Øresundsregionen - Hvad er ambitionen?

»Hvad er det med jer svenskere og danskere? Kan I ikke blive glade for en succes? Tør I ikke fortælle, når det går godt? Har I ikke nogen stolthed over det gode arbejde, som I har gjort?«

Sådan spurgte en af vore bekendte, der bor i London og har verden som arbejdsplads, da vi sad og talte om Øresundsregionen. Han er erhvervsleder på internationalt plan og har også arbejdet i både København og i Sverige.

Han undrede sig over, at hver gang han talte med nogen fra Øresundsregionen, så var det kun det negative, der blev fremhævet: Det var de administrative problemer, den manglende integration, for høje bropriser, problemer med telefoni eller betalingskort, som han hørte om. Udefra så han kun vækst i integrationen, han så troværdighed i regionens kernekompetencer og i de samarbejder på tværs af Sundet, som udmønter sig i Øresund Science Region og platformene for medico og biotek, for fødevarer, for IT, for design og for logistik. Han så øget velstand og nye muligheder - både lokalt og globalt!

»Hvorfor fortæller I ikke om det?«, ville han vide.

Og i grunden har han vel ret. Hvis vi har et problem i Øresundsregionen, så er det et positivt problem: Hvordan kan vi alle sammen få den udvikling, der allerede er i gang, til at blive en ekstra gevinst for det danske og det svenske samfund - og for borgerne i Øresundsregionen.

De - mellem 60 og 70 pct. af borgerne i Øresundsregionen, både svenskere og danskere - mener nemlig, at Øresundsregionen allerede eksisterer eller vil være en realitet inden for de næste 2-4 år.

Og jo, der er stadig mange hindringer, der ligger i vejen for den enkelte borger i regionen. Men i øjeblikket er mulighederne større, hvilket afspejler sig i en eksplosiv voksende kontakt over Sundet og en pæn vækst i trafikken over broen med både tog og bil.

Mindre barrierer

Vi har spurgt vores egne kunder, både privatkunder og erhvervskunder, hvad de anser for problemer i forbindelse med integrationen. Kunderne siger, at barriererne i Øresundsregionen er blevet mindre i de seneste år. De fleste siger, at de gerne vil have lavere priser på Øresundsbroen. Vi kunne også have spurgt, om de gerne ville betale lavere skat eller lavere renter - og vi havde formentlig fået det samme svar. Og svaret på ønsket er jo, at hvis markedet udvikler sig sådan, at en lavere bropris betyder større indtjening til broen, så vil vi sætte prisen ned. Men den udvikling kræver en betydelig vækst i samfundene omkring broen.

Det, der er væsentligt ved undersøgelsen, er, at enklere regler for at drive forretning på den anden side, enklere regler for at være lønmodtager på den anden side og mangel på information er de tre næste faktorer, som kunderne anser for problematiske. Desuden udgør betalinger, bankforretninger, P-pladser, telefontakster - og specielt for svenskerne: betaling med kreditkort i Danmark - store irritationsmomenter i det daglige liv i Øresundsregionen.

Derimod er forskelle i kultur, sprog eller humor ikke kilde til manglende lyst eller evne til at samarbejde, arbejde eller røre sig på tværs af Sundet.

Vi står altså med et samfund omkring Sundet, som positivt har taget Øresundsregionen til sig, men som også peger på en række irritationsmomenter, som det vil være en god ting at få ryddet af vejen.

Øresundsbro Konsortiet har en vision om, at Øresundsregionen skal blive et europæisk vækstcenter, både økonomisk og kulturelt. Vores mission er at blive ved med at bygge broer, økonomiske, kulturelle og mentale, og vores enkle opgave er at tilbagebetale de lån, som blev optaget for at bygge forbindelsen og landanlæggene på begge sider. For vores vedkommende sker det kun gennem en trafikal vækst, der er højere end den normale trafikvækst i samfundene omkring os - samt at vi kan sikre, at den pris, som vi tager for at passere forbindelsen, på en gang kan fastholde den trafikale vækst og bidrage positivt til vores resultat. Derfor interesserer vi os kraftigt for de markedskræfter, der på kort og lang sigt kan bidrage til vores indtjening.

Regionens potentialer

De to største potentialer i Øresundsregionen er vores evne til at forske og udvikle nye produkter inden for især medico- og bioteknik, IT, miljø, fødevarer og design - og vores evne til at skabe et logistik-system, der gør Øresundsregionen til et knudepunkt for distribution og transport i hele Nordeuropa og Baltikum.

Den første del af potentialerne handler om højtuddannede menneskers indsats i regionen og regionens evne til at tiltrække både knowhow og investeringer.

Den anden del handler om at skabe plads og trafikale forhold, der smidiggør distributionen af varer til og fra regionen. Og denne del vil kunne skabe masser af arbejdspladser, som ikke nødvendigvis er højtuddannede, og dermed være med til at kompensere for den udflytning af arbejdspladser i andre sektorer, der sker i en mere globalt orienteret verden.

Der skal altså satses både højteknologisk og lavpraktisk i Øresundsregionen for at få en positiv økonomisk udvikling.

Det større marked og den fremtidige vækst, som vi forventer i Øresundsregionen, er også med til at skabe forudsætningerne for både den kulturelle udvikling i regionen og for sikringen af velfærdsstaterne på begge sider af Sundet.

Øresundsregionen har 14 universiteter, 140.000 studerende og flere end 10.000 forskere. Vi er ved at opbygge et enestående system af samarbejde mellem forsknings- og undervisningsinstitutioner, den offentlige sektor og erhvervslivet, som - især i Sverige - resulterer i mange nye, innovative virksomheder, der skyder op omkring universitetet i Lund - og som har vist en vej fra forskning til praktisk produktion og økonomisk gevinst.

Investeringerne i biotek- og IT-virksomheder og nyetableringerne er også et udtryk for, at modellen med forskning på højt niveau sammen med praktisk udnyttelse af resultaterne i produktionen er rigtig - og vigtig!

På logistikområdet har flere store internationale koncerner - L'Oréal og Sony for at tage et par - etableret deres nordiske distributionscentre i Øresundsregionen, og det er lykkedes Copenhagen-Malmö Port at tiltrække en lang række bilproducenter - med Toyota som den første - til regionen, hvorfra bilerne distribueres til hele Norden og nogle af Østersølandene.

Vi kan gøre det bedre

Øresundsbro Konsortiets forslag til, hvordan visionen om et nordeuropæisk kraftcenter skal blive til virkelighed, er derfor ret enkelt:

Gør mere af det samme! Men gør det bedre! Fokuser på styrkeområderne, invester i markedsføring og invester i øget samordning af universiteter og højere læreanstalter, så uddannelses- og forskningskronerne udnyttes endnu bedre på tværs af Sundet.

Men den strategiske vækst skal også komme gennem nye investeringer og etableringer fra udlandet. Og gennem de forskere, ledere og studerende, som vi kan tiltrække fra verden omkring os, fordi netop Øresundsregionen har en koncentration af spændende arbejdsopgaver, forskning og uddannelse og et samfund, som er præget af åbenhed, sikkerhed og livskvalitet.

Vi skal gøre os attraktive for omverdenen. Og det drejer sig både om en øget kommunikationsindsats, men også om en omtanke i dansk og svensk politik, som understøtter åbenhed og livskvalitet. Vores manglende evne til at integrere indvandrere i Danmark og Sverige i almindelighed - og den danske udlændingepolitik i særdeleshed - trækker i negativ retning, hvis Øresundsregionens image skal være åbent, ansvarligt og internationalt orienteret.

Samlet strategi

Det vigtigste i den fremtidige udvikling af Øresundsregionen er, at den danske og den svenske regering finder sammen om at udtrykke nogle tydelige mål, strategier og ønsker for Øresundsregionen. Alle samfund, regioner, nationer og byer har ønsker om økonomisk og kulturel vækst. De, der har formuleret dem og sat handling bag ordene, er de, der er nået længst. Irland, Berlin eller Hong Kong er gode eksempler på det.

Derfor kunne det også være spændende, hvis de to regeringer ikke "bare" interesserede sig for mål for Sverige, respektive Danmark - og mener, at Øresundsregionen kan rummes inden for det - men faktisk satte sig sammen og formulerede mål for Øresundsregionen, som også forpligtigede dem til efterfølgende handling.

Øresundsregionen vil blive ved med at vokse og udvikle sig. Men en klart formuleret svensk-dansk ambition for udviklingen er hårdt tiltrængt. Og denne ambition må nødvendigvis formuleres på det statslige niveau, da samarbejdet går over en landegrænse og derfor ikke kan rummes inden for et begrænset regionalt politisk råderum.

Det drejer sig ikke om store forandringer. Enkle målsætninger kan være med til at løse op for mange administrative og mentale hindringer for borgerne i Øresundsregionen - og en formuleret strategi for udviklingen vil, sammen med helt nødvendige ekstra midler til international markedsføring af regionen, kunne gøre de styrker, som findes i regionen i dag, endnu mere kraftfulde og effektive.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen