Begrænsede skader ved tagbrand på Halmtorvet

Der skete kun begrænsede skader, og ingen personer kom noget til, da ejendommen på hjørnet af Halmtorvet og Reverdilsgade torsdag aften blev ramt af en tagbrand, oplyser politiet.

Københavns Brandvæsen, der sendte ni køretøjer til branden, fik den hurtigt under kontrol, og efter et par timer var der kun oprydning tilbage.

I forbindelse med branden evakuerede politiet beboerne på Halmtorvet 2 og i Reverdilsgade 17. Otte-ti personer måtte efterfølgende genhuses af Den sociale Døgnvagt, da deres lejligheder var blevet skadet af slukningsvand.

Årsagen til branden var natten til fredag ikke kendt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen