For unge bartendere skal koste bevillingen

Restauratører, der ansætter unge under 18 år til at stå bag ølhanerne, skal frakendes retten til at føre forretning. Sådan lyder opfordringen fra Hotel- og Restaurationsbrancheforeningen HORESTA, som ønsker hårdere sanktioner mod branchens lovovertrædere.

Arbejdsgivere skal smides ud af restaurationsbranchen, hvis de ulovligt lader unge under 18 år arbejde, hvor der udskænkes alkohol. Autorisationen bør mistes for en årrække, ligesom man kan få frakendt sit kørekort, når man overtræder færdselsloven.

Forslaget kommer fra branchens arbejdsgiverforening, HORESTA, der har appelleret til politikerne om at lave en ordning, hvor man gennem kurser og prøver skal gøre sig fortjent til at blive forretningsdrivende inden for branchen.

»Autorisationen skal være knyttet til den enkelte driftsansvarlige. Forbryder man sig, skal man miste retten til at drive restaurant, og først efter en årrække kan man søge om at få en ny tilladelse. Problemet er så omfattende, at der bør tages politisk stilling til det,« siger Lone Njor, ordførende direktør i HORESTA.

For små bøder

Når HORESTA foreslår hårdere sanktioner, skyldes det, at bøderne er så små, at det kan betale sig for arbejdsgiveren at bryde loven og betale bøden. Fremover bør man derfor have en personlig godkendelse for at få autorisation til at åbne et spisested. Tanken er, at det kommunale bevillingsnævn skal være den myndighed, der giver tilladelsen. Ansøgeren skal fremlægge en realistisk forretningsplan og bestå en kursusprøve om love og regler inden for branchen.

Ligesom LO har HORESTA opfordret Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen til at øge straffen for restauratører, der ulovligt anvender ung arbejdskraft.

»Vi håber på at få lydhørhed nu. Det kan ikke være rigtigt, at politikerne lukker øjnene for det,« siger Lone Njor.

Aktion i efteråret

LO's opfordring skyldes, som beskrevet i JP København i mandags, at omtrent halvdelen af de 300 beværtninger, som organisationens jobpatrulje besøgte i sommers, ulovligt havde unge under 18 år ansat.

For arbejdsgiveren er det attraktivt at ansætte de helt unge medarbejdere, fordi det er langt billigere end at ansætte en voksen. Personer over 18 år skal have 91,49 kr. i timen, mens ansatte under 18 år kun skal have 55,76 kr. i timen.

Allerede når den unge har arbejdet i 25 timer har arbejdsgiveren derfor sparet nok i løn til at kunne betale den bøde, han risikerer at få for sin lovovertrædelse, da bøden i København er på 1000 kr.

LO og Restaurations Branchens Forbund (RBF) planlægger en aktion her i efteråret, hvor en jobpatrulje besøger de københavnske restauranter for at undersøge de ungesforhold og anmelde lovovertrædere til arbejdstilsyn og politi.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.