Chauffører uden køre-hvileregler

"Hvorfor må en bybuschauffør, der kører med passagerer i seks timer, køre uden pause, mens en lastbilchauffør, der kører med døde grise, ikke må?"

Buschaufføres arbejdsmiljø eller mangel på samme er for mig lige som vejret. Alle taler om det, men ingen gør noget ved det.

Arbejdsmiljø er jo mange ting. Helt konkret tænker jeg på bestemmelsen om køre-hviletid, en bestemmelse, som gælder busser og lastbiler og siger, at efter maksimalt fire en halv times kørsel skal chaufføren have en pause på minimum 45 minutter.

DEN GÆLDER imidlertid ikke os bybuschauffører, som kører inden for en radius af 50 kilometer. Vi kører trods alt med levende mennesker, så af hensyn til ikke kun chaufførernes sikkerhed, men så sandelig også passagereRnes og de andre trafikanters sikkerhed, så mener jeg ikke, at det kan være et overenskomstproblem, som udelukkende skal løses af arbejdsmarkedets parter. Lovgivningen findes jo for andre, så det må da så sandelig være i samfundets interesse at lovgive - også på dette område.

Sådan lød mit brev til de fleste partier i Folketinget. Baggrunden var, at jeg simpelt --hen aldrig har kunnet forstå, hvorfor denne regel ikke gjaldt bybuschauffører.

Jeg har spurgt mange chauffører og mange passagerer, endog i Københavns Radio har jeg efterlyst mennesker, som kunne forstå dette. Det var endnu ikke lykkedes mig at finde et eneste menneske, som kunne forstå dette.

Tilbage til brevet til partierne. Der måtte da være nogle folketingsmedlemmer, som kunne svare mig. Fire svar fra fire partier var, hvad jeg indtil nu har fået. De to af svarene kunne jeg bruge til noget, de var begge meget forstående over for min henvendelse. De to partier, tør jeg godt sige, var Enhedslisten og SF. ENHEDSLISTENS Jette Gotlieb var endda gået så langt, at hun fremsatte et beslutningsforslag (B 108) i Folketinget. Se det var jo lige noget, jeg kunne bruge. Da det endnu ikke var lykkedes mig at finde et eneste menneske, som ikke synte,at bybuschauffører skulle være underlagt regelen for køre-hviletid, så mente jeg da nok, at dette fornuftige beslutningsforslag ville blive vedtaget. Men sådan skulle det ikke gå. Behandlingen fandt sted i Folketinget den 5. april.

I folketingssalen så jeg de mennesker, som jeg så ihærdigt havde efterlyst. Her var gudhjælpemig mennesker, som ikke ville stemme for dette ellers så fornuftige forslag. De lignede nærmest almindelige mennesker som du og jeg, dog adskilte de sig på et for mig væsentligt punkt: de syntes åbenbart, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at bybuschauffører ikke er underlagt bestemmelserne om køre-hviletid, for ellers kunne de vel have ændret det for længst.

Samtlige ordførere havde stor sympati for forslaget, men det var mange ordføreres opfattelse, at en fastsættelse af bestemmelser på området på daværende tidspunkt ville være utidig indblanding i den kollektive forhandlingsret. Derfor var der rent faktisk ikke flertal for forslaget, forstå det hvem der kan.

GANSKE KORT TID efter kendte man resultatet af overenskomsten, og den har jo absolut ikke sat en stopper for, at en bybuschauffør stadig kan risikere at sidde bag rattet i eksempelvis seks timer eller mere. At de fleste vognmænd forhåbentlig og anstændigvis ikke vil lade det forekomme, ændre jo ikke på det faktum, at der stadig er lovhjemmel til det.

Skulle der være en fra Christiansborg, der kan svare mig og tusindvis af andre: Hvorfor må en bybuschauffør, der kører med passagerer, køre i seks timer uden pause, mens en lastbilchauffør, der køre med døde grise, ikke må?

Svar på e-mail: hjorth.michael@wanadoo.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen