100 nye kolonihaver i Glostrup

Fødevareministeriet giver med opkøb af jord i Glostrup plads til ca. 100 nye kolonihaver. Der er nemlig hårdt brug for flere åndehuller i hovedstadsområdet, mener fødevareministeren. Kolonihaveforbundet hilser initiativet velkommen.

Små jordlodder med plads til rækker af hjemmeavlede kartofler, lidt græs og et lille hus er i høj kurs hos københavnerne. Men antallet af kolonihaver står slet ikke mål med interessen. Det forsøger Fødevareministeriet med Hans Chr. Schmidt (V) i spidsen nu at rette op på.

Ministeriet har netop købt jord i Glostrup Kommune og bebuder 100 nye kolonihaver - de første kan med lidt held sættes til salg i foråret.

»Jeg mener, at kolonihaver er vigtige. De er et åndehul og for mange mennesker en mulighed for at finde et lille fristed. Det vil jeg meget gerne være med til at sætte fokus på, og med købet i Glostrup har vi taget det første skridt i retning af at sikre et udbud af kolonihaver, der står mål med efterspørgslen,« siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt.

Tanken er, at Fødevareministeriet vil opkøbe jord til kolonihaver ved Danmarks seks største byer. At Hovedstadsområdet stod først for, er ingen tilfældighed.

»Området omkring København trænger virkelig til flere kolonihaver. Der bor mange mennesker, men der er ikke ret mange åndehuller,« påpeger fødevareministeren.

Bent Fredholm, formand for Kolonihaveforbundets 2. kreds, der omfatter Albertslund, Ballerup, Glostrup og Høje Taastrup, glæder sig over nyheden.

»Der er en fantastisk stor mangel på kolonihaver i København. Ventelisterne er lange hos de foreninger, der har sådanne, og priserne er helt håbløse. Folk er simpelt hen hvidglødende for at få fingre i en kolonihave,« siger han og understreger, at 100 nye haver dog slet ikke er nok.

»De letter selvfølgelig det værste tryk. Men der skulle nok oprettes 400-500 nye kolonihaver, hvis man skulle tage brodden af den største efterspørgsel og nå et normalt prisleje,« siger Bent Fredholm.

christina.agger@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.