Fyret på Langelinie må flyttes
Naturklagenævnet har afgjort, at kommunen har handlet korrekt, og derfor må Københavns Havn flytte fyret og fjerne ledemolen på Langelinje.
Så er det slut med at stå for enden af Langelinies lille ledemole med fyret. Naturklagenævnet har afgjort, at havnen og Københavns Kommune gerne må flytte fyret ind på selve Langelinie og fjerne den ca. 80 meter lange ledemole.
Det var bl.a. nogle borgergrupper, der tog sagen op i Naturklagenævnet, efter at kommunens politikere havde besluttet sig for at rykke fyret af hensyn til Oslofærgernes fremtidige sejlrute.
Men Naturklagenævnet, der skulle tage stilling til, om fyret måtte vige for færgen, svarede enkelt:
»Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Københavns Kommunes afgørelse må stå ved magt«.
Samtidig afgjorde Det Særlige Bygningssyn, at molen ikke skulle fredes. Dens kulturværdi er ikke stor nok.
Det betyder, at havnen straks kan begynde at fjerne ledemolen til stor fortrydelse for klagerne. Og havnen meddeler, at det vil ske, inden næste års kryds-togtsæson begynder.
Skuffelse
Borgerne, der nu kun har mulighed for at anlægge civilt søgsmål, er til gengæld skuffede.
»De har valgt det letteste ved bare at rive molen ned. Langelinie bliver ikke, hvad det har været. Det er netop et sted, hvor mange mennesker kommer. Politikerne er valgt til at varetage mere end økonomiske interesser,« siger Kjeld Lykke, talsmand for Komiteen Bevar Langelinie.
Han betegner nedrivningen som et knæfald for rederiet DFDS på borgernes bekostning.
Civilt søgsmål
Helt opgivet sagen har gruppen nu ikke. Den søger om fri proces til et civilt søgsmål.
Og samtidig vil Kjeld Lykke gå til ombudsmanden for at få ham til at undersøge, om overborgmester Jens Kramer Mikkelsen måske er inhabil i sagen om fyret, fordi han både sidder i Borgerrepræsentationen og i bestyrelsen for Københavns Havn.
»Kan man sidde i et selskab og sende en ansøgning frem til sig selv og være med til at afgøre sit eget andragende?« spørger Kjeld Lykke.
Han har for halvandet år siden klaget til Indenrigsministeriet uden at få svar, og nu går han så til ombudsmanden.