Annonce
København

Virkeligheden som Mujaffa-spil

Det handler bl.a. om ordet "perker". Et af mest forbudte ord, man overhovedet kan komme i tanke om på dansk.

Og da folkene fra Banjos Likørstue, et ugentligt indslag på Danmarks Radios P3, i foråret lancerede først Perker-rap og siden Perker-spillet på internettet, var reaktionen da også forudsigelig.

Nævnet for Etnisk Ligestilling og Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination farede frem med trusler om bål og brand mod spillet, der i al sin enkelhed handlede om at cruise op og ned ad Nørrebrogade i bil, score lyshårede danske piger og få mere og mere lir på BMW'en.

Danmarks Radios ledelse fik kolde fødder og ændrede navnet til Mujaffa-spillet - og undlod i øvrigt at forklare, hvorfor et arabisk-klingende navn var bedre end det, det handlede om: Danskernes fordomme om en "perker".

Det mest forbudte ord

Folkene bag Banjos Likørstue, Jan Elhøj og Simon Jul Jørgensen, kunne ikke andet end at more sig over, at man i den grad havde kastet benzin på bålet.

»For det er helt vildt skægt at smide benzin på bålet,« griner Simon Jul Jørgensen.

»En af grundene til, at folk flippede over det i starten, er fordi, det hed Perker-spillet. Perker har været fuldstændig forbudt at sige. Det har været superforbudt. Men der er ikke nogen, der skal føle sig for hellige til, at vi kan tage pis på dem. Andengenerationsindvandrerne er lige så meget danskere som alle os andre. Så skal man også kunne tage lige så meget pis på dem,« siger Simon Jul Jørgensen, der selv er af koreansk afstamning.

»De fleste klager, vi har fået, er kommet fra folk, der på den ene eller anden måde stod udenfor. Vi har ikke fået nogen negative reaktioner fra indvandrerne. Vi har bl.a. været ude på Nørrebro og optage billeder til pladen, og der kom en masse indvandrere og sagde, at de synes, det var fedt. Men det kan godt være, at hvis ikke Simon havde været koreaner, så havde det været lidt mere "fy",« tilføjer den anden del af duoen, Jan Elhøj.

Det var ellers lidt af en tilfældighed, at ordet "perker" kom til at indgå i konceptet. Første version af Perker-rap hed "Hvorfor går du ikke i mærketøj?". Navnet var dog for langt til, at det kunne stå i Danmarks Radios musiksystem.

Grin med stereotyper

Det var Jan Elhøj, der blev inspireret til sangen under en rejse i udlandet, hvor han funderede over den danske stereotype opfattelse af andengenerationsindvandrere.

»Som vi ser på det, er det ligegyldigt, at det handler om tyrkere. Det er en stereotyp, som vi gør grin med. Det er en stereotyp, vi synes er helt vildt sjov. Vi gør grin med danskeres opfattelse af indvandreres opfattelse af danske piger,« siger Simon Jul Jørgensen.

Ifølge Banjos Likørstue var det heller ikke den yngre generation, som først og fremmest er målgruppen, der reagerede mest negativt.

»Det fortæller lidt om, at de unges grænser er lidt anderledes i dag. De kan godt se forskel på rigtigt og forkert - men de kan også se, når det kun er for sjov. I 70'erne fik Danmarks Radio telefonstorm, når Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard gjorde grin med julen. Man kunne ikke gøre grin med julen!« siger Jan Elhøj.

Den hurtigste reception

Der er dog meget andet end "perker-humor", når albummet "Gi'r du et kys?" er på gaden i næste uge. Ecstasy-kulturen får tørt på i "Goa Gartner". Gøglere og andre, der optræder på Strøget, bliver svinet til i "Gøgler-rap".

Samtidig er pladen garneret med nogle af de indfald, der har været udsendt i radioen. F.eks. god gammeldags telefonfis.

Udgiver telefonlir

Bl.a. har Jan Jul ringet til Træfpunktet, og udgivet sig for at være kvinde. Resultatet af den hard-core telefonsex er nummeret "Kører på pikken", der er en af de første singler på pladen.

»Jeg "scorede" ham på Træftpunktet. Så ringede jeg hjem til ham, hvor han sad og trykkede sømmet i bund. Bagefter spurgte jeg ham om lov til at bruge det på pladen. Og det ville han så gerne,« fortæller Jan Elhøj fra Banjos Likørstue, der præsenterer pladen ved verdens hurtigste pladereception på onsdag. Her vil de køre op og ned ad Nørrebrogade fra klokken 16 i deres BMW, og i receptionen indgår lyshårede piger, Dominos Pizza, kondomer og et højt anlæg.

»Det er selve virkeliggørelsen af Mujaffa-spillet,« slutter Banjos Likørstue. michael.rachlin@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
En dansk koreaner
Ann Lind Andersen er koreaner, men hun er først ved at finde ud af, hvad det vil sige. Som fireårig kom hun hertil blandt nogle af de første koreanske adoptivbørn, og som de fleste andre i hendes generation af koreanske adoptivbørn, er hun vokset op som dansk, men nu er nysgerrigheden vakt.
Jeg har en hængekøje i min have
Fra indisk filologi over jura til konge over genbrugsmusikken. Det startede med et interimistisk udsalg af egen pladesamling i en forbutik. I dag omfatter hans imperium seks Accord-butikker i København.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her