Ord til låns

Selv om det danske sprog er vor moders stemme, er det også i vidt omfang præget af ord, vi har lånt og glemt at aflevere igen. Sprogvidenskabeligt skelner man mellem arveord, låneord og fremmedord, hvor den første kategori er de ord, der har været i sproget, så langt kilderne rækker, og de sidste er de fremmede ord, som endnu ikke har fået dansk tone f.eks. det franske champagne og de engelske airbag og computer.

Danskerne og svenskerne låner og arver i vid udstrækning de samme ord, og udgangspunktet er også oprindeligt det samme. Man taler om den østnordiske sproggruppe, som både dansk og svensk har hørt til.

I deres bog om dansk som nabosprog mener Jens Cramer og Erik Vive Larsen, at de to sprog har været ens op til vikingetiden.

Og altså har lånt de samme ord.

I begyndelsen mest de kirkelige: kristen, kirke, profet o.s.v., men også ord som vin, peber og sennep kommer ind i sproget (og dagligdagen) i middelalderen. Sydfra, naturligvis.

I 1400-1500 tallet tager sprogets udvikling for alvor fart. Både det danske og det svenske sprog begynder at optage nedertyske ord, og det i endnu højere grad, end vi i dag overtager engelske begreber. Som regel låner danskerne og svenskerne det samme ord, men der er væsentlige undtagelser, som afspejles i sproget i dag.

Når vi siger frakke, siger svenskerne rock. Vores vindue er deres fönster - her er det danske ord et gammelt nordisk begreb, mens svenskernes er lånt fra tysk. Ordet lomme er også et arveord, mens det svenske ficka er til låns, ligesom de danske ord begynde eller forskel, hvor svenskerne til gengæld bruger arveordene börja og skillnad.

Efter reformationen begynder vi at låne højtyske begreber, hvoraf mange i dag er forældede på dansk. At annamme (tilegne sig, modtage) en viden er gammelt dansk, men at anamma noget er nutidigt svensk. Således kan sproglige nostalgikere se frem til broens komme og de mange svenske besøg, der skulle give lejlighed til genopfriske flotte, forsvundne udtryk. niels.lillelund@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen