Det' bare jazz

Blød jazz-inspireret bossa-pop strømmer ud af højtalerne ved scenen på Nytorv, mens brusende fadøl skænkes op, drikkes, og skænkes op igen.

Musikerne fra bandet Moon Songs kappes med sommersolen og alkoholen om at give nøgne overkroppe og sommerklædte københavnere mest mulig nydelse. Flere hundrede skikkelser ligger, sidder og står henslængt, mens de nyder sommer og jazz.

Så klapper de. Og lidt efter nyder de igen.

»Jeg kom bare kørende forbi på vej hjem fra arbejde og hørte musikken. Det lyder sgu godt, tænkte jeg, og stoppede op,« siger koncertgænger Jørgen Hansen.

Ved de to små fortovscafeer over for scenen, der står lige ved byretten, er der ikke tid til at sidde ned. Tjenere i hvide skjorter kanter sig rundt mellem bordene.

»Det er sjældent, at vi har så travlt,« siger tjener Kathrine Thyø, inden hun sætter i fart for at hente et sugerør til en børnefamilie.

Romantik i solen

Også en fyr fra Brasilien og en pige fra Holland har fundet vej til Nytorv. De har lige mødt hinanden og musikken.

»Trommeslageren er fantastisk,« forklarer den 23-årige brasilianer Anderson Ferret Simon.

Også den hollandske pige er begejstret over musikken, selv om hun har fået musik i overdosis på Roskilde Festivalen.

»Jeg besluttede mig for at blive et par dage ekstra i Danmark,« siger den 20-årige Joanna Syez.

Heller ikke sangeren fra Moon Songs, Susanne Palsbøll, er træt af musikken.

»Det er helt fantastisk med solskin, sommer og folk, der bare flader ud. Publikum har taget godt imod os og klapper hele tiden,« siger Susanne Palsbøll.

Bag ved musikerne på scenen er et stort banner bredt ud. »Copenhagen Jazz Festival« står der. Festivalen åbnede i fredags og varer 10 dage. Det er 27. gang, at Copenhagen Jazz Festival møder byen og årets hovednavn er Chick Corea, der spiller en udsolgt koncert i Operaen senere på ugen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.