En steward kan det hele

Metro-stewarderne lærer både om sikkerhed, psykologi og selvforsvar. De skal hjælpe passagerer, klare ulykker og svare på alle spørgsmål, når togene begynder at køre om tre uger.

Den to meter høje mand i sikkerhedssko og orange shorts sætter skruetrækkeren fast i en møtrik i togets øverste panel. Så retter han øjnene mod de to opmærksomme kvinder, der står ved siden af ham i den lysegrå togvogn, som holder parkeret under Metroens kontrolcenter i Ørestad.

»Okay. En kunde trækker i nødhåndtaget. Derefter hører I en automatisk besked over højttaleren om, at toget standser ved næste station. I ringer straks til kontrolcenteret og forklarer situationen, hvorefter I finder og retter fejlen,« siger 30-årige Morten Litgov.

Som kok og bartender fik Morten Litgov nok af at lave mad og slæbe ølkasser. Derfor arbejder han nu som Metro-steward, og da han har kørt med førerløse tog, siden de første testkørsler begyndte for over tre år siden, underviser han nu kommende stewarder.

Fra 19. oktober vil passagerer som hovedregel kunne møde en af de 80 Metro-stewarder, hver gang de stiger på toget. Stewardernes opgaver består kun en meget lille del af tiden af at kontrollere billetter. Ud over denne gængse togmedarbejderrolle skal de kunne alt fra at skifte en sprunget elpære til at styre toget og krisebehandle en oprevet passager.

Klogere end tosserne

»De har en hel rygsæk af viden med sig, så de kan svare på alle spørgsmål. Og der vil nok være en del, da vi kører med det nyeste system i verden. Derfor ved de så meget som muligt om Metroen, for eksempel hvordan togene er konstrueret, så de kan svare enhver jernbanetosse,« forklarer Meggie Nøddegaard fra Metro Service, der står for koordinationen af uddannelsen.

I løbet af den 18 måneder lange uddannelse sidder aspiranterne 8 måneder på skolebænken i lokaler på AMU-Center København, og derefter går 10 måneder med praktiske øvelser i kontrolcenteret i Ørestad og i togene.

De kommende stewarder bliver blandt andet undervist i reparation, brandbekæmpelse, kommunikation, førstehjælp, kemi og matematik, engelsk, konflikthåndtering, motorlære, økonomi, sikkerhed og selvforsvar samt en hel række endnu mere specifikke fag. Undervisningen afsluttes med eksaminer, der kræver et tilfredsstillende resultat.

Vælter ud

Tilbage i toget går Morten Litgov i gang med at vise de to kvinder, hvordan de sætter den røde nødbremse på plads samt åbner og lukker den automatiske togdør manuelt.

»I trækker dørene til jer og hiver i det sorte håndtag. Det er den eneste korrekte måde at gøre det på - ikke noget med at trykke på knappen her,« siger han og peger bestemt. Og så er det tidligere lagermedarbejder Gitte Skaarups tur.

»Når I åbner, presser I fingrene ind mellem gummilamellerne mellem dørene og skubber dem op ved at læne jer udad,« forklarer underviseren.

Imens åbner 39-årige Gitte Skaarup med sammenbidt mund og anstrengte lyde langsomt de tunge døre og vælter nærmest ud på platformen i den store hal.

»Jeg ville gerne prøve et helt anderledes job,« fortæller hun, da begge Metro-elever har klaret øvelsen.

En stor kleppert

Og den bredt favnende uddannelse ruster hende godt til at klare enhver tænkelig situation i toget.

»I starten tænkte jeg, hvad skal man dog bruge alt det til? Men nu kan jeg forklare passagererne, hvad der sker i toget, hvis de på nogen måde føler sig utrygge. Desuden betyder undervisningen i selvforsvar, at man ved, hvordan man skal tackle en stor kleppert, hvis man bliver nødt til at tage fat i ham,« smiler Gitte Skaarup fra det blå plasticbetrukne sæde i Metrovognen.

På spørgsmålet om, hvordan Metro-stewarderne adskiller sig fra en gængs togkontrollør, nævner hun først og fremmest de nye mørke- og lysegrå uniformer, som er designet af Day Birger et Mikkelsen, inden hun svarer:

»Når man ellers ser en togmedarbejder, styrer han enten toget eller kontrollerer billetter. Vi vil nok have en del mere at gøre med passagererne.«

Også om natten

Når stewarderne møder på kontrolcenteret i Ørestad, hvorfra togene styres, får de udleveret en radio og bliver derefter sendt ud i et Metro-tog. De arbejder enten i syv, syv en halv eller otte en halv times vagter og kører også med togene om natten.

Underviseren Morten Litgov sætter sig på et sæde skråt over for sin elev.

»Hvis man har kørt med metroen i London eller Paris, ved man, at der ikke er særlig hyggeligt at være om aftenen og natten. Når vi kører med, undgår vi noget af den utryghed. Samtidig kan vi rette en fejl med det samme, så der ikke sker forsinkelser. Erfaringer fra andre togbaner siger os, at driftsforstyrrelser er roden til alt ondt,« forklarer han.

Det er togleverandøren Ansaldo, der har ansat Metro Service til at tage sig af drift og vedligeholdelse. Et job, Metro Service skal varetage foreløbig de næste fem år.

Antallet evalueres

Inden Metroens næste etape åbner til sommer, vil et nyt hold Metro-stewarder være uddannet, fortæller uddannelseskoordinator Meggie Nøddegaard. De fleste stewarder kommer fra andre servicefag, kun få har arbejdet med jernbaner før.

Når københavnerne har vænnet sig til det fuldautomatiske togsystem, vil Metro Service evaluere stewardernes arbejde og antal, mens en beslutning om fremtidig bemanding skal træffes i samarbejde med Ørestadselskabet.

På togholdepladsen under kontrolcenteret bliver det så småt tid til en frokostpause. Morten Litgov traver med sine to kvindelige elever mod kantinen, hvor de blander sig med andre medarbejdere i orange sikkerhedsdragter eller T-shirts med det karakteristiske bordeauxrøde M.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.