Regnskabsrod for 320 mio. kr. i København

Rod i regnskabet hos Københavns Energi har fået økonomiudvalget til at gribe ind. Hvis regnskaberne ikke bringes i orden, bliver miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S) sat under administration.

Københavns miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S) risikerer at blive sat under administration af kommunens økonomiudvalg.

Problemer med at forklare et hul på 320 mio. kr. i budgettet for energiselskabet Københavns Energi (KE) har fået økonomiudvalget til at miste tålmodigheden.

Hvis ikke miljøborgmesterens forvaltning kan fremlægge gennemskuelige budgetter, når første kvartal næste år gøres op, tager økonomiudvalget det drastiske skridt at sætte Winnie Berndtsons håndtering af Københavns Energi under administration. Det vil betyde, at borgmesteren skal aflægge rapport en gang om måneden til økonomiudvalget.

Miljø- og forsyningsudvalget holdt i går møde om sagen, og Venstres miljøordfører, Jesper Schou Hansen, er rystet over, at der ikke har været styr på de mange millioner i KE's regnskab.

»For et par måneder siden fik vi oplyst, at der var nogle uoverensstemmelser i tallene. Men det her overgår min vildeste fantasi. Det er grotesk mange penge, som Winnie Berndtson ikke har styr på,« siger Jesper Schou Hansen.

Budgettet for KE i 2002 viste, at selskabet, der hører under miljø- og forsyningsforvaltningen, forventede en forbedring af finansposterne på 393 mio..

I løbet af året gik det imidlertid op for forvaltningen, at forbedringen ville blive markant mindre. Alligevel var det ikke muligt at få klarhed over finanserne, fordi KE's blandede aktiviteter betyder, at selskabet både skal lave regnskab og budgetter som en offentlig og en privat virksomhed, hvilket giver forskellige resultater.

Trods flere forsøg lykkedes det ikke forvaltningen at lave et retvisende budget for 2002.

»De har ikke forstået at "oversætte" de blandede regnskaber til et rent offentligt regnskab,« siger Jesper Schou Hansen.

Ifølge miljøborgmesteren skyldes rodet, at hendes forvaltning ikke har kunnet få de rigtige tal fra KE.

»Fejlen ligger hos Københavns Energi. Nu må de snart finde ud af det, for det er ikke første gang, at de har med blandede regnskaber at gøre,« siger Winnie Berndtson.

Resultatet ser dog ifølge det nyeste budget ikke ud til at blive så slemt som frygtet. Energiselskabet E2 har nemlig besluttet at tilbagebetale et lån på 407 millioner allerede i år, hvilket betyder, at budgettet nu kun har en manko på 30 mio. kr. i forhold til det, man regnede med i begyndelsen af året.

Det formilder dog ikke Venstres Jesper Schou Hansen:

»Jeg har meget svært ved at have tillid til, at Winnie Berndtson (S) kan løfte den opgave, det er at stå i spidsen for forvaltningen. Vi må have en professionel bestyrelse i stedet for det her er rod,« siger han.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.