Sydkoreanere ser på Øresund

En sydkoreansk TV-kanal har haft tre medarbejdere på besøg i Øresunds- regionen. Formålet er at se, hvordan integration over en landegrænse fungerer.

Øresundsregionen har haft besøg fra den anden side af Jorden.

Planerne om tæt integration mellem en region over en landegrænse har fået den sydkoreanske TV-kanal Pusan Broadcasting Corporation til at sende tre medarbejdere hertil for at se på, hvordan sådan noget kan fungere.

Sagen er nemlig, at Sydkorea og Japan overvejer at gøre det samme.

»Eftersom Øresundsregionen er den mest fremgangsrige region i verden, ville vi se, hvordan det fungerer,« siger Ki-deuk Jeon fra TV-kanalen til Øresunddirekt.

Holdet har gennem den seneste uge været på rundtur i København og Malmö og har blandt andet besøgt Malmö Stad og Øresunds-Universitetet.

En del af det koransk-japanske projekt er en 70 kilometer lang tunnel fra Pusan i Sydkorea til Fukuoka i Japan. En anden del af planerne er at anlægge en jernbane, så den transibiriske jernbane kan forlænges helt til Fukuoka.

Samarbejdet er en fortsættelse af det japansk-koreanske samarbejde om VM i fodbold i 2002.

carl.corneliussen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen