Den skæve virkelighed

Et lille kompakt kamera fra Sankt Petersborg har lagt navn til en verdensomspændende anarkistisk bevægelse med over 100.000 medlemmer. Helt enkelt går det ud på, at man skal tage så mange billeder, kaldet lomografier, af så mange usædvanlige situationer og fra så mange underlige vinkler som muligt. Og så skal de fremkaldes så billigt som muligt.

»I sig selv er det sjovt at fotografere, men det er endnu skæggere, hvis man ikke stiller sig op og vælger sine motiver. Hvis man slipper kontrollen og holder kameraet ud i strakt arm og bevæger det og alt muligt. Nogle gange bliver det noget værre lort, og nogen gange bliver det et billede, som man ellers aldrig ville have fået,« fortæller lomograf Torben Sangild, som JP København har sat i stævne i Filmhuset i Gothersgade, hvor der netop er åbnet en udstilling med 10.000 lomografier. Klistret tæt sammen og fuldstændigt anonyme med hulter til bulter motiver af alt muligt. En hund, en tommelfinger, en sandal, en kassedame, en...

De dukker op overalt, disse billige kameraer fra det tidligere Sovjet. Og de blev brugt konstant i pinsen, da lomografer fra hele verden var samlet for at være med til at indvie den nye bro over Øresund. Mens de fleste benyttede sig af muligheden for at se det hele ovenfra - fra broen, havde lomograferne, med deres vanlige sans for en anderledes vinkel, valgt at sejle ud på Øresund og se broen nedefra.

Skud fra hoften

De russiske kameraer fangede broen, zoomede ind på et glas med vin på bordet i skibets salon. Eller der blev knipset direkte fra en ung medpassagers hofte, mens hun hastede forbi.

»Bogstaveligt talt kommer man til at se virkeligheden fra nogle andre vinkler - i det helt små,« siger Torben Sangild, der startede sin lomografiske karriere for fire år siden, da én af undergrundsbevægelsens østrigske grundlæggere var udvekslingsstudent i København, og flyttede ind i Torben Sangild's bofællesskab.

Fokuser på det oversete

Tiltrukket af idéen om at blive en del af en verdensomspændende bevægelse og få del i et skægt fællesskab med 100.000 andre mennesker, købte Torben Sangild sit første lomo.

»Jeg havde jo ikke prøvet det, da jeg købte kameraet, og det er meget op til én selv, hvad man vil bruge det til. For mig er det vigtigste, at man fokuserer på ting, der ikke er noget. Noget, der ellers ville blive glemt. Og jo flere dårlige billeder, man har lavet, desto mere får man også en fornemmelse af, hvad der virker og ikke virker. Man bliver lidt bedre til at spotte de skæve motiver.« Så bevægelsens anarkistiske og meget løse struktur og indhold appellerer i høj grad til mennesker, der er kulturelt interesserede og rejser meget. I Wien er der endda en café for lomografer. Hvilket også er en del af idéen. At lomografer skal kunne møde andre lomografer, når de er ude at rejse.

Kameraet altid med

»Mange synes, det er lidt cool og lidt smart at rende rundt og være lomograf,« smiler Torben Sangild, der har et krævende ph.d. studium og omfattende aktiviteter som freelanceanmelder og skribent. Så på trods af sin store fascination af lomografiets muligheder, og på trods af sin konstante trang til at lave andre ting ved siden af universitetet, har han nogle gange helt glemt, at han også er lomograf. Så har kameraet stået og samlet støv - men ikke særlig længe, for det er en integreret del af hans liv.

»Det hænger enormt godt sammen for mig. Jeg laver ting, der tænder mig. Og jeg skriver om ting, der optager mig. Ting, som jeg har tænkt over. Mest anmeldelser og essayistiske ting om musik, bøger og cykelsport,« siger Torben Sangild, der får et helt særligt lys i øjnene, når han nævner cykelsporten. Selv har han som mål at cykle 50-60 km to-tre gange om ugen, men må indrømme, at racercyklen for tiden mest står hjemme i lejligheden på Frederiksberg. Selvom han ikke får cyklet, kan han dog stadig finde tid til at følge begivenhederne i den internationale cykelsport.

»Jo mere man kommer ind i mekanismerne omkring de taktiske finesser og de forskellige rytteres potentialer, jo federe er det at se på cykelsport. Men der er også en spænding i, at udfaldet aldrig kendes på forhånd,« slutter en af verdens mange glade lomografer, dette nye folkeslag, der netop sætter en ære i at fange verden ind uden at kende udfaldet.

De 10 lomo-regler:

1. Bring dit lomo overalt, hvor du går.

2. Brug det når som helst - dag og nat.

3. Lomografi er ikke en forhindring i dit liv, men en del af det.

4. Gå så tæt som muligt på objekterne for din lomografiske lyst.

5. Undlad at tænke.

6. Vær hurtig.

7. Du behøver ikke på forhånd at vide, hvad der er kommet på filmen.

8. Du behøver heller ikke at vide det bagefter.

9. Skyd fra hoften.

10. Bryd dig ikke om at følge regler. Udstillingen BigLomoØresundWall Part 2 vises i Filmhuset i Gothersgade frem til 23. juni.

Se mere på hjemmesiden:

http:/www.lomo.com<239>

Andre læser

Mest læste

Del artiklen