Millioner til magnetskoler

Integrationen halter flere steder på de københavnske kommuneskoler. Derfor har skoleudvalget sat fem mio. kr. af på næste års budget til at lave magnetskoler.

Elevsammensætningen er skæv flere steder i København.

Især i kommunens nordvestlige hjørne og på Indre Nørrebro holder mange danske forældre deres børn væk fra skoler, hvor der er mange tosprogede børn.

Det mener Københavns skoleudvalg går ud over både fagligheden og integrationen. Derfor har den sat fem mio. kr. af på næste års budget til dannelse af såkaldte magnetskoler.

Magnetskoleprincippet bygger på, at skoler med en overvægt af socialt svage og ofte tosprogede elever skal blive bedre til at tiltrække stærkere elever. Dette kan blandt andet ske ved at udvikle en særlig profil for den enkelte skole, som vil virke fristende på flere af områdets danske indbyggere.

Ghetto-opblødning

»Vi vil gerne bløde ghettoiseringen op i områder med mange tosprogede børn. Hvis vi får blandet eleverne bedre, kan vi hæve det faglige niveau,« siger skolernes borgmester i København, Per Bregengaard (EL).

Indtil nu er fem skoler i Brønshøj og Husum konkret på tegnebrættet, men også et par skoler på Indre Nørrebro er inde i overvejelserne.

I Voldparkens skoledistrikt er 60 pct. af eleverne tosprogede, selv om indbyggertallet viser, at blot 35 pct. af indbyggerne har en anden etnisk baggrund end dansk.

At klasseværelset ikke afspejler gadebilledet, mener Per Bregengaard er uheldigt for integrationen.

»Det kan ikke nytte noget, at stærke elever i problemområderne samler sig på én skole og svage på en anden. De stærkere danske elever kan nemlig også trække de svagere elever op socialt, mens de selv bliver klogere på andre kulturer,« siger ungdoms- og uddannelsesborgmesteren.

Annoncer hjalp ikke

Initiativet er et af mange i Københavns Kommune, som prøver at få bugt med den skæve sammensætning på kommuneskolerne. Tidligere har man prøvet at ændre på skoledistrikterne og lave flere modtagepladser for tosprogede børn, men danske forældre er stadig skeptiske over for at sætte deres børn i blandede skoler, mener Per Bregengaard.

Han bliver bakket op af Voldparkens skoleinspektør, Leif Rasmussen.

»Vi er kede af, at danske forældre i området fravælger vores skole. Det er svært at integrere eleverne, hvis vi går hen og bliver en ren tosproget skole. Men det er svært at vende udviklingen. Vi har prøvet at annoncere i avisen og slå på vores faglighed, men det hjalp ikke meget,« siger Leif Rasmussen, som er spændt på at se, om magnetskolerne vil gøre udslaget.

Det er Ebbe Voigt også. Han er inspektør på Husum Skole, hvor der i dag kun er 10 pct. tosprogede elever. Hver tredje elev kommer desuden fra andre skoledistrikter.

»Det er vigtigt, at udviklingen sker gradvist, så der ikke bliver ramaskrig blandt forældrene. Men tanken er tiltalende, og jeg tror, at vi sagtens kan håndtere 25-30 pct. tosprogede elever,« mener inspektøren.

Intet at diskutere

I Århus har der de seneste måneder hersket heftige diskussioner om, hvorvidt magnetskoler er den rigtige løsning på fordelingsproblemet.

Her har kommunen ligeledes sat et millionbeløb af til at lave otte magnetskoler, men projektet er blevet modtaget med blandede reaktioner, både blandt politikere og skolefolk.

Diskussionen har dels gået på, hvorvidt pengene kunne bruges bedre, men også på, hvorvidt det er integrationen eller fagligheden, man prøver at imødekomme med dannelsen af magnetskoler.

Skoleborgmesteren i København regner imidlertid ikke med, at forslaget vil strande på den konto.

»Der er slet ikke noget at diskutere. Faglighed og integration hænger uløseligt sammen, så det kan ikke ses adskilt,« siger han.

Skoleforvaltningen vil diskutere planerne yderligere med skolerne til efteråret, når politikerne er blevet enige om et mere konkret oplæg.

jpk@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.