Succes for opklaring af indbrud i hovedstaden

Lyngby Politi har som noget nyt målrettet indsatsen mod indbrud i Lyngby og Søllerød, og det har givet særdelses positive resultater.

Flere politikredse i Storkøbenhavn har haft en markant nedgang i antallet af indbrudstyverier i det forgangne år. Det skyldes blandt andet en ekstra indsats mod tyvene.

Lyngby Politi har stor succes med opklaring af indbrud, efter at politikredsen sidste år nedsatte en speciel indbrudsgruppe, er begyndt at uddanne nye betjente samt vejlede borgerne i, hvordan de sikrer sig mod tyveknægte. I de første otte måneder af indbrudsgruppens "levetid" faldt indbruddene i Lyngby Politikreds med en tredjedel, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

I årene fra 1996 til 2001 er antallet af indbrud i politikredsen, der dækker Lyngby-Tårbæk og Søllerød kommuner, faldet dramatisk.

I 1996 var der 2121 indbrud i kredsen, hvoraf blot 11 procent blev opklaret. Tallet var sidste år faldet til 1125 indbrud, hvor ca. en femtedel blev opklaret.

I private hjem er tallet faldet fra 602 indbrud i villaer i 2000 til 425 i 2001.

Indsatsen styrkes

»Vi har været meget aktive omkring indbrud, og i det nye år forstærker vi indsatsen endnu mere. Vi er blandt andet begyndt at uddanne nyansatte politibetjente i grundige gerningsstedsundersøgelser, som foretages i selv helt små sager. Samtidig udvider vi analysearbejdet, hvor vi sammenholder geografi, tidspunkter og modus. Endelig vejleder vi borgerne i, hvordan de sikrer sig mod indbrud, og vi anbefaler, at man ringer til os eller kontakter personer, man ved ikke hører til i det kvarter, man bor i,« siger kriminalinspektør Jørn Moos, Lyngby Politi.

Anderledes strategi

Med indsatsen mod indbrud har politiet i Lyngby dermed lagt en anderledes strategi end en række andre politikredse, hvor politiet godt nok rykker ud til indbruddene i private hjem og på virksomheder, men hvor det ikke har højeste prioritet på grund af andre opgaver.

»Især de grundige gerningsstedsundersøgelser betyder, at vi ofte finder en lang række spor, og det har givet en række tilståelser, når vi får fat i tyvene. Målet er, at tyvene ikke skal komme tilbage til vores område, men sandelig også at skabe tryghed hos folk. Vi mener, at indbrud er det, der enkeltvis skaber størst utryghed hos befolkningen,« siger Jørn Moos.

Han peger også på, at politiet aktivt bruger lokalpressen og nærpolitiet, når en tyv0 er på spil i politikredsen.

Det har skabt en række henvendelser, som senere har ført til opklaring af indbruddene.

"En succes"

Også i Københavns Politi har man oplevet en markant nedgang i indbrud fra private hjem.

Således er antallet faldet fra 1124 i 2000 til 925 sidste år. De samlede antal indbrud i al beboelse er faldet med 4,4 procent i Københavns Politikreds.

Chefkriminalinspektør Per Larsen tøver ikke med at kalde tallene en succes, og også han bebuder en forøget indsats mod indbrudstyve i det nye år. I Glostrup Politikreds er antallet af indbrud faldet markant fra 4776 i 2000 til 4137 sidste år.

carsten.christensen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.