Biblioteksfusion skaber splid

For første gang skal et skolebibliotek i Københavns Kommune slås sammen med et folkebibliotek. Det giver stordriftsfordele og en bedre service, mener politikerne. Sammenlægningen møder kritik i Københavns Lærerforening, der frygter, at fusionen udvander skolebibliotekets opgaver.

Der er optræk til skænderier under det forestående biblioteksbryllup i København. Kirsebærhavens Skole i Valby skal som det første sted i København huse både et skolebibliotek og et folkebibliotek i de samme lokaler. En sammenlægning af bibliotekerne vil ifølge skole- og kulturpolitikerne i København give stordriftsfordele, så børn og voksne kan hente flere bøger ned fra hylderne.

Men Københavns Lærerforening frygter, at fusionen er første skridt mod et ringere bibliotek for elever og lærere.

»Samarbejdet kan meget nemt fjerne fokus fra den pædagogiske opgave, der er så vigtig for skolebibliotekerne - nemlig læring. Eleverne skal have undervisning, råd og vejledning, som svarer til deres klassetrin, og lærerne skal kunne hente faglig inspiration. Den opgave tror jeg ikke, folkebibliotekarer kan varetage,« siger Michael Olsen, næstformand i Københavns Lærerforening.

Dobbelt ledelse

Politikerne i Københavns Kommune vil bruge 19,2 mio. kr. på at udbygge Kirsebærhavens Skole med 1.490 kvadratmeter, så Vigerslev Bibliotek kan komme ind under skolebibliotekets vinger. I dag holder folkebiblioteket til i en af skolens bygninger, men adgangsforholdene er så besværlige, at handicappede ikke kan bruge faciliteterne. For at undgå at komme i konflikt med folkeskoleloven får det nye bibliotek dobbelt ledelse. Opgaven skal løses i fællesskab mellem den nuværende leder af folkebiblioteket på Vigerslev Bibliotek og skolelederen på Kirsebærhavens Skole.

Skoleborgmester Per Bregengaard (EL) ser det som en glimrende idé at slå de to biblioteker sammen. Og han vil gerne være med til at se på, om det kan komme på tale andre steder i kommunen.

»Ved at have bibliotekerne under samme tag får vi et enestående kulturcenter, der gavner alle,« siger Per Bregengaard.

Borgmesteren tror ikke, det kan give de store problemer, at en folkebibliotekar løser nogle af de opgaver, der traditionelt hører under skolebibliotekaren. »For mig handler det ikke om, hvilke faggrupper der gør hvad, men derimod hvilke kompetencer personen har. Jeg ser ingen hindring i, at en børnebibliotekar med et pædagogisk kursus vejleder eleverne.«

Anledning til konflikter

Også kulturborgmester Martin Geertsen (V) har rosende ord til overs for sammenlægningen.

»Jeg har hele tiden ment, at det er mærkeligt, man har to sæt biblioteker, der ligger dør om dør. Ved at slå dem sammen opnår vi nogle stordriftsfordele. Det kan eksempelvis betyde, at der bliver langt flere bøger til rådighed,« siger Martin Geertsen.

Ingen besparelser

Formanden for skolebibliotekarerne, Carl Chr. Rasmussen, advarer mod, at politikerne ser det som en god forretning, der tilmed giver bedre biblioteker. »Undersøgelser foretaget de steder, hvor man i forvejen har kombibiblioteker, viser, at man ikke har sparet penge,« siger Carl Chr. Rasmussen.

Han understreger, at han ikke principielt er modstander af sammenlægninger, så længe det ikke rammer skolebibliotekernes mulighed for at udfolde sig. »Problemet er, at man med den tostrengede ledelsesstruktur er meget afhængig af et godt samarbejde i ledelsen. De steder, hvor det fungerer, er det naturligvis fint, men det kan hurtigt blive en svaghed og give anledning til konflikter,« siger skolebibliotekarernes formand. I stedet for besværlig dobbeltledelse og for at sikre den pædagogiske linje mener han, at skolelederne bør have ansvaret for de nye bibliotekstyper.

I Kommunernes Landsforening (KL) er man meget positiv over for bibiblioteksfusionerne. KL får jævnligt henvendelser fra kommuner, der barsler med sammenlægninger. Formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl, oplyser, at behovet er størst i de små lokalsamfund, hvor folkebiblioteket er truet af lukning.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen