Pengene hober sig op i København

Forvaltningerne i København kan ikke nå at bruge deres penge, og der er nu lagt op til den største budgetoverførsel nogensinde. Det er et paradoks, siger kritikere, fordi kommunen samtidig varsler besparelser.

Samtidig med at politikerne i København taler om underskud og besparelser, hober pengene sig op i kommunens forvaltninger.

Der var i går lagt op til, at politikerne i økonomiudvalget skulle godkende en historisk stor overførsel på i alt 1,37 mia. kr., som forvaltningerne skulle have overført til budget 2004, fordi de ikke kunne nå at bruge dem i 2003.

Siden reglerne om overførsel af penge trådte i kraft i 1999, har de ubrugte penge i kommunen været støt stigende.

Spareplaner

Ophobningen af penge sker, samtidig med at sundhedsforvaltningen bebuder kraftige besparelser især på ældreområdet, og kommunen som helhed har varslet et hul i kommunekassen på 300 mio. kr. til næste år.

»Det virker fuldstændig grotesk, at sundhedsområdet står og mangler penge, mens vi på to minutter banker 1,3 mia. kr. igennem, fordi forvaltningerne ikke kan nå at bruge deres bevillinger,« siger de konservatives Mogens Lønborg, som i går fik udsat sagen.

Færre elever

Han nævner, at ophobningen af penge bl.a. skyldes, at folkeskolerne eksempelvis havde regnet med langt flere elever i 2003, end det blev tilfældet.

»Problemet er, at pengene ryger tilbage til forvaltningen, uden at vi ved noget som helst om, hvad de bliver brugt til. Vi kan blot konstatere, at vi ikke får løftet elevernes niveau, og at skolernes fysiske tilstand ikke bliver bedre. Økonomistyringen i Københavns Kommune er fyldt med paradokser. Under stor opmærksomhed sidder vi hvert i år i august og fedter rundt med 200 mio. kr. Nu overfører vi bare 1,3 mia. kr. med et fingerknips,« siger Mogens Lønborg og peger på behovet for en budgetreform.

Advarsel

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) har for nylig advaret mod de drastiske besparelser, sundhedsforvaltningen udsættes for i forbindelse med de såkaldte demografitilpasninger, ligesom foreløbige prognoser viser et merforbrug i forvaltningen på knap 54 mio. kr. Sundhedsforvaltningen er den eneste, der ikke står til at få overført penge.

»Mens vi går besparelser i møde, hober der sig penge op i de andre forvaltninger. For borgerne betyder det, at pengene bliver båndlagt i aktiviteter, som er afsat med udgangspunkt i tidligere problemer i stedet for nuværende problemer,« siger Inger Marie Bruun-Vierø.

Professor i forvaltningsret, dr. jur. Steen Rønsholdt fra Københavns Universitet mener, at der er tale om et paradoks i kommunens budgetlægning.

»Man bliver tilskuer til, at politikerne tillader besparelser et sted, mens de på andre tillader forvaltningerne at beholde penge, de ikke har haft behov for. Politikerne må have en forklaring på ideologien bag dette. En mulighed kan være, at man vil give forvaltningerne et incitament til ikke bare at bruge løs ved årets udgang,« siger Steen Rønsholdt.

Opmærksomhed

Professor i forvaltningsret Carsten Henriksen peger også på paradokset i kommunens budgetstyring.

»Når kommunen når op i sådan et milliardbeløb, må det fremkalde politisk opmærksomhed på, om pengene ikke kunne være brugt på en anden måde,« siger han.

Økonomiforvaltningen i København oplyser, at mange af pengene går til bygninger, eksempelvis et gymnasium, hvis opførelse er gået i gang eller er blevet udsat. Bevillingerne kan også indgå i det budgetår, der er bevilget, og ikke det år, de bruges, lyder forklaringen.

lars.pedersen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen