København er populær som konferenceby

Der er rift om at afholde kongresser i København. Så meget, at hovedstaden topper en ny undersøgelse som verdens mest populære kongresby. Den korte afstand mellem hoteller og konferencecentre og byens veludviklede infrastruktur er en del af forklaringen.

Habitter og spadseredragter valfarter til København i så stor udstrækning, at byen er strøget helt til tops som international kongresby. En ny undersøgelse foretaget af The International Congress & Convention Association (ICCA) anbringer København på førstepladsen som det mest populære mødested i 2001, skarpt forfulgt af byer som Wien, Seol, Helsinki og Barcelona.

Det er op til de enkelte byer og mødearrangører selv at indberette kongresserne over for ICCA. For at tælle med i opgørelsen skal et møde have minimum 50 deltagere fra mindst tre lande. Dertil kommer at gæsterne skal have mindst én overnatning. Ifølge ICCA skyldes Københavns popularitet som kongresby den korte afstand mellem hoteller og konferencefaciliteter samt byens veludviklede infrastruktur.

Placeringen vækker glæde hos Wonderful Copenhagen.

Nemt at komme til og fra

»Det er et flot resultat, som helt klart bliver bemærket ude i verden blandt professionelle mødearrangører, eftersom ICCA er kendt for at være meget strikse med deres lister,« siger projektleder Christina Eiberg fra Wonderful Copenhagen.

Hun peger på Øresundsbroen, lufthavnen og den nye Metro som eksempler på, at hovedstaden har udviklet sig til en region, hvor man hurtigt og nemt kan komme frem og tilbage mellem byens konferencesale og hotelværelser og videre ud i verden, når kufferten atter er pakket.

At der er rift om de store lokaler, bekræfter et kig i kalenderen hos Bella Centret, der er et af de største kongrescentre herhjemme. I november havde computergiganten Microsoft 2500 mennesker samlet til IT-forum, og i denne uge er der EU-topmøde med i alt 4000 deltagere.

De mange møder begejstrer byens erhvervsdrivende, idet konferencegæster hører til i den tunge ende af skalaen. I gennemsnit lægger en slipseklædt mødedeltager 2500 kr. pr. døgn mens en amerikansk turist, som hører til blandt de mest ødsle turister, smider 1400 kr. i døgnet.

Mødefaciliteter savnes

Jens Zimmer Christensen, der er formand for hotelsektoren i brancheorganisationen Horesta, ser gerne, at der kommer flere mødelokaler i takt med de mange nye hotelværelser, byen har fået i de senere år.

»Naturligvis er det positivt, at København har et godt ry som mødeby. Den store flaskehals, vi allerede nu støder på og vil mærke mere til fremover, er manglen på konferencecentre,« siger Jens Zimmer Christensen.

Han foretrækker at have flere mindre arrangementer spredt jævnt over hele året i stedet for få og meget store møder.

»I konkurrencen om at få store kongresser til byen er det et vigtigt signal, at vi kan tilbyde mødefaciliteter året rundt. Det er aldrig rart, hvis møderne klumper sammen, hvor alle til gengæld melder optaget,« fastslår formanden for hotelsektoren.

Nummer syv i verden

København blev i 2001 i alt noteret for 70 arrangementer på ICCA's liste. Samme år blev hovedstaden noteret som verdens syvendestørste konferenceby hos UIA, der er en anden kongresorganisation.

Her medregner man mødetyper i mere bred forstand. UIA's liste toppes af Paris, Bruxelles og London i den nævnte rækkefølge.

jpkerhverv@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.