeligt, hvis diskotekerne ikke må sikre deres forretning ved at have en liste, som dørmændene kan arbejde ud fra,« siger Peter Skaarup.

Han foreslår desuden Hillerød Politi og byens natteliv at se nærmere på den såkaldte Aalborg-model, hvor politiet giver uromagere karantæne i op til to år fra byens festgade.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.