12 års fængsel for drabsforsøg

To rockerrelaterede mænd fik hver 12 års fængsel for at have forsøgt at dræbe to af gæsterne til en julefrokost i Hvidovre i fjor. Begge ofre blev ramt i hovedet, men overlevede mirakuløst.

Af frygt for optøjer og ballade var 26-årige Igor Stojanovski og 21-årige Martin Ilievski lagt i håndjern, da de tirsdag fik udmålt deres straf i Østre Landsret.

Den lød på 12 års fængsel for drabsforsøg og bankrøveri og blev modtaget af de to dømte uden synlig affekt til trods for hårdheden.

I alt fire personer var sigtet i sagen. De to hovedmænd, Stojanovski og Ilievski, blev fundet skyldige i under en julefrokost i Hvidovre 9. december i fjor at have forsøgt at dræbe to af gæsterne ved at skyde efter dem med en Smith & Wessonrevolver.

Begge de to ofre blev ramt i hovedet, men overlevede mirakuløst. Den ene af dem må dog leve med konstant hovedpine resten af sit liv. Han har stadig projektilet siddende i hovedet, fordi lægerne ikke har turdet fjerne det af frygt for at forårsage alvorlige hjerneskader.

Voldsomme tumulter

Det er højst usædvanligt, at anklagede optræder iført håndjern i retssalen.

Men dagen i forvejen havde Ilievski og Stojanovski skabt voldsomme tumulter i forbindelse med domsafsigelsen. Stojanovski havde bl.a. råbt! "Hva' så, har du hovedpine, din svans?" efter det ene skudoffer.

Og nede i cellerne under retsbygningen gik både han og Ilievski amok, da de ikke kunne få lov at spise deres frokost sammen. De nikkede bl.a. en betjent en skalle, så han formentlig har brækket næsen, og smadrede en del inventar.

Af sikkerhedshensyn valgte politiet derfor at lade dem beholde håndjernene på, da de modtog strafudmålingen.

De 12 år dækker også over et bankrøveri mod Danske Bank i Skovlunde, som de to bandidosrelaterede gerningsmænd begik i januar. Ved at true personalet med en maskinpistol fik de udleveret 990.000 kr.

En medhjælper til bankrøveriet, 26-årige Asan Rusti, blev straffet med tre års fængsel for at have kørt gerningsmændenes flugtbil efter røveriet.

Hjælper fik halvandet år

Endelig blev en fjerde tiltalt, Casper Wiinblad, straffet med halvandet års fængsel.

Han var tiltalt for at have deltaget i drabsforsøgene under julefrokosten, fordi han hentede den revolver, der blev skudt med.

"Stik-i-rend-drengen", som retsformanden kaldte Wiinblad, blev imidlertid frikendt for medvirken, men fundet skyldig i på hensynsløs måde at have bragt ofrene i livsfare.

Med de 12 års fængsel til hovedmændene valgte retsformanden at følge anklagerens begæring. Han begrundede den hårde straf med den særlige grovhed, som de dømte havde udvist i forbindelse med både røveriet og skyderiet. Røveriet var således planlagt af flere rockerrelaterede personer i fællesskab.

De to skudofre fik tilkendt en erstatning på henholdsvis 116.000 kr. og 29.927 kr., som Martin Ilievski og Igor Stojanovski skal betale.

eva.plesner@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.