Ingen forklaring på tagkollaps

Der bliver tidligst sendt folk ind i Ballerup Siemens Arena sidst på ugen. Først da er der en chance for at få opklaret, hvorfor to tagspær pludselig kollapsede i fredags. Arenaen aflyser nu alle arrangementer i de kommende tre fire måneder.

Håndværkere arbejder for tiden med at sikre, at taget på Ballerup Siemens Arena ikke bryder fuldstændigt sammen.

Det, frygter man, vil ske, efter at to spær i sportshallen fredag brød sammen og efterlod et 20 gange 60 meter stort hul i taget, og at der efterfølgende er fundet revner i de tilbageværende tag-spær.

»Vi er i fuld gang med at gøre det sikkert at færdes i hallen igen, så vi kan få folk ind og undersøge, hvad der fik spærene til at kollapse,« fortæller direktøren for Ballerup Siemens Arena, Klaus Cassøe.

Arbejdet hele weekenden

Der er blevet arbejdet på sikringen hele weekenden, og også resten af denne uge vil der ved hjælp af en kran blive boret huller i taget der, hvor de resterende spær befinder sig. Herefter vil man trække tøjler gennem hullerne og rundt om spærene for så at kunne holde de 60 meter lange massive limtræspær på plads.

»Det har naturligvis besværliggjort arbejdet, at vi har haft det kraftige snevejr, men hatten af for håndværkerne, som har knoklet på uanset vejret,« siger Klaus Cassøe, som alligevel er glad for sneen og frosten.

»Der er kommet sne ind gennem hullet, og den ligger nu på cykelbanen, men den kan vi nemt fjerne. Det havde været værre, hvis det var tøvejr og måske regn, da vi så først ville risikere, at hallen ville blive ødelagt indvendigt,« siger direktøren, som er i gang med at aflyse de arrangementer, som skulle have fundet sted i arenaen de næste tre-fire måneder.

»Vi har allerede aflyst seksdagesløbet, en messe om livets fester og en international katteudstilling,« siger Klaus Cassøe.

Eneste indendørsbane

De to tagspær i Ballerup Siemens Arena brød sammen fredag morgen klokken kvart i syv, få timer efter at 70 cykelryttere trænede i Ballerup Siemens Arena, som er Danmarks eneste indendørs cykelbane.

Iblandt rytterne var Jimmy Madsen og Michael Sandstød, som trænede til det københavnske seksdagesløb, der skulle have været holdt i Ballerup i slutningen af denne måned, men som nu altså er aflyst.

Ingen kom til skade

Da spærene gav efter og efterlod den ene ende af sportshallen med et hul i taget og tagspær, tag og isolering på både cykelbane og publikumspladser, var der kun to personer i bygningen. Det var en massør og hendes kunde, som på tidspunktet for uheldet opholdt sig i massagerummet. Derfor kom der mirakuløst ingen mennesker til skade.

jesper.berg@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.