Kloakarbejdere særligt udsatte

Kloakarbejdere dør i gennemsnit tidligere end andre arbejdere. Samtidig har de større risiko for en række kræftsygdomme. Miljøborgmester vil have rettet op på det dårlige arbejdsmiljø.

Som kloakarbejder, der dagligt arbejder med spildevand med kemikalier, rotter og menneskers efterladenskaber, har man en betydelig større risiko for at få kræft eller at dø tidligere end gennemsnittet af den danske befolkning.

Det viser en ny undersøgelse af 591 kloakarbejdere, som er lavet i samarbejde mellem Københavns Stadslæge, Bedriftssundhedstjenesten i København og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) tager undersøgelsen meget alvorlig og har bedt ledelsen i Københavns Vand om at lave en handlingsplan for, hvordan arbejdsforholdene kan blive forbedret.

»Vi har gjort meget de sidste 10 år, men undersøgelsen viser, at det ikke er nok. Nu skal vi have gennemgået de arbejdsområder, hvor kloakarbejderne stadig kan komme i kontakt med spildevand, så vi kan reducere kontakten mest muligt,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Undersøgelsen viser, at kloakarbejdere i København har en overdødelighed på 11 pct. sammenlignet med ufaglærte mænd i København og på 38 pct. i forhold til samtlige danske mænd. Samtidig havde kloakarbejderne en højere risiko for hudkræft, kræft i luftvejene og i fordøjelsesorganerne. I undersøgelsen forekom også fire tilfælde af kræft i lever og galdeveje.

Overraskende

»Det er overraskende at finde de sjældne kræfttyper i lever og galde. Jeg håber, andre vil arbejde videre med disse resultater,« siger stadslæge Nils Rosdahl, der også i rapportens konklusion opfordrer til dels at reducere kontakten til spildevand og dels at sikre en fremtidig registrering af kloakarbejderne, så det fremover bliver muligt at genfinde dem og identificere dem på stilling, ansættelsessted og -periode.

Han erkender, at en svaghed ved undersøgelsen er, at den beskriver kræfthyppighed og dødelighed blandt kloakarbejdere, der har været ansat helt tilbage til 1965. Undersøgelsen skelner ikke mellem kloakarbejdere ansat før og efter 80erne, hvor der blev sat ind med kraftige forbedringer af arbejdsmiljøet.

»Et tal på 600 arbejdere var simpelt hen for lille til at dele op i to perioder. Det havde ikke givet brugbare resultater,« siger Nils Rosdahl.

Desværre betyder det ifølge Per Jacobsen, formand for sikkerhedsudvalget for kloakforsyning i Københavns Vand, at undersøgelsens resultater ikke er så væsentlige, som de kunne have været:

»Situationen i dag er meget forskellig fra det billede, som undersøgelsen viser. I dag er vores folk næsten ikke i kontakt med spildevand. Men for at få tal på dødelighed og kræft blandt de folk, der er ansat i dag, skal man 20 år frem i tiden for at få et sammenligneligt resultat,« siger han.

Også i 1976 og 1983 blev kloakarbejdernes arbejdsmiljø undersøgt. Dengang viste undersøgelserne ligeledes en overdødelighed. I 1983 var kun 142 arbejdere med i undersøgelsen, men den førte alligevel til, at arbejdsmiljøet blev forbedret på en række områder. På grund af det lille materiale ønskede sikkerhedsudvalgene ved Lynettefælleskabet og Københavns Kommunes afløbsafdeling i 1992 at sætte en ny opfølgende undersøgelse i gang. Det er resultaterne af den, der blev offentliggjort i går.

»Jeg er ked af, vi ikke kan se ud af undersøgelsen, hvor meget det bedre arbejdsmiljø har virket. Men det ændrer ikke ved, at vi med moderne teknik kan sikre kloakarbejderne et endnu bedre arbejdsmiljø,« siger Bo Asmus Kjeldgaard. linda.bang@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen