*

København

Sexslaver på Vesterbro

Danske mænd er glade for de afrikanske prostituerede, som nu i rekordstort antal er kommet til landet. De er smukke og og virker, som om de er glade for sex, siger mændene.

I virkeligheden er de fleste kvinder sexslaver, der under skarp bevogtning af deres alfonser arbejder hårdt på at afbetale en gæld, der hele tiden synes at vokse. JP København har tilbragt det meste af en nat i området mellem Istedgade og Vesterbrogade, hvor de sorte gadeprostituerede arbejder.

Hun har et solidt greb i den midaldrende mands hånd, mens hun hiver opfordrende i ham. Hendes øjne er store, mørke og perlemorshvide, læberne svulmende, og huden kulsort. Klokken er lidt over tolv natten til lørdag, og Istedgade er fyldt af hotelgæster, unge i festhumør, mænd på udkig og de prostituerede, som de kigger efter.

Armene mellem dem strækkes ud. Han forsøger at gå videre, men alligevel ikke helhjertet. Afstanden mellem dem mindskes, og nu lytter manden opmærksomt, mens han indimellem kaster forlegne blikke mod andre forbipasserende.

Pigen koster 500 kroner. Hun er fra Nigeria og en af de mest efterspurgte af de næsten 50 afrikanske prostituerede, som trækker på gaden på Vesterbro ved Hovedbanegården natten til lørdag den 11. september.

Hun er flot bygget. Rank med det sorte hår sat op i fletninger, der er bundet bag på hovedet. Hun har en brun lille lædertaske over skulderen og er iført et par stramme cowboybukser og en strikket lyseblå sweater, som sidder tæt til hendes krop. Efter et par minutter peger hun nedad gaden mod de røde neonskilte, hvor der står "Sex Show Non Stop".

Hun har haft sex med seks mænd i løbet af de seneste 105 minutter. Det har taget mellem syv og seksten minutter, fra hun er gået ned i sexbiografens mørke lokaler, til hun er kommet op på gaden igen.

Den midaldrende mand bliver den syvende.

Skal tjene til deres bagmænd

De mange sorte prostituerede er forholdsvis nye i gadebilledet på Vesterbro. De er kommet i løbet af det seneste år og er steget støt i antal. Og der har aldrig været flere af dem end lige nu, vurderer både socialarbejdere og politi. Pigerne trækker i et afgrænset område omkring den store hotelkarre ved Colbjørnsensgade, Istedgade, Helgolandsgade og helt op på Vesterbrogade. Og deres facon er langt mere pågående og aggressiv, når de forsøger at kapre kunder, end man er vant til med prostituerede i Danmark. De tager fat i forbipasserende mænd, holder dem i hånden, lægger armen om dem eller tager dem bagpå, i skridtet eller på brystet - alt imens de smiler, flirter og er indladende. Står de på den forkerte side af gaden, når en enlig mand kommer gående, så bliver der piftet eller råbt ad ham.

Og det er de nødt til, for de har travlt med at tjene penge til deres bagmænd. Det er ikke ualmindeligt, at de skal lave 2.000-3.000 kroner pr. nat, og pengene havner ikke i pigernes egne lommer.

Det, der for en dansk prostitutionskunde måske tager sig ud som en hyggestund med en »sex- og livsglad negerpige«, som en af kunderne udtrykker det, er i realiteten betalt sex med en kvinde, der ofte er blevet solgt af sin familie eller narret til Europa og nu lever illegalt som sexslave i København, hvor hun betaler af på en astronomisk gæld til sine bagmænd.

Jyllands-Posten har tilbragt det meste af en nat i området mellem Istedgade og Vesterbrogade, hvor de sorte gadeprostituerede arbejder, og talt med 22 piger, deres kunder, beboere og folk, der arbejder i kvarteret som natportierer, pølsemænd eller bartendere.

Og billedet er det samme. Pigerne er unge, de er billige, nogle af dem er endda villige til sex uden kondom, og de har meget travlt med at tjene penge. De kommer fra Nigeria, Uganda, Cameroun, Tanzania og Kenya - hovedparten af dem fra Nigeria. I grupper på to, tre eller fire er de på gaden mellem klokken 9 og 10 om aftenen, og til livet dør ud hen ad de tidlige morgentimer.

Alfonser holder øje

Klokken er halv et. På hjørnet af Helgolandsgade og Istedgade står fem afrikanske kvinder og tripper under Hotel Selandias neonskilt. En af dem smådanser, to snakker i mobiltelefon, og de to andre har travlt med at kontakte mænd, der går forbi. Nogle gange er der hurtigt bid, andre gange går de en tur op ad den mere øde Helgolandsgade for at diskutere priser i fred fra Istedgades ubønhørlige oplysning.

En sort BMW kører ind til siden, og en afrikansk mand stiger ud. Pigerne kender ham tydeligvis, og den ældstudseende går lidt op ad sidegaden med ham, åbner sin taske og giver ham noget, inden han forsvinder igen.

Hvorvidt det er hjælpere, vagter eller deciderede alfonser og bagmænd, der holder øje med pigerne, er ikke til at sige, men der cirkulerer mænd i området to og to i biler og nogle gange gående. Enten udveksler de blot blikke eller en kort bemærkning med kvinderne, snakker lidt længere med dem, eller også holder de øje med dem på afstand. De fleste af dem er sorte, men der er også enkelte hvide i blandt. Flere af områdets beboere, som ikke vil stå frem med navn, beretter, at de er plaget - ikke bare af pigernes aggressive facon, men også af afrikanske mænd, som har en forbindelse til dem. De okkuperer trapperne foran opgangen, er grove og nægter at flytte sig - selv for kvinder med barnevogne.

Pigerne er skræmte, når man spørger dem om andet end sex og priser. De er forståeligt nok ikke meget for at fortælle om deres baggrund, ophold, hvor de kommer fra, hvem de giver penge, og hvorfor de er her.

Da jeg kontakter pigen med de opsatte fletninger og de mange kunder, bliver hun nølende, så snart samtalen drejer væk fra priser og sex. Til at begynde med vil hun kun sige, at hun kommer fra Afrika.

»Men hvilket land?« »Er det ikke lige meget ... Nigeria,« svarer hun så.

»Hvor gammel er du ?« spørger jeg. »Bare rolig. Jeg er voksen. Det er alt, hvad du vil vide,« svarer hun lidt irriteret. Hun har været i Danmark i seks måneder og arbejdet som prostitueret i al den tid. Samtalen går i stå, da jeg begynder at spørge til, hvem pengene går til.

Først hotdog og så sex

På Istedgade har nattens første politipatrulje vist sig. Klokken er næsten et, og en af politiets blå Ford Sierra'er holder foran Hotel Absalon, mens betjentene står ved siden af. De afrikanske piger er trukket længere ned ad gaden og står og holder øje med politiet, som kører igen. Så snart de er væk, er pigerne igen på plads.

På Vesterbrogade står tre berusede svenske forretningsmænd med hver deres unge afrikanske kvinde under armen og er ved at bestille pølser ved en pølsevogn.

»Vi skal lige have en hotdog. Og så kommer I med op på værelset til et party,« snøvler den ene af dem, mens han misser med øjnene under brillerne og fumler med mønter til pølsemanden, der udstråler massiv foragt.

Normalt har de gadeprostituerede på Vesterbro primært været centreret om Istedgade, Halmtorvet og Skelbækgade, men de afrikanske piger trækker helt op på bydelens hovedstrøg Vesterbrogade. Og ifølge politiet ses de også helt op til S-togs-stationen Vesterport, hvor de forsøger at finde kunder, som er på vej hjem efter en resultatløs aften i byen.

Vil bare forsørge sine børn

Længere nede ad en sidegade møder jeg lidt senere June, som vi kalder hende af hensyn til hende selv. Hun ser meget ung ud, og hendes blik er på en gang frygtsomt og bedende, men hendes smil har trods hendes arbejde noget uspoleret over sig. Hun er 23 år, siger hun - også fra Nigeria - nærmere bestemt Benin City, som er kendt som et af knudepunkterne for eksport af afrikanske kvinder til sexslaveri i Vesten.

June er velklædt og velsoigneret, hun har et par lyse ruskindsstøvler med frynser, hvide lærredsbukser og en cowboyjakke over en stram rød top. Hun har to børn, som hun tog til Europa for at forsørge for to år siden, men det gik ikke, som hun havde ventet.

Vi går op og ned ad gaden, hvor beboerne har barrikaderet kælderopgangene med træpaller for at undgå, at narkomaner overnatter i dem. June fortæller, at hun fik at vide, at hun kunne komme til Europa og få arbejde som tjener og på den måde sende penge hjem til sin familie på landet. Hun vil ikke fortælle, hvem der hjalp hende til Spanien, hvor hun først ankom, eller hvordan hun er kommet til Danmark - blot at det sidste ikke var svært.

Af de 22 piger Jyllands-Posten taler med er fire af dem villige til at dyrke sex uden kondom - enten samleje eller "superfransk", som kvinderne kalder oralsex uden kondom. June er en af dem. Hun foretrækker prævention, men er flere gange gået med til det på kundens opfordring og mod ekstra betaling.

»Jeg tager mellem 300 og 500 kr. for sex, nogle gange mere, hvis jeg er heldig. Men jeg har stor gæld til dem, der fik mig til Spanien, og den betaler jeg stadig af på. Jeg fik at vide, at det ikke ville tage så lang tid. Et halvt år, men jeg skylder stadig penge, fordi det bliver ved med at stige,« siger hun.

Hun bor i en lejlighed med seks andre piger. Danmark er hendes tredje europæiske land, men hun vil ikke fortælle, hvor hun ellers har været, af angst for, at hendes bagmænd kan genkende hende.

»Der hviler en forbandelse over mig. Jeg kan ikke tage tilbage, før jeg har betalt min gæld, og før jeg har tjent penge, som jeg kan tage med mig hjem. Måske om et halvt år, hvis jeg er heldig,« siger hun.

Vores samtale har efterhånden varet i et kvarter, og den bliver pludselig afbrudt af en afrikansk mand og hans arabiskudseende partner, som vil vide, hvad der foregår.

»Hvad fanden laver du ? Du skal holde kæft nu. Enten går du med hende, eller også går du ad helvede til,« lyder rådet, som jeg følger og fjerner mig.

Pigerne er glade for sex

Tidligere har der stået en kassevogn i gaden med to madrasser, hvor pigerne tog deres kunder med ind, men det har politiet stoppet. Pigerne er bandlyst på hotellerne, som er grundigt trætte af, at deres gæster bliver antastet på gaden. Tilbage er mænd i biler og sexbiografer. Ofte ender det med et hurtigt besøg i Non Stop Bio ved Maria Kirkeplads, hvor man kan leje små kabiner og se sexfilm. Rummene er små og mørke og består ofte af en lænestol, en køkkenrulle og en videomaskine. Nogle steder står der en madras op ad væggen. Der lugter af sex og kropssved, og skraldespandene er fulde af brugte kondomer og fugtig køkkenrulle.

Klokken halv tre kommer en yngre dansk mand op af biografen. Han har været dernede i næsten tyve minutter med en af de afrikanske kvinder. Han vil hverken have sit navn, sin alder eller sin profession frem, men vil godt fortælle om sine erfaringer med de prostituerede. Han bor i Jylland, men arbejder en uge ad gangen i København og benægter noget nølende, da jeg spørger, om han har kone og børn.

Han har været sammen med flere af de afrikanske kvinder og finder det nemt og ukompliceret.

»De er jo ikke ligesom gadeludere, selv om de står på gaden. De virker gladere og sødere, og så er de glade for sex. Og så ser de kanongodt ud, negerpigerne,« siger han.

»Hvad mener du med, at de er glade for sex?«

»Jamen de er jo smilende og er søde. Og de virker, som om de kan lide det.«

Han er ikke bekymret over, at pigerne kommer fra lande , hvor antallet af hiv- og aids-smittede er meget højt, for han kunne aldrig finde på »at være sammen med sådan en uden at bruge noget«, siger han. At de ikke gør det af lyst, men af nød, siger ham ikke noget. »Jeg tror ikke på, at de er sexslaver. De er simpelthen for livsglade til det. Jeg har kun haft en dårlig oplevelse, resten har været helt o.k. Og hvornår er det blevet forbudt at købe et slag fisse?« spørger han.

Og det har han ret i. I Danmark er det ikke - som i vores naboland Sverige - forbudt at købe sex. Den tilfredse kunde har ikke lyst til at snakke mere og vandrer videre op mod Hovedbanegården for at finde en taxa. Da han når lidt længere ned ad gaden passerer han tre afrikanske kvinder, som griber ud efter ham. Han skynder sig forbi. Klokken er blevet halv fire lørdag morgen.

jesper.stein@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
En dansk koreaner
Ann Lind Andersen er koreaner, men hun er først ved at finde ud af, hvad det vil sige. Som fireårig kom hun hertil blandt nogle af de første koreanske adoptivbørn, og som de fleste andre i hendes generation af koreanske adoptivbørn, er hun vokset op som dansk, men nu er nysgerrigheden vakt.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her