Læger kritiseres for bijobberi

Tre ud af fire patienter fra øreafdelingen på Gentofte Amtssygehus, der i fjor fik mulighed for en gratis operation på privatklinik, valgte en klinik, der drives af overlæger fra Gentofte Amtssygehus. Ledelsen afviser, at lægerne spiller en uheldig dobbeltrolle.

En del af patienterne på en privatklinik for øre-, næse- og halskirurgi kommer fra det offentlige hospital, hvor privatklinikkens ejere arbejder som overlæger. Det skaber forvirring om lægernes rolle, mener en læge, der kritiserer ordningen.

Privatklinikken med navnet Øre-staden i Herlev ejes og drives af seks overlæger fra øreafdelingen på Gentofte Amtssygehus, som dermed tjener penge på de patienter, der ikke bliver opereret på sygehuset.

»Det er en interessekonflikt ud over alle grænser,« siger Angelica Lauritzen, der er speciallæge og driver egen speciallægepraksis. Hun mener, at lægernes "kasketforvirring" spænder ben for ambitionerne om at nedbringe sygehusets ventelister.

»Både som læge og skatteborger undrer det mig, at reglerne tillader, at overlægerne, der får løn for at administrere og nedbringe ventelisterne på Gentofte Sygehus, driver en klinik, hvis patienter skal komme fra selvsamme ventelister,« siger Angelica Lauritzen.

Ifølge vicedirektør Niels H. Holländer fra Gentofte Amtssygehus var det i fjor ca. tre ud af fire patienter fra øreafdelingens venteliste, der benyttede sig af tilbuddet om behandling i det private, som havnede på klinikken Øre-staden. I andet halvår af 2002 blev der således henvist 200 patienter til operation i det private. 150 havnede på privatklinikken i Herlev. Men vicedirektøren afviser, at lægerne skulle mangle gejsten til at operere i det offentlige.

»Jeg ser da helst, at de arbejder på sygehuset, men vi har ikke grundlag for at kritisere aktivitetsniveauet på øreafdelingen. Som ventelisterne ser ud i dag, er der rigeligt at lave både for sygehuset og privatklinikkerne. Hvad lægerne laver i fritiden, blander vi os normalt ikke i,« siger Niels H. Holländer.

Tillid

Han stoler på, at lægerne ikke bruger deres stilling på sygehuset til at reklamere for egen praksis.

»Vi gør meget for at sikre helt rene linjer ved at sørge for, at det er afdelingsledelsen, som har ansvaret for at visitere til behandling i det private, så der ikke kan rejses tvivl om overlægernes rolle,« siger vicedirektøren.

Ingen kasketforvirring

Henrik Møller er overlæge og en af stifterne af Øre-staden. Han afviser blankt beskyldninger om kasketforvirring.

»Der er absolut ingen læger, der informerer patienterne om private behandlingsmuligheder. Det har vi slet ingen indflydelse på,« siger Henrik Møller og fortsætter:

»Den eneste måde, ventetiden kan nedbringes på, er, når overlægerne arbejder i deres fritid. Vi tog initiativ til at oprette privatklinikken for at nedbringe ventelister på to til tre år, da vi måtte erkende, at der ikke var vilje til at bruge penge til flere operationer i offentligt regi.«

»Det er op til folks hæderlighed, om de kan styre den dobbeltrolle, de sidder med,« siger Peter Haahr, der er speciallæge og formand for Danske Øre-, Næse- og Halslægers Organisation. Han opfordrer amterne til at få set på området for at finde ud af, om man kan indrette sig anderledes og gøre brug af bl.a. speciallægernes praksis i større omfang.

»Hvis vi skal have mest muligt ud af skattekronerne, skal der findes en ordning, hvor pengene udnyttes bedre,« siger Peter Haahr.

Det kan ifølge formanden ske ved, at sygehuslægerne får mulighed for at arbejde i speciallægernes praksis og her udføre operationer til en pris, der ligger lavere, end det operationerne koster på en privatklinik eller et privathospital.

»Der er ingen, heller ikke lægerne, som har interesse i, at priserne bliver kørt for højt op, fordi der i dag er stor mangel på læger,« siger Peter Haahr. Han mener, at en aftale mellem speciallæger og amterne kan oprettes inden for den nuværende overenskomst.

Situationen på Gentofte Amtssygehus er ikke et enkeltstående tilfælde. Landet over arbejder fuldtidsansatte læger på offentlige sygehuse, samtidig med at de bijobber på andre sygehuse eller privatklinikker. Således viser en undersøgelse fra 2001 foretaget af Foreningen af Speciallæger, at 70 pct. af overlægerne på danske sygehuse har et bijob.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.