Egon Olsen fik sin vej

Vejen foran Vridsløselille Statsfængsel skiftede i går officielt navn fra Fængselsvej til Egon Olsens Vej. Opkaldt efter bandelederen, der 13 gange forlod fængslet, efter at have udtænkt en genial plan.

Den er god nok. Elektronisk, i hvert fald.

En simpel søgning på krak.dk afslørede i går eftermiddags, at en del adresser allerede bærer navnet på den berømte, danske forbryderkonge.

Der er Arrestafdelingen i Vridsløselille. Egon Olsens Vej 39.

Der er Scheers Data. Egon Olsens Vej 9.

Der er Birkelund Kirke. Egon Olsens Vej 2.

I alt 14 hits dukker op på søgemaskinen, når man taster Ove Sprogøes populære alias i søgefeltet.

Sidste salut

I går blev det hele fejret og indviet med maner, ove n i købet med fin timing på Ove Sprogøes fødselsdag. Et orkester spillede Olsen Bandens kendingsmelodi med hornblæsere foran porten til fængslet, hvor Egon bliver hentet i 13 af 14 film. Borgmester i Albertslund, Finn Aaberg (S), fængselsinspektør Troels Bloch og gamle Benny, Morten Grundwald, holdt festtaler og hyldede den afdøde bowlerhat. Og fængslets fangekor, Fangekoret, gav prøver på deres musikalske formåen med hyldestsangen "Den Sidste Salut".

Kun et stykke af vejen

Det hele begyndte for et par måneder siden.

I forbindelse med Ove Sprogøes død d. 14. september meldte Beboerforeningen ud, at den gerne ville hylde den uheldige filmhelt. Det havde han fortjent, mente man, og det havde fængslet også fortjent. En velanbragt hyldest til et godt samarbejde, hed det.

Det viste sig, at hverken fængslets ledelse eller fangerne havde noget imod det ønske.

»Når vi omdøber vejen til Egon Olsens Vej sender vi et signal om, hvor svært det kan være at vende tilbage til et almindeligt liv, hvor meget vi end vil. Sådan har Egon det jo,« siger Claus Christensen, der har siddet i Vridsløselille i halvandet år.

Og da kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune kunne konstatere, at der også her var flertal for at omdøbe Fængselsvej til Egon Olsens Vej, var der ingen grund til ikke at ændre navnet, tænkte man.

Og dog. For det er faktisk ikke hele Fængselsvej, der skifter navn.

Fængselsvej er unik

Kun stykket fra fængslets port og ned til Roskildevej - populært kaldet opsamlingsstedet for Egon - kommer fremover til at minde forbipasserende og besøgende om filmforbryderens mange geniale planer.

Dermed er der tilsyneladende ikke nogle af de boliger, der ligger langs Fængselsvej, der kommer til at ændre adresse. I hvert fald ikke ifølge Henning Madsen, næstformand i Beboerforeningen på Fængselsvej, der bl.a. huser fængslets ansatte.

»Det ville være synd,« siger han.

»For der er et par stykker, der har eget firma, og så skulle de til at ændre det. Desuden er Fængselsvej jo også et unikt navn, der engang vil minde om, at her har ligget et fængsel. Derfor er det et godt kompromis, vi har indgået,« siger Henning Madsen, der en passant bemærker, at beboerforeningen faktisk ikke blev hørt i sagen, selv om fængslet havde pligt til det.

Fængslets ledelse var i går stadig i tvivl om, hvorvidt fængslets hovedadresse - selve Vridsløselille Statsfængsel - kommer til at bære Egon Olsens navn.

morten.runge@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.