Omskæring af drenge skal drøftes påny

Sundhedspolitikerne i København kunne i går ikke træffe en endelig beslutning, om hvorvidt skatteborgerne skal betale for rituel omskæring af drengebørn, som det er sket de seneste otte år. Politikerne vil nu have belyst erfaringerne.

Debatten, om hvorvidt nyfødte drenge i København skal omskæres på skatteborgernes regning, er endnu ikke afsluttet.

På et møde i sundheds- og omsorgsudvalget i Københavns Kommune i går besluttede politikerne at vente med at træffe en definitiv afgørelse, indtil sundhedsforvaltningen har set på erfaringer andre steder i landet.

En privatsag

Københavns Kommune har siden 1994 stillet en række specialklinikker gratis til rådighed for rituel omskæring af drenge indtil seks måneder for at forhindre, at de rituelle indgreb bliver foretaget af ikke autoriserede personer med risiko for varig skade af drengebørnene. Et tilbud, som omfatter både muslimer og jøder, men som kun muslimer benytter sig af.

»Omskæring er en privatsag, men det er vigtigt, at vi får belyst, om det giver en ekstraregning, hvis vi undlader at tilbyde indgrebet,« siger sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R).

Hun vil nu vente og se, hvad erfaringerne viser i de amter, hvor omskæring ikke er et gratis tilbud.

»Hvis meldingerne fra Århus og Odense tyder på, at det ikke giver ekstra sundhedsproblemer, kan noget tyde på, at vi ikke nødvendigvis skal tilbyde rituel omskæring som en gratis ydelse.«

Stykprisen på omskæringer af 424 spædbørn i København var 1225 kr. i 2001.

Religiøs betoning?

Spørgsmålet, om skatteyderne skal betale for rituel omskæring, er blusset op i kølvandet på debatten om omskæringer af piger. Flere politikere mener, at omskæring er en religiøst betonet handling, der ikke skal betales af skatteborgerne.

Foruden Københavns Kommune, der har landets største koncentration af nydanskere, tilbyder kun Hovedstadens Sygehusfællesskab og ganske få amtslige sygehusvæsener gratis rituel omskæring af drenge.

På Rigshospitalets børnekirurgiske afdeling, som årligt omskærer 60 drenge og har over 200 på venteliste, anbefaler overlæge Jørgen Thorup fortsat gratis omskæring.

»Vi har observeret klart færre komplikationer end tidligere, siden ordningen blev indført,« lyder vurderingen fra overlægen.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.