Hjemløse bespist med mad og journalister

Restaurant Grisobasovitz og en række sponsorer gav julemiddag og nye sko til særligt indbudte.

De bar flere kameraer end tallerkener med flæskesteg ind i restaurant Grisobasovitz på Christianshavn i går.

Mediernes interesse for arrangement "gratis julemiddag til de hjemløse" mellem kl. 13 og 19 var ved at tage pippet fra arrangørerne den første times tid.

Skuespilleren Anne Marie Helger, dagens værtinde, var på nippet til at forlade stedet, mens tv-kameraernes projektører og fotografernes blitz kvalte alt, hvad der kunne kaldes julehygge ved restaurationens borde.

Stor presseinteresse

Projektleder Kim Nyberg, der driver Grisobasovitz sammen med køkkenchef Søren Gericke, havde hektiske røde pletter på kinderne, mens han forsøgte at drive bare nogle af pressefolkene ind i et baglokale, så de hjemløse kunne komme til.

Han erkender, at Grisobasovitz selv havde ansvaret for det massive mediefremmøde, fordi restauranten havde udsendt en pressemeddelelse om julemiddagen.

»Jeg drømte ikke om, at så mange journalister og fotografer ville komme - og så alle sammen, lige da vi åbnede,« siger han.

Midt i det hele optrådte bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) og leder af Hjemløsehuset på Falkevej Pelle Voigt, tidligere folketingsmedlem for SF, som troubadourer med tre oversatte sange af franskmanden Charles Aznavour.

Nye fodformede

De, der tog postyret mest roligt, var faktisk de hjemløse selv.

Efter middagen kunne de hente sig et par nye sko i opgangen ved siden af restauranten. Peter Angut, født i Umanak i Grønland, nu med egen bopæl i Valby, prøvede sine nye fodformede og smilte bredt.

»Totalt snedigt,« syntes han om begivenheden, mens han tog kassen med skoene under sin raske arm. Den anden brækkede den 38-årige under et spil billard forleden.

»Hun er vores lille dronning,« siagde han om Anne Marie Helger, der sidder i bestyrelsen for foreningen Hus Forbi. Foreningen udgiver de hjemløses blad af samme navn.

Peter Angut holder til på Christianshavn i dagtimerne, og selv om det har været svært at vænne sig til at have egen lejlighed efter halvandet år på gaden, er han glad for den.

»Alle mine kammerater kan komme og sove på sofaen. Andre steder er der alt muligt mærkeligt stof i omløb, men jeg er kun til tjald og bajere,« siger han.

Ledigt på herberger

Københavns familie- og arbejdsmarkedsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), havde sagt ja tak til invitationen fra Grisobasovitz og ville gerne gøre nytte med at servere. Det blev der dog knap behov for, inden han drog videre.

Han er tilfreds med Borgerrepræsentationens initiativer for de hjemløse og påpeger, at 2003 var første år, der blev registreret tomme pladser på herbergene.

»Vi er gået i gang med at bygge det, vi kalder "skæve boliger til skæve mennesker", og nu har forvaltningen 27 opsøgende medarbejdere på gaden for at hjælpe de udsatte,« siger han.

Redaktøren af de hjemløses blad, Hus Forbi, Thomas Hye-Knudsen, nævner flere boliger med passende husleje som det, der i sagens natur står øverst på de hjemløses ønskeseddel.

»De 14 huse på Spontinisvej i Sydvestkvarteret er et godt eksempel på et byggeri, hvor der er plads til at være anderledes og være i fred. Det er ikke alle naboer, der kan acceptere tidligere hjemløses livsstil,« siger redaktøren.

Restaurant Grisobasovitz beskæftiger unge med forskellige problemer og hjælper dem videre i livet. Projektet støttes af kommuner i Storkøbenhavn og af Den Europæiske Socialfond.

else.boelskifte@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.