Nu skal der forskes i tekstiler

Med 18 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond får Danmark sit eget tekstilforskningscenter på Københavns Universitet, der skal bidrage med nye oplysninger om stoffernes historie og samfundsmæssige betydning.

Der er bløde stoffer, der er kradse stoffer og så er der dem, som rigtigt klør.

På Københavns Universitet ved forskerne en hel del om, hvad vores forfædre og -mødre har svøbt deres kroppe i for at holde varmen, og der bliver for alvor sat fokus på tekstiler fra næste år. Med 18 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond placeres landets første egentlige tekstilforskningscenter på universitet, hvilket allerede har vakt begejstring blandt forskere i ind- og udland.

Ifølge centerleder og forskningsstipendiat, Marie-Louise Nosch, har Danmark en af verdens bedste samlinger af arkæologiske tekstiler, men der er ikke blevet lavet en sammenhængende kulturanalyse af den i de sidste godt 50 år.

»Og det er vist første gang, at der bliver givet et så stort beløb til et forskningscenter uden nogle fastansatte medarbejdere,« siger Marie-Louise Nosch.

Det nye center kommer til at arbejde sammen med Nationalmuseet, Saxoinstituttet på Københavns Universitet, Universitet i Lund og universiteter i Sverige, Frankrig, Norge og England. Centret får plads til fire-fem ph.d.'er, men har foreløbig kun to danskere tilknyttet. Resten af de op mod 15 forskere og studerende vil komme fra udlandet, og der er kun en enkelt mand imellem.

Og det handler ikke om, at tøj primært er noget, som kvinder interesserer sig for, da tekstiler er meget andet.

»Det er alt fra gobeliner til de sejl, som man i gamle dage brugte til at sejle over atlanten,« siger Marie-Louise Nosch.

Brændenældeklæde

Forskerne kommer også til at beskæftige sig med alt fra beklædningsstykker til sko, skind og væverier som historisk materiale, og opfindsomheden har været stor gennem tiden, når folk trak i tekstilerne.

Vikingerne fandt f.eks. på at lave et klæde af brændenælder. Det har andre friske folk som et forsøg siden prøvet at genskabe.

»Det kløede vist en del, men brændenældeklæder var kendt som Skandinaviens silke,« siger Marie-Louise Nosch.

Ud over et indblik i blandt andet de plantefibre, som de gamle tekstiler blev lavet af, vil forskningen kunne fortælle mere om den teknologiske udvikling og tekstilernes samfundsmæssige betydning. Herhjemme er tekstilbranchen landets største eksportindustri, og helt tilbage fra 6.000 år før Kristi fødsel sad kvinderne og snoede tråde, indtil det besværlige arbejde langt senere blev erstattet af spinderokken.

Historisk indflydelse

Tekstilbranchen har også spillet en ikke helt uvæsentlig rolle i militærets historie og krige i form af det tøj, som blev fremstillet til soldaterne, og så er der kapitlerne om slave- og børnearbejde, og de små fingre, som stadig er i høj kurs på fabrikker verden over.

»Tekstilerne har deres helt egen plads i, og indflydelse på, historien og samfundet. De har bl.a. sat deres præg på samfundet gennem den måde, hvorpå produktionen er blevet tilrettelagt - for eksempel med brug af slaver. Og så har tekstilet været med til at gøre os i stand til at udforske verden på en ny måde. Tænk bare på sejlbådene,« siger Marie-Louise Nosch.

asger.westh@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen