Guffeliguf i en bilpark

Ernst Bulskov er Danmarks drive-in-konge. Siden 1966 har han drevet Drive-in Bio i Lynge, og Bulskov kører gerne til det tidligere DDR for at give gode råd, når en ny drive-in biograf skal rejses. I vinter har han udvidet sin udendørs kino for fire mio. kroner

Generelt er Lynge næppe en by, som erhvervsfolk i Frankfurt eller Wien overvåger sådan time for time. Men nogle er faktisk interesserede i den nordsjællandske flække, for ham Ernst Bulskov får ind i mellem overraskende idéer.

I vinter udvidede han for eksempel sin drive-in biograf, så den i dag er Europas største med plads til over 1000 biler. Han dundrede fire millioner kroner i projektet, der gik ud på at rejse en tredje skærm og helt nye toilet- og kioskfaciliteter, og ved åbningen den 20. april kunne han notere, at pengene var givet fornuftigt ud. Bilerne rullede ind på pladsen til ny europarekord - i Lynge.

»Jeg siger dig, det er guffeliguf,« som Ernst Bulskov udtrykker det. »Jeg forventer at sætte ny rekord den 7. juli, for der kører jeg "Mission Impossible 2" på alle tre skærme. Det bliver virkelig guffeliguf. Den første rekord, jeg satte, var for tre film, der kørte på samme tid: "Mission to Mars", "The Beach" og "Toy Story II". Jeg skal også have rekorden for én film, og den kommer helt sikkert den 7. juli.«

Men hvad er det egentlig for noget med det drive-in-halløj? Skal man kalde kæresten Mary-Lou hele aftenen, og skal hun i øvrigt indtage cola, burgere, pommes frites og popcorn, mens stanken af hårlak smadrer hyggen?

»Nej, nej, det er slet ikke så amerikansk. Vi gør det på vores egen måde herhjemme, men det er klart, at der skal være det hele i en drive-in biograf, noget for kæresterne og noget for familierne. Pointen er, at man er helt fri. Du generer ingen ved at tænde en smøg eller drikke en bajer, og du får en oplevelse.«

Reddet af Dirch

Den meget verbale biografdirektør foreslår da også straks, at overskriften for denne artikel skal være "Et paradis for folket".

»Det er jo det, jeg prøver at skabe. Kan du ikke se det? Et paradis!«

Han ved, hvad han taler om. Ernst Bulskov har haft sin drive-in biograf siden 1966, først med familien og fra 1975 alene.

I 1999 besøgte knap 100.000 hans kino, og i år forventer han at passere det for ham magiske tal.

Tiderne har ikke altid begunstiget bilbiografen, det har i nogle perioder været sejt at være direktør i Lynge.

»I midten af 60'erne gik det godt med alle de danske film, men så i begyndelsen af 70'erne vendte det hele. Sidst i 70'erne reddede et par gode Dirch Passer-film mig, men så kom både sommertiden og videoen, og så gik det ned ad bakke igen,« fortæller Ernst Bulskov.

I 1984 begyndte han at satse hårdt på amerikanske film, og i dag kan Drive-in Bio præsentere premierefilm.

»Men jeg kunne ikke udvide, hvis jeg ikke havde andre aktiviteter. Jeg udlejer også industriejendomme, og det er indtægterne her fra, som giver mig mulighed for at dyrke min hobby.«

Eneret på premierer

Bulskov, der er 51, sad længe alene på det danske drive-in-marked - hvis et sådan ord overhovedet giver mening - men i 1998 fik han konkurrence, da Henrik Støvring åbnede Drive-in Copenhagen på Holmen.

Støvrings store problem er imidlertid, at han ikke kan vise premierefilm, så Ernst Bulskovs førerposition er næppe truet.

I 1999 havde Bulskov i hvert fald 10 gange flere besøgende end Henrik Støvring, som med en vinterinvestering på 50.000 kroner opererer på et beskedent niveau.

»Jeg er glad for, at andre forsøger sig, for man bliver kun bedre af at møde konkurrence. Indtil videre føler jeg mig ikke presset, min vare er klart bedst,« siger Ernst Bulskov.

Hidtil har han forsøgt at udvikle biografen ved at tage på studieture. Gerne til Frankfurt, der huser Europas ældste drive-in biograf fra 1959 eller til Wien, hvor vennen Franz Lampensberger kæmper med sin butik.

Henter inspiration i Wien

»Han er i gang med et nyt projekt på en stor plads inde midt i byen. Han vil lave otte indendørs biografer kombineret med to drive-in, og det er godt set, synes jeg. Tendensen er, at drive-in biograferne har det svært i større byer, fordi pladserne bliver dyrere og sværere at komme til. Problemet ser man i USA, hvor byerne de senere år er rykket tættere på hinanden. I 60'erne var der op mod 4000 drive-in biografer, og i dag er tallet mig bekendt nede på omkring 800. Jeg ligger godt ved Hillerød-motorvejen, og jeg tror, at det kan blive svært for Henrik Støvring så tæt ved byen.«

Messias i cirkus

Ernst Bulskov besøgte i 1997 det tidligere DDR, hvor en gruppe folk forsøger at rejse et drive-in sted, for de mennesker, som har ventet på et glimt af velstand og amerikansk kultur.

»Jeg lover dig, jeg blev modtaget som en Messias, fordi jeg lærte dem, at bilerne skal stå skråt og hvordan man det hele taget kan indrette en plads. Jeg hjælper gerne folk, der brænder for drive-in biograferne, jeg har jo selv sjælen med i det her cirkus.«

Behøver man komme i en Chevrolet? Må man godt komme i en Daihatzu, der kører langt på literen?

»Ja, selvfølgelig, men det er da noget særligt, når der holder en 40-50 amerikanerbiler på pladsen.«

Hvad er en god drive-in biograffilm?

»Det er sådan en, som der kører i Lynge lørdag aften, "Gone in 60 Seconds" med Nicolas Cage.«

Hvorfor?

»Fordi den handler om biler, og fordi det er en actionfilm.«

Hvad med en intellektuel fransk film, duer den ikke?

»Nej for pokker, det skal ikke være højpandet i en drive-in biograf, så kommer der ingen mennesker. Det er også derfor, at din overskrift skal være "et paradis for folket". Det er folket, der kommer i sådan et cirkus.«

michael.enggaard@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen