Annonce
København

Færre dyrearter og bedre trivsel i Zoologisk Have

Københavns zoologiske have er en publikumsmagnet. Men hvis vi med god samvittighed skal nyde de eksotiske dyr, skal haven ændres, så der kommer færre arter med mere plads, skriver Jon O. Lauring.

Nogle gange møder man det synspunkt, at tiden er løbet fra zoologiske haver i storbyer. Det gælder f.eks. Zoo i København.

Rationalet bag synspunktet er oftest manglende plads, kummerlige forhold og alt for dårlige livsbetingelser for de eksotiske dyr. Og holdningen er, at Zoo i København enten burde flyttes langt ud på landet eller nedlægges ud fra et dyreetisk perspektiv.

Traditionelt set har zoologiske havers anlæg været overvejende publikumsorienterede uden de store dyreetiske overvejelser. Dyrene blev holdt i små bure eller indelukker, så der var plads til så mange arter som muligt, og så publikum kunne komme så tæt på disse dyr som muligt.

Imidlertid har den teknologiske udvikling medført, at dette ikke længere i samme udstrækning som tidligere er et forventningskrav fra publikum.

Behovet for at granske dyrenes ydre anatomi bliver i nogen grad dækket af tv's mange dyreudsendelser, hvor f.eks. rullende ubemandede kameraer fantasifuldt forklædt som elefantlorte kommer endog meget tæt på elefanter i deres naturlige miljø.

Desuden findes der fabelagtige gengivelser i bøger, blade osv., masser af dyrebilleder på internettet foruden sites med liveoptagelser fra webkameraer opstillet i nationalparker.

Mere videnskabelig

Zoo har udviklet sig meget fra sin traditionelle form, og den er nu langt mere videnskabeligt funderet end for bare 20-25 år siden.

Med baggrund i den øgede viden spiller de dyreetiske perspektiver nu en mere essentiel rolle. Således er Zoos formål i dag meget mere end blot fremvisning af vilde dyr. Foruden formidlingen er et af dem forskning og herunder forskning i dyrs velfærd.

Et andet formål er naturbevarelse.

Zoo samarbejder f.eks. med udenlandske haver om avlsprogrammer samt om bevarelse af de sidste rester af den vilde fauna verden over.

Det er værd at have in mente, at netop forskningen - også den leveret af zoologiske haver - utvivlsomt danner baggrund for, at vi har fået øjnene op for dyreetiske problemer og prioriterer dyrevelfærd og naturbevarelse op.

Dermed er ikke sagt, at Zoo ikke stadig dyreetisk er utidssvarende på nogle områder. Det kan bl.a. observeres ved iagttagelse af nogle af dyrene og deres adfærd.

Afslørende adfærd

Adfærden hos dyr i fangeskab kan være en konsekvens af dyrenes velfærd, hvis velfærd betragtes som en størrelse, der udtrykker graden af opfyldelse af de under omstændighederne værende behov for et givent dyr. Adfærden kan således give information om dyrenes velfærdsstatus. En indikator for, at der er eller har været et eller andet galt, er udvikling og etablering af såkaldte stereotypier.

Stereotypier giver sig udtryk i, at dyr under visse omstændigheder tilsyneladende formålsløst gentager en bevægelse om og om igen. Fænomenet kan f.eks. udvikles som en stressreaktion på fangenskabets ulidelige lethed så at sige.

Og stereotypi er også kendt hos nogle dyr i Københavns Zoo.

F.eks. kan det ofte opleves, at Chieng Mai, den store hanelefant, gentagne gange går et skridt frem og et tilbage på stedet. At hunelefanten Ida vugger frem og tilbage med kroppen minder også om stereotypisk adfærd.

Det samme gælder, når leoparderne og ørkenlosserne (karakalerne) går hvileløst frem og tilbage i deres bure. Også den gamle nu aflivede isbjørnehun udviste stereotypisk adfærd.

Naturlig morfin

Undersøgelser har vist, at stereotypier kan stimulere frigørelse af endorfiner (ofte kaldet kroppens naturlige morfin) i hjernen. Endorfinsystemet virker bl.a. til at tillade organismen at undertrykke ubehag ved at give en form for velvære.

Vi kender det fra os selv, at udførelsen - måske ligefrem til smertegrænsen - af gentagne handlinger udløser endorfiner og dermed en form for velvære.

F.eks. har maratonløbere meget at takke endorfinsystemet for, idet det gør, at de kan blive ved med at løbe trods smerte og plage.

Børn på koranskoler vugger kraftfuldt frem og tilbage med overkroppen, når de sidder og skal læse den samme passage i koranen igen og igen for at lære den udenad. Den samme kraftige vuggeadfærd kendes ligeledes fra ortodokse jøder, der står og beder foran Grædemuren.

Disse religiøse vuggere opnår hermed velsagtens himmelske højder i mere end én forstand - en slags religiøs endorfinudløsende kedsommelighedsterapi.

Hvad angår dyr i fangenskab, kan man stille spørgsmålet, hvilke dyr der rent faktisk har det bedst ved indespærring under utilstrækkelige vilkår: de, der udvikler stereotypi og trods de begrænsende omstændigheder, de lever under, muligvis opnår en følelse af velvære i form af udløsning af endorfiner, eller de, der ikke gør.

På godt og ondt hjælper stereotypier altså tilsyneladende dyr med at overkomme stress fra indespærring i stimulationsfattige omgivelser, hvor visse behov ikke kan indfries.

Men igen - stereotypi udvikles med sikkerhed kun, hvis dyrenes velfærdsniveau er for lavt. Og ud fra et dyreetisk perspektiv er denne adfærdsanomali overordentlig trist og samvittighedstyngende at være vidne til.

Her er det samtidig vigtigt at tilføje, at velfærdsstatus hos dyrene også udmærket kan være lav, selv om der ikke registreres stereotypier.

Mht. til formidlingen af viden om dyrevelfærd giver det indtryk af, at der er lang vej, når en far ved synet af Chieng Mais stereotype bevægelse, begejstret siger til sit lille barn: »Se, elefanten danser.«

Selvfølgelig er det muligt, at faderen af pædagogiske grunde ønsker, at barnet skal forblive uvidende om den barske sandhed. Mere sandsynligt er det nok, at faderen selv er uvidende om den.

Men der er håb ...

Til gengæld maner det til håb hos de nye generationer, når en mor begejstret peger på en fuldstændig passiv, stillesiddende chimpanse og spørger sit barn: »Hvad tror du, aben laver?« og barnet svarer: »Den keder sig.«

I Zoo forsøger man på forskellig vis at forbedre forholdene for dyrene - bl.a. ved forbedring af anlæg samt aktivering og træning. Ud over at være et forhåbentlig positivt stimulerende afbræk i dyrenes rutineprægede hverdag er træningen med til at minimere dyrenes frygtsomhed.

F.eks. arbejder man med en indlæringsmetode kaldet klikkertræning. Her lærer dyrene at kombinere en kliklyd med en godbid. Klikket udløses, når dyrene udfører en ønsket adfærd.

Dyrene bliver ikke tamme, men med metoden kan de lære at respondere som ønsket på et signal, så de ved håndtering - f.eks. under dyrlægebesøg - bliver mindre stressbelastede.

Desuden er den længe ventede omfattende udvidelse af elefantanlægget så småt gået i gang.

Udvidelsen sker - i hvert fald foreløbig - på bekostning af havens mangfoldighed af dyrearter, idet pladsen inddrages fra bl.a. vildsvin og bæverrotter, som så ikke vil være repræsenteret.

En moderne storby-zoo bør netop satse på at sænke antallet af dyrearter - især med henblik på at huse så få af de pladskrævende og måske vanskeligt stimulerbare dyr som muligt.

Elefanthuset er tegnet af den berømte engelske arkitekt Norman Foster, og landskabet bliver formgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson.

Det er elefanterne nok ret ligeglade med, så længe de får væsentlige behov dækket. Men byggeriets internationale format vil sikkert trække yderligere publikum til haven.

Forbedret velfærd

Med det nye anlæg får elefanterne mere plads med bedre interiørelementer, der gerne skulle give dem en bedre velfærd. Hvis de unge kongelige thailandske elefanter undgår at udvikle stereotypier, kan man håbe, det er pga. det nye anlægs omfang og bedre muligheder for at dække behovet for stimulering og forbedringen i deres velfærd.

Fremtidens zoo har større og mere naturalistiske anlæg, hvor flere arter deler anlæg grupperet efter de geografiske områder, hvor dyrene lever i naturen.

Anlæggene indrettes, og fodringen tilrettelægges, så naturen efterlignes mest muligt. Det giver dyrene mulighed for at udleve måske væsentlige sider af deres naturlige adfærd.

Men der er forskel på naturlig adfærd og naturlige adfærdsbehov. I naturen udfører dyrearterne adskillige adfærdsmønstre, hvor der ikke nødvendigvis ligger et behovssystem til grund for adfærden.

Gnuer vandrer over endeløse strækninger i Afrika i søgen efter frodige græsgange. Men hvis de har ædelse nok på ét sted, så bliver de nok der. De har altså ikke nødvendigvis et behov for at vandre - men det har de for at æde.

Et andet eksempel er kamp- og flugtadfærd, der er hyppigt forekommende i naturen, men som er stressende og ofte skadelig for dyrenes velfærd.

Japansk fast-food

I en japansk zoologisk have er det muligt at købe levende kyllinger til at smide ned til krokodillerne, der tager imod med stor appetit til stor begejstring for nogle publikummer.

Det er rimeligvis ikke en ganske nødvendig stimulering af krokodillernes jagtadfærd, der her opfyldes (krokodiller æder også ådsler), og der er garanteret heller ikke tale om en velfærdsmæssig nødvendig stimulering af de nyudklækkede kyllingers flugtadfærd. Man kan spørge sig selv, hvis - og hvilke - behov det så opfylder, samt hvad den pædagogiske værdi er?

Det er altså ikke en ukritisk gengivelse af dyrenes naturlige levemiljø, der skal være det eneste mål, og mængder af plads er ikke nødvendigvis en afgørende faktor for velfærd, selv om det ofte kan gøre en del.

1,2 mio. gæster

Zoo i København kan på sin hjemmeside bryste sig af at være Danmarks mest besøgte kulturinstitution.

Med 1,2 millioner gæster årligt er den landets fjerdestørste attraktion kun overgået af Tivoli, Bakken og Legoland. Ingen andre zoologiske haver eller dyreparker i Danmark har nær samme besøgstal.

Der er en klar økonomisk fordel ved, at Zoo er placeret i København i stedet for ude på landet. Dels fordi der er mest potentielt lokalt publikum i en storby, dels fordi udefrakommende tiltrækkes af, at der samtidig er andre seværdigheder i området.

En flytning, der givetvis vil betyde et fald i besøgstallet, vil alt andet lige skade naturformidlingen og udbredelsen af den, foruden at den økonomisk vil ramme forskningen og arbejdet med naturbevaring - for slet ikke at tale om, hvad en nedlæggelse af Zoo ville betyde.

En flytning kan - om ikke andet via det højst sandsynligt resulterende økonomiske pres på forskningen - skade formidlingen af den dyreetiske ansvarlighed, som kritikere af Zoo netop efterlyser.

Selvfølgelig kunne der kompenseres økonomisk for fald i billetsalg ved forøget driftstilskud fra staten og de implicerede amter. Men mon det er særlig holdbart?

Formidling og forskning

Berettigelsen for den zoologiske have i København skal baseres på formidling, forskning og bevaringsarbejde (samt avlsprogrammer).

Formidlingen medfører øget interesse fra publikum, hvilket afspejles i direkte støtte af bevaringsprojekter, samt afføder krav om øget dyrevelfærd (krav, som måske også forplanter sig til at gælde bedre velfærd for vores produktionsdyr). Jo mere publikum, jo videre formidling og jo flere midler til forskning, naturbevaring og dyrevelfærd.

Færre dyrearter

Den forskningsmæssige, den teknologiske og den dyreetiske udvikling tegner en fremtidig zoo med færre arter, få af de pladskrævende og flere af de mindre, lettere stimulerbare dyr, som vil leve under bedre velfærdsmæssige vilkår.

De mange dyrearter bør fordeles mellem alle danske zoologiske haver og dyreparker, som flytningen af gorillaerne til et bedre anlæg i Givskud Zoo er et godt eksempel på.

Hvis Zoo lever op til dette - og det burde kunne lade sig gøre uden væsentlige fald i besøgstallet - kan haven udmærket have sin berettigelse som storbyzoo.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Multi-politiker Wallait Khan
Wallait Khan har haft travlt på de bonede gulve, men skylder dog vælgerne i København, Venstre og SF samt sin kommende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) at svare på følgende spørgsmål:
En dansk koreaner
Ann Lind Andersen er koreaner, men hun er først ved at finde ud af, hvad det vil sige. Som fireårig kom hun hertil blandt nogle af de første koreanske adoptivbørn, og som de fleste andre i hendes generation af koreanske adoptivbørn, er hun vokset op som dansk, men nu er nysgerrigheden vakt.
Jeg har en hængekøje i min have
Fra indisk filologi over jura til konge over genbrugsmusikken. Det startede med et interimistisk udsalg af egen pladesamling i en forbutik. I dag omfatter hans imperium seks Accord-butikker i København.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her