Roulade eller lagkage

Ordet revy betyder egentlig at genopleve fortiden, og i teatersammenhæng skal det så helst ske i satirisk-komisk lys. Ikke just nogen let genre, og de forskellige revyer i sommerlandet har da også gennem årene døjet gevaldigt med manglen på gode tekster og hvasse kommentarer til livet i Danmark.

Hvilket revy-folket har en efter deres mening god forklaring på: For jo flere publikummere, der skal ind, før revyen giver overskud, jo mindre kan der være af det rigtigt skarpe. Eller sagt på en anden måde: Jo mere sofistikeret og raffineret satiren er, jo færre vil synes, at den er morsom. Derfor må en stor revy som Cirkusrevyen nødvendigvis gå efter en meget lavere fællesnævner end en intim revy på et lille teater. Præcis som teaterlivet resten af året.

Forklaringen lyder besnærende - det interessante er så, om det også er rigtigt. Om en skarp, hvas og ætsende Cirkusrevy ikke ville kunne tænde de røde lygter. Endnu har ingen turdet gøre forsøget.

Men kaster vi blikket på den aktuelle Cirkusrevy, som jo i disse år er den eneste, virkelig store revy i hovedstaden, står det ikke helt så galt til med satiren, som det har gjort. Der var en række år sidst i 80'erne og frem til midten af 90'erne, hvor biddet glimrede ved sit totale fravær, mens den uforpligtende underholdning dominerede. Det var årene, hvor man ikke kunne se på mange af teksterne, om de var skrevet i 90'erne eller 50'erne, så tid- og tandløse var de. Det var årene, hvor Lisbet Dahl, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard var trækplastre.

Teknik og stil

Sidstnævnte er der nu stadig - på 20. sæson - og da han slap fri af makkerskabet med Claus Ryskjær, og Lisbet Dahl forlod skuden, skete der en markant forandring. Det var som om, den råbende, overstyrede stil blev lagt på hylden - den, der havde fået mange, mig selv inklusive, til at blive så uendelig træt af den forudsigelige Pilgaardske komik.

I årets Cirkusrevy, er det da også karakteristisk, at nummeret, hvor Ulf Pilgaard er en jysk politibetjent på Nørrebro politistation, der helst ikke vil rodes ind i noget, er et af revyens bedste som et studie i underspillet komik. Her får vi samtidig noget af den samtidssatire, der kan holde Cirkusrevyen levende fremover.

Vi finder også en teknik og stil, der ville udrette underværker, hvis den blev mere konsekvent gennemført. Sagt i fagsproget taler vi om roulade i stedet for lagkage. Lagkage-revyen er den, vi kender, hvor de forskellige numre intet har med hinanden at gøre. Roulade-revyen, som instruktøren Niels Olsen delvis har forsøgt sig med i år, prøver derimod at binde de enkelte numre sammen. Hvor godt det fungerer, kan man overbevise sig om i Cirkusrevyens første halvdel, der nærmest fyger over scenen med aktuel satire.

Stavekontrol

Efter politi-nummeret kommer således et frækt danseindslag, hvor bz-typer og politi i Stomp-stil laver musikken med skraldespandslåg og stave, hvorpå Pia Kjærsgaard (Pernille Schrøder) og Poul Nyrup (Ulf Pilgaard) glider over scenen for en kort bemærkning, så følger Ritt Bjerregaard (Ditte Gråbøl) som regeringens stærke mand, og endelig forsvarer Niels Olsen indædt Euroen - vi skal bare sige ja og ja og ja - ellers får vi en ny afstemning.

Dér ligner årets Cirkusrevy pludselig et eller andet, som er værd at se og forholde sig til. Resten er, med enkelte undtagelser, desværre mere lagkage, og den kan man som bekendt let få for meget af.

henrik.lyding@jp.dk

Cirkusrevyen. Tirsdag-torsdag kl. 20, fredag kl. 21, lørdag kl. 18 & 21.

Billetter: 39 63 46 30. Til 26. august.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen