Barsk start på valgkamp om bydelsråd

Beskyldningerne røg gennem Borgerrepræsentationen, da den omstridte aftale om bydelsrådenes fremtid torsdag aften blev vedtaget.

Det var de barske ords aften, da Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften vedtog en aftale om bydelsråd i København og samtidig tog hul på den valgkamp, der fører op til afstemningen om aftalen den 28. september.

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, de radikale, SF, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ og fastlægger rammerne for bydelsråd i fremtidens København.

»Vi politikere tror, at dette er den største beslutning i dette århundrede i København. Men kig op på tilhørspladserne. Der er kun to mennesker,« sagde kulturborgmester Hans Thustrup Hansen (K).

Ikke desto mindre fastholdt han, at det var en historisk aften - og for ham som svoren modstander af bydelsråd en "sorgens aften".

»Jeg håber, københavnerne vil stemme nej til denne opløsning af deres by. Ellers kan Københavns historie beskrives med ordene: fra Absalon til Kramer,« sagde han.

»Brudte løfters aftale«

Fronterne var denne aften helt klare. Sammen med de konservative talte Venstre, CD og Dansk Folkeparti imod bydelsrådsaftalen. Venstrefløjen, de radikale og Solidarisk Alternativ talte for aftalen. Socialdemokratiet forsvarede også aftalen, men er endnu ikke afklaret om, hvorvidt partiet anbefaler vælgerne at stemme for den.

Søren Pind (V) var på linje med Hans Thustrup Hansen meget kritisk over for aftalen, og kaldte den "de brudte løfters aftale" - blandt andet med henvisning til, at overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) havde lovet, at der skulle en meget bred vifte af partier bag en bydelsaftale.

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kaldte aftalen "amatøragtig" og efterlyste et klart svar på, hvad et nej til aftalen fra vælgerne vil betyde.

Pinds ambitioner

Dette klare svar fik han ikke. SF's Martin Günter mente, at hvis vælgerne siger nej til aftalen, så fortsætter de fire forsøgsbydele uforandret. Enhedslisten og de radikale, mente derimod, at hvis vælgerne siger nej, foreligger en ny situation, som man derefter må forholde sig til.

Til gengæld var SF, Enhedslisten og de radikale meget klare i deres forsvar for aftalen: Det var simpelt hen det bedst opnåelige.

»Det er ingenlunde den optimale aftale, men nu har vi et fundament, som vi kan bygge videre på,« sagde Inger Marie Bruun-Vierø fra de radikale.

Hun beklagede dybt, at Venstre ikke var med i aftalen, og afslørede, at hun havde ligget på knæ foran den unge venstreborgmester Søren Pind for at få ham med i aftalen - uden resultat.

Mere håndfast i kritikken af Venstre var Martin Günter fra SF.

»Jeg kan kun se en eneste grund til, at Venstre ikke er med i aftalen. Det er, at Søren Pind og gruppeformand Martin Geertsen lever i et forfængeligt håb om, at de en gang selv kan blive centrale figurer i bystyret, og derfor vil de ikke svække rådhusets magt,« sagde Günter.

300 politikere

Blandt andre Bente Frost (V) og Hans Thustrup Hansen (K) slog til lyd for, at antallet af borgmestre på rådhuset reduceres kraftigt, hvis vælgerne siger ja den 28. september. De mange bydelsråd overflødiggør borgmestrene, lød argumentet.

Andre kritiserede det forhold, at der i fremtidens København, hvis det bliver et ja, skal være 300 politikere fordelt på de 15 bydelsråd. Peter Skaarup (DF) efterlyste en opgørelse over, hvad det vil koste skatteyderne. Men den socialdemokratiske ordfører forsvarede det høje antal politikere.

»Kritikken skyldes en gammeldags måde at betragte det politiske arbejde på. Politikere skal ikke bestemme over folk, men derimod være i dialog. Og 300 politikere i dialog er bedre end de 55, vi er i dag,« sagde han.

niels.ditlev@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen