Borgere: A.P. Møller inddrager Kastellet

Udvidelsen af A.P. Møllers hovedsæde på Esplanaden overskrider bekyttelseszonerne omkring Kastellet. En nystiftet forening går mod byggeplanerne. Jurist, med speciale i byggesager, bakker de lokale op.

En gruppe borgere vil agere bremseklodser over for udvidelsen af A.P. Møllers hovedsæde på Esplanaden. De lokale kæmper især for at forhindre, at byggeprojektet får lov til at brede sig ind over de beskyttelseslinjer, der omkranser selve Kastellet og vandgraven ved Kastellet. Som lokalplanen er udformet i dag, ligger en tredjedel af tilbygningen inden for søbeskyttelseslinien, mens et stort hjørne rager 25-30 meter ind over den såkaldte fortidsmindebeskyttelseslinje.

Kommunens embedsmænd skal derfor give dispensation, før de første spadestik bliver taget på Esplanaden. Det er den dispensation, der regnes for en formssag, som lokalforeningen vil forfølge.

»Vi håber at kunne dæmme op for et magtfuldt byggeprojekt, hvor det virker som om, politikerne på forhånd har overgivet sig,« siger Hanne Micheelsen, der er en af de lokale initiativtagere. Hun mener ikke, kommunen bør give dispensation til et stort og massivt byggeri umiddelbart op ad Kastellet.

»Sker det, må vi gå klagevejen, og så er det en god idé at stå sammen i en lokal forening,« siger Hanne Micheelsen.

Modstridende handlinger

Bjørn Westerbeek Dahl er historiker og i færd med at skrive en stor bog om Københavns Befæstning. Han undrer sig over, at A.P. Møller skænker mio. kr. til renoveringer på Kastellet, men alligevel overskrider beskyttelseslinjen, der værner om selvsamme fortidsminde.

»Det er helt absurd at foretage sig to handlinger, der er så modstridende,« siger Bjørn Westerbeek Dahl.

Et oplagt sted at klage over byggetilladelsen er i Naturklagenævnet, som er sammensat af både folkevalgte politikere og en højesteretsdommer. Nævnet har annulleret flere dispensationer, der er givet til byggerier, som krænker beskyttelseslinjerne.

Advokat Vivi Bruhn Knudsen har lang erfaring med sager inden for miljøretten. Hun vurderer, at beboerne har gode chancer for at få medhold, hvis sagen havner i Naturklagenævnet.

»Søbeskyttelseslinien vejer ikke så tungt i denne sag, men Naturklagenævnet har en streng praksis, når de ser på byggeri, der overskrider fortidsmindebeskyttelseslinjerne. Derfor skal der noget helt særligt til for at få dispensation, og det er ikke et argument, at man har brug for mere plads til at udvide hovedsædet,« siger Vivi Bruhn Knudsen. Hun mener, det taler for et afslag til A.P. Møller, at man kan opføre byggeriet uden at gå ind over grænsen.

24 protestskrivelser

I Kulturarvsstyrelsen, som kan klage over dispensationen, mener man ikke, der er grundlag for at komme med indsigelser.

»Der er jo i forvejen bygget tæt rundt om Kastellet og ud fra det jeg har set, påvirker byggeriet ikke udsigten til Kastellet,« siger Berit Pauly, der behandler sager om beskyttelse af fortidsminder.

Fristen for at indlevere protester mod det nye hovedsæde udløb allerede den 16. august. I alt er der indsendt 24 protestskrivelser til kommunen, der kritiserer byggeriets udseende og dets størrelse i forhold til de øvrige bygninger i gaden, oplyser Kim Brodersen, specialkonsulent i plan og arkitektur i kommunen.

Protesterne har også kredset om etableringen af den delvist nedgravede parkeringskælder, der kommer til at rumme 340 pladser, eller næsten dobbelt så mange biler, som i dag holder på pladsen.

Senere på måneden bliver sagen forelagt politikerne i kommunens bygge- og teknikudvalg, der tager stilling til, om der skal ske ændringer i de planer, der hidtil har været i lokalplanen. Herefter bliver sagen forelagt Borgerrepræsentationen til vedtagelse.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen