Ghettoudspil spås ringe effekt

Regeringens ghettoudspil, som blev fremlagt i går, vil sandsynligvis få en yderst begrænset effekt i København, siger Boligselskabernes Landsforening. Københavns Familie- og arbejdsmarkedsborgmester frygter, at det vil ramme de svageste.

Det nye udspil til en indsats mod ghettoerne vil kun få en yderst begrænset virkning i København.

Det mener direktør i Boligselskabernes Landsforening Gert Nielsen.

»Udspillet lægger op til, at man skal regulere sig ud af problemerne ved at afvise kontanthjælpsmodtagere i de mest belastede områder, ved at lade folk i arbejde komme forrest i køen og ved at give kommunerne større anvisningsret. Men det kommer man ikke ret langt med i København. Kommunen har i forvejen anvisningsret til hver tredje af de almene boliger samt til 9 procent af resten til husvilde. Derfor betyder det ikke det store at øge anvisningsretten til 50 procent. Og helt overordnet er boligmarkedet så fastlåst, at der kun kan blive tale om en meget begrænset omfordeling af beboerne,« siger Gert Nielsen.

Han henviser til, at i modsætning til andre steder i landet er fraflytningen i København generelt ekstremt lav, også fra ghettoer som Mjølnerparken og Akacieparken. Her blev der kun 12 lejligheder ledige sidste år. Det svarer ifølge familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen til, at det vil tage 48 år at få andelen af kontanthjælpsmodtagere i bebyggelsen ned på 50 procent ved kun at lade folk med arbejde flytte ind.

»Spørgsmålet er også, om det overhovedet er realistisk at få velfungerende familier til at flytte ind. Det er desværre ikke sådan, at der bare er en uendelig venteliste at tage af,« siger Gert Nielsen.

Han mener, at løsningen er at gøre Mjølnerparken til et mere attraktivt sted at bo, og det gøres ved at sætte ind på mange fronter på én gang: renovere boligerne, forbedre udearealerne, sørge for fritidsaktiviteter, gode skoler og sætte ind med en massiv indsats for at få folk i arbejde eller uddannelse.

Et slag i luften

Københavns familie- og arbejdsmarkedsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), efterlyser også en langt mere grundlæggende indsats i ghettoerne, end der er lagt op til i udspillet.

»Det her er et slag i luften. Det er uambitiøst. Vi har brug for en meget mere langsigtet boligpolitik, og det opnås ikke bare ved at holde kontanthjælpsmodtagerne ude,« siger han.

Han frygter, at udspillet især vil ramme dem, der står på den boligsociale venteliste. For øjeblikket står der 500, alle boligløse og derfor indkvarteret på herberger, hotelværelser osv. 99 procent af dem kontanthjælpsmodtagere.

»Udspillet vil komme til at gå ud over dem. Nu er det endelig lykkedes os at få ventelisten bragt ned fra ca. 700. Men jeg frygter, at den vil stige igen, hvis udspillet bliver virkelighed. Hvis kontanthjælpsmodtagere ikke kan blive skrevet på ventelisterne til de almene boliger, sådan som der er lagt op til, er de tvunget til at søge om at komme på den boligsociale venteliste i stedet for,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

De kontanthjælpsmodtagere, der springes over på ventelisterne, skal kommunen ifølge forslaget finde alternative tilbud til i nogle af de andre almene boliger i byen. Men Bo Asmus Kjeldgaard frygter, at de i mange tilfælde ikke vil have råd til at tage imod tilbuddet i en af de mere attraktive bebyggelser.

Han så derfor gerne, at man åbnede op for at give kommunerne anvisningsret også til en del af lejlighederne i det private boligbyggeri.

»Det ville give os mulighed for at henvise folk til gode og billige boliger,« siger han.

eva.plesner@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen