Kongeligt rykind i Ulvedalene

Det Kongelige Teaters store sommersatsning Ivanhoe rykkede i går udendørs på en 600 kvadratmeter stor scene i Ulvedalene i Dyrehaven.

Opsætningen har en række af tidens stjerneskuespillere i de ledende roller, men i går stjal én af statisterne opmærksomheden.

11-årige Valdemar har netop indledt sin skuespillerkarriere.

Foran en samlet dansk presse galoperer den sorte, hollandske friser direkte ind mellem tilskuerrækkerne og den 600 kvadratmeter store scene i Dyrehaven, vrinsker en enkelt gang og stjæler for et øjeblik fotografernes og journalisternes opmærksomhed.

Den 11-årige hingst nyder helt åbenlyst at blive badet i blitzlys. Den knejser med hovedet og viser sig fra sin bedste side. Står helt stille, mens filmene bliver skudt af. Så vender mængden af pressefolk tilbage til Nikolaj Lie Kaas, Charlotte Munck og alle de andre skuespillere fra Det Kongelige Teaters store sommersatsning, "Ivanhoe".

Med udsigt til hårdtarbejdende håndværkere og lydmænd kan de for første gang besigtige scenen, som den næste måneds tid er deres arbejdsplads.

»Mon man overhovedet kan forstå os deroppe,« siger den egentlige hovedperson, Nikolaj Lie Kaas, mens han spejder op mod de bagerste tilskuerrækker. Når hver en siddeplads i Ulvedalene er optaget, er her 3500 tilskuere.

»Det skal nu nok gå,« lyder det faderligt fra skuespiller Ole Ernst, der i opsætningen spiller Ivanhoes far.

Løvehjertets farver

Den seneste måned har teknikere og byggefolk knoklet for at få den storslåede ridderscenografi og publikumstribune færdig til skuespillernes rykind. Arbejdsfolkene er nu halvvejs, men stadig mangler store dele af scenen at blive malet, lydudstyret at blive rigget til, og de sidste af de otte riddertårne skal bygges op.

»Desuden skal vi have ophængt næsten 500 meter stofbaner i Richard Løvehjertes farver: sort, hvid og rød. Vi er halvvejs, men skal nok nå det hele,« siger scenograf Christian Friedländer, der står for at omdanne Ulvedalenes kuperede landskab til Middelalderens England, hvor den barske og romantiske historie om den tapre ridder Ivanhoe udspiller sig.

Heste med kostumer

Christian Friedländer skuer ud over scenen, som hovedsageligt består af 51 indbyggede vægmoduler, der kan løftes og sænkes ved håndkraft.

En enkelt arbejdsmand fejer i et hjørne af scenen, mens teknikere er på vej op i et af tårnene.

Imens har instruktør Kasper Bech Holten med tykke mapper under armen gjort sin entré.

»Det har faktisk været lidt af et logistisk cirkus at få det hele til at gå op. For eksempel skal skuespillerne vænne sig til de store afstande på scenen, det 120 mandstore kor skal være en del af kulissen, og de 30 heste skal makke ret. Jeg har ikke været vant til at skulle tage højde for, at hestene også skulle have tid til at skifte kostume,« siger Kasper Bech Holten, mens han kigger ned fra scenen.

Hingstens første dag

10 trin længere nede kommer 11-årige Valdemar endnu en gang ridende og gør opmærksom på sig selv. Det er hingstens første dag på settet, og endnu har den ikke helt vænnet sig til omgivelserne.

»Han skal nok lære det. Valdemar er vant til at ride turneringer foran masser af mennesker,« siger rytter Åge Hansen i fuld udrustning, som dermed bidrager til lidt ekstra middelalderstemning i Dyrehaven.

Åge Hansens våbenudstyr og dragt vejer næsten 30 kilo, så rytteren fra Middelaldercentret i Nykøbing Falster bliver siddende trygt i Valdemars saddel.

»Det er Valdemar, der må klare det hårde arbejde. Vi skal bare slå hinanden af hesten,« siger Åge Hansen og kigger på kollegaen Michael Jensen. De to er hovedelementer i stykkets ridderturnering og deltager desuden i de fleste af

kampscenerne.

I de voldsomme kamp-scener indgår blandt andet en stor kastemaskine, som er bygget efter datidens principper. Samtidig gør Det Kongelige Teater brug af levende ild i en af de dramatiske angrebsscener med flere end 150 involverede. Det har betydet fuldtidsarbejde til stuntman Martin Spang Olsen.

»Det har været en kæmpe udfordring at arbejde med både professionelle skuespillere, amatører og ryttere, der alle indgår i scenerne. Mange af de involverede har aldrig prøvet at lave stunts eller fægte, men entusiasmen har været helt enorm,« siger Martin Spang Olsen, der har haft en ekstra udfordring i form af sceneopbygningen.

»Når væggene bliver lagt ned, er det pludselig skydehuller, døre og vinduer, man løber rundt på. Det vanskeliggør stuntene, så der skal ekstra mange overvejelser til, « siger Martin Spang Olsen, inden blikket falder på den sorte hingst.

Valdemar er på vej til at blive stjerne.

"Ivanhoe" får premiere den 5. juni.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.