Vi pynter på vores kostvaner

Vi spiser slet ikke så sundt som antaget, for en ny undersøgelse viser, at borgere, der udspørges om deres kost, fordrejer oplysninger i 30 procent af tilfældene. Kampagnerne for at spise sundt siver tilsyneladende ind, men folk retter sig ikke efter dem, siger en forsker.

Er en overvægtig person troværdig, når han bliver spurgt direkte om sine spisevaner?

De fleste vil nok tage forbehold, men en ny undersøgelse, foretaget af Center for Sygdomsforebyggelse på Amtssygehuset i Glostrup viser, at også normalvægtige mennesker har en stigende tendens til - om ikke lyve, så i hvert fald at fordreje oplysningerne om, hvad de spiser.

Forskere på amtssygehuset har to gange spurgt en gruppe borgere i Københavns Amt om, hvad de spiste i løbet af et døgn og samtidig indsamlet al den urin, som de pågældende udskilte.

Ved at analysere urinen kunne forskerne se, at tendensen til at underdrive indtaget af fedt og sukker steg til det dobbelte i løbet af seks år.

I 1988 var det således kun 15 procent, der forskønnede deres spisevaner over for forskerne, mens det i 1994 var 30 procent, der bevidst eller ubevidst løj om de søde og fede sager.

Ønsketænkning?

Hvor det i 1988 især var overvægtige, der kom med urigtige oplysninger, så viste urinanalyserne fra 1994, at også slanke og normalvægtige pyntede på oplysningerne.

»Vi ved ikke, om folk lyver bevidst eller blot forskønner tingene ubevidst, men det de siger, at de spiser, harmonerer ikke med, hvad de faktisk spiser,« siger seniorforsker Berit Lilienthal Heitmann.

Hun forklarer, at borgerne også underrapporterede på indtaget af protein, men at de underdrev deres samlede energiindtagelse væsentlig mere. Deraf kunne forskerne se, at det især var indtaget af sukker og fedt, som blev nedtonet af forsøgspersonerne.

Berit Lilienthal Heitmann mener, at den stigende tendens til at ville fremstå sund kan skyldes de mange spis sundt-kampagner, som ikke længere kun rettes mod overvægtige.

»En del overvægtige bryder sig nok ikke om have et mærkat siddende på sig, at de ikke har kontrol over, hvad de spiser. Vi vil alle gerne fremstå, som om vi har styr på tingene. Men i dag rettes kampagnerne ikke kun mod overvægtige. Vi får alle at vide, at vi skal spise sundt for at undgå at få kræft- og hjertesygdomme. Vores undersøgelse tyder på, at budskaberne siver ind, men at folk ikke omsætter det til handling,« siger Berit Lilienthal Heitmann.

For meget fedt

Resultaterne kan få betydning for anden forskning om kostvaner. Ud fra undersøgelsen mener Berit Lilienthal Heitmann nemlig, at vi ikke spiser så sundt, som en række opgørelser har vist.

»Opgørelser har vist, at danskernes fedtindtag er faldet fra 42 procent af energien i kosten til 37 procent, men det er sandsynligvis ikke korrekt. Vi spiser nok stadig over 40 procent fedt,« siger Berit Lilienthal Heitmann, der tilføjer, at forskere kan bruge resultaterne til at tage forbehold i fremtidige kostundersøgelser. thomas.bjerg@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen