Patienter skal ud af sengene

Hovedstadens Sygehusfællesskab vil nu udbrede erfaringerne fra Hvidovre Hospital, hvor nye behandlingsmetoder sikrer, at patienterne hurtigt genfinder deres gamle jeg og får færre komplikationer efter operationer.

Der er sund fornuft i at operere fru Hansen for tyktarmskræft, så hun efterfølgende kun skal tilbringe 2-3 dage i hospitalssengen mod tidligere 8-10 dage. Ikke alene har fru Hansen det bedre efter sin operation og kan hurtigere genoptage sin vante hverdag - skatteborgerne får også mere for pengene, når patienter optager sygesenge i kortere tid.

På Hvidovre Hospital under Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), er man langt fremme i arbejdet med at operere patienterne så skånsomt, at de kan rejse sig fra sygesengen og tage hjem efter et par dage. Ud over den reducerede indlæggelsestid for tyktarmskræft - som nævn i eksemplet ovenfor - er indlæggelsestiden efter en hofteoperation nede på 6 dage mod tidligere 11.

Kvinder, som har fået fjernet livmoderen, kan forlade hospitalet efter to dage, hvilket er en halvering af indlæggelsestiden efter en operation.

Ros i udlandet

Behandlingsmetoderne, der går under navnet accelererede patientforløb, har høstet anerkendelse i udlandet. Det har man haft et godt øje for i HS, som har sat accelererede patientforløb øverst på listen over forslag til fremtidige besparelser. Embedsmændene har regnet sig frem til, at der i perioden 2004-2007 kan spares 65 mio. kr. ved at udbrede de nye behandlingsmetoder til hele HS.

»Patienter der førhen mistede muskelmasse, fik forringet konditionen og blev syge efter en større operation bliver hurtigere raske og undgår helt eller delvist disse problemer,« siger professor og overlæge Henrik Kehlet fra Hvidovre Hospital, der har deltaget i arbejdet med at forkorte liggetiderne. Han er sikker på, at det kan lade sig gøre at udbrede accelererede patientforløb til andre afdelinger og sygehuse.

En del af forklaringen på behandlingsmetodens succes ligger i at reducere den såkaldte kirurgiske stressreaktion, et begreb, der dækker over den velkendte almene svækkelse efter operationer med kvalme, smerter, fordøjelsesproblemer og problemer med væskebalancen.

Mindre stress

Ved at komme denne stressreaktion til livs er der mindre risiko for komplikationer i form af lungebetændelse, blodpropper og hjerteproblemer. Stressreaktionen mindskes især, fordi lægerne bruger nye kirurgiske teknikker, samtidig med at der i større udstrækning bliver anvendt lokalbedøvelse. Derved undgår patienter at faste i hele og halve døgn før operationer.

»Det vigtigste er, at patienterne har det langt bedre end tidligere, hvor de var sengeliggende i længere tid efter operationerne,« siger Henrik Kehlet. Han understreger, at det ikke handler om at få smidt folk hurtigt ud af sygesengen.

»Der er meget stramme udskrivningskriterier i accelererede patientforløb, og det er et krav, at patienten kan klare sig selv og accepterer udskrivning,« siger professoren, der pointerer, at nøglen til de kortere indlæggelsestider skal findes i veludviklet koordination på tværs af hospitalets mange faggrupper.

»Patienterne skal være fuldt ud klar over, hvad der skal ske under indlæggelsen, og det er ekstremt vigtigt, at de får de samme meldinger fra personalet, ligesom det er en fordel at have afdelinger på hospitalerne, hvor personalet får stor erfaring med en bestemt type operationer.«

Klart sparepotentiale

Lektor ved DSI Institut for Sundhedsvæsen Jacob Kjellberg har været med til at evaluere accelererede patientforløb herhjemme og i udlandet.

»Der er ikke tvivl om, at der er et klart sparepotentiale. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Fordi man halverer liggetiderne, betyder det langtfra en tilsvarende reduktion af de samlede udgifter. Selve udgiften til operationen og den tid lægerne i første omgang bruger på patienten, bliver ikke ændret,« påpeger Jacob Kjellberg.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen