"Kritikken er helt forfejlet"

Den seneste kritik af den sociale institution Kofoeds Skole er forfejlet, siger formanden for skolens bestyrelse, tidligere socialminister Aase Olesen. Anonyme henvendelser til bestyrelsen er "absurde" og et udtryk for "fejhed". Og måden hvorpå Jyllands-Posten har skrevet om bl.a. økonomiske uregelmæssigheder er "skandaløs", siger Aase Olesen i dette interview.

Forhenværende socialminister Aase Olesen - nu bestyrelsesformand for den hæderkronede sociale institution Kofoeds Skole - forstår ingenting.

Hun forstår ikke, hvorfor hun aldrig har hørt fra de utilfredse mennesker, tidligere medarbejdere eller hvem det nu måtte være, der ønsker at gøre opmærksom på, at Kofoeds Skole ikke er, som den var engang - og burde være i dag.

Hun forstår heller ikke, hvem der lækker detaljerede oplysninger om skolens økonomi til anonyme brevskrivere eller journalister.

Og hun forstår slet ikke den kritik, som en forhenværende forstander, flere tidligere medarbejdere og en sociolog har fremsat om Kofoeds Skole: At den langsomt har frasorteret de svageste mennesker i samfundet. At der ikke længere er plads til bumserne, drankerne og de hjemløse, fordi der skal afholdes kurser i sprog, EDB eller grøn madlavning. Og at Kofoeds Skole er blevet til en daghøjskole, der satser på de mere velfungerende arbejdsledige og lader de svageste i stikken.

»Det er helt forfejlet,« siger Aase Olesen.

»Kritikken af, at vi er en slags højskole, kan jeg slet ikke tage alvorligt. Det skal vi faktisk være. En slags højskole for dem, der ellers ikke kan komme på højskole.«

Ikke nogen varmestue

Hvad med kritikken af, at I har fravalgt de svageste?

»Vi har fravalgt dem, der drikker og dem, der går med hunde. De folk siger, at de ikke er velkomne her på skolen. Så siger vi, at det er rigtigt nok, for hvad skal vi gøre med de hunde,« siger Aase Olesen.

»Vi er ikke nogen varmestue, det har vi aldrig lagt skjul på. Hvis man blot lader dem sidde hen i et "suppekøkken", er det ikke at vise dem respekt. Hjælp til selvhjælp, tanken om, at man aldrig må nøjes med at hjælpe folk, men at de skal yde noget, er hele hovedideen.«

En del af jeres drift finansieres af private bidragsydere. Tror du, at de, der giver 30 kroner hvert kvartal, er klar over, at pengene ikke går til sutterne, bumserne, drankerne og de hjemløse?

»Jamen, det gør pengene i det omfang, at personerne skal hjælpes på vej.«

Men ud af de næsten 1300 nyindskrevne elever på Kofoeds Skole i 1998 var kun syv hjemløse?

»Hjemløse er der jo ikke ret mange af i det hele taget. Det er svært at finde hjemløse i egentlig forstand, de fleste har en adresse. Hvis det kun var dem, vi tog os af, ville det blive en meget lille skole.«

Nogle mener, at I stiller for høje krav for overhovedet at tage imod folk, og at det kun er de velfungerende, der kan opfylde dem. At den nedre grænse er blevet hævet?

»Jeg tror, at det bunder i et ukendskab til skolen. Det er klart, at hvis folk ikke vil være med til noget, så har vi ikke noget særligt rygerum eller en varmestue til dem. Der findes masser af væresteder, hvor folk kan blive opbevaret. Det er ikke vores opgave. Vi forebygger, opbygger og opdrager, hvilket er sværere end bare at hjælpe folk med almisser,« siger Aase Olesen

Afventer redegørelse

Du har kaldt beskyldningerne mod forstanderen i det anonyme brev for "groteske", og bestyrelsen skrev, at "alle beskyldninger var grundløse". Men det viste sig jo, at bl.a. kritikken af, hvordan forstanderens bil var finansieret, var korrekt. Forstanderen skriver i sin redegørelse til bestyrelsen, at det har kostet skolen knap 35.000 kroner, mens du tidligere har udtrykt forundring over, at det overhovedet har kostet skolen penge?

»Det er ikke en konstruktion, som vi er blevet spurgt om i bestyrelsen i forvejen. Var vi det, havde vi såmænd nok sagt, at det var en dårlig idé. Og hvis der er begået en fejl, må vi selvfølgelig have rettet den. Men det er en overordentlig vanskelig teknisk sag at finde ud af, hvor meget det har kostet skolen. Det vil vise sig, når revisorerne kommer med en redegørelse.

Man kan undre sig over, at bestyrelsesmedlem Palle Simonsen som tidligere finansminister ikke kan lægge to tal sammen fra forstanderens redegørelse og så finde ud af, at denne her leasingmodel koster skolen næsten 35.000 kroner?

»Så enkelt er det ikke, det bliver jeg nødt til at sige dig.«

Det vil sige, de tal der har været fremme på baggrund af forstanderen redegørelse ikke passer?

»Det gør de formentlig ikke. Mig bekendt, nej. Men jeg har ikke flere kommentarer til den ordning. Der kommer en redegørelse fra skolens revisor,« siger Aase Olesen.

Forstår ikke anonym kritik

Bestyrelsesformanden gør det klart, at de øvrige kritikpunkter rettet mod især forstanderen vil blive undersøgt af skolens egen revision, og at hun derfor ikke ønsker at kommentere de enkelte punkter yderligere.

Men hun vil gerne forsøge at afvise den generelle kritik - navngiven eller anonym - som er fremført i både pressen og den anonyme skrivelse til bestyrelsen.

Aase Kofoed, tidligere medarbejder og datter af skolens grundlægger, mener ikke, at skolen i dag er, hvad den burde være, og at hun ikke ville have noget imod, at Kofoeds Skole ændrede navn.

»Det er utroligt beklageligt, at Aase Kofoed og de øvrige tidligere ansatte ikke henvender sig til os. En af dem skriver, at jeg skylder dem svar på, hvorfor jeg har tilladt "skandaler" på skolen. (Indlæg i JP København den 14. april med Aase Olesens svar den 19. april, red.) Efter min mening er der ingen skandaler, med mindre man synes, det er en skandale, at man på basis af en anonym anklage skal hegles igennem på den her måde. Alt det er skadeligt, ligesom jeres skriveri.«

I dit svar skriver du "skandaløs". Er det sådan du vil karakterisere avisens fremfærd?

Ja.

Kan du begrunde det?

»I lighed med Ekstra Bladet skulle I have indset, at der ikke er meget kød på den her sag. Jeg er faktisk ret stolt af, at Ekstra Bladet ikke hoppede med på vognen - og jeg sidder i Politikens bestyrelse. Jeg synes, jeg har lært noget om aviser her.«

Du er træt af, at nogen er gået til pressen med deres oplysninger. Hvis ikke de var det, var der vel ikke sket mere?

»Det er noget sludder. Det forekommer mig helt absurd, at man skal se klagerne gennem avisen. Hvorfor har de ikke henvendt sig til bestyrelsen?«

Jamen, I har jo netop fået en henvendelse i bestyrelsen?

»Ja tak, men det er anonymt og fejt.«

Det kunne være et udtryk for frygt?

»Nej. Hvem skulle de være bange for? Vi er en stor bestyrelse, hvoraf nogle er kendt i offentligheden. Alle kender mig, og jeg er ofte på skolen,« siger Aase Olesen.

Trods de anonyme skrivelser, navngivne folks kritik og dokumenterbare oplysninger om bl.a. skattespekulation for private fondsmidler har den seneste tids debat ikke rystet bestyrelsesformanden.

»Der er til dato ikke fremlagt anklager eller sager, som svækker bestyrelsens tillid til ledelsen på Kofoeds Skole. Det gælder også skolens pædagogiske linje, hvor opbakningen stadig er hundrede procent,« siger Aase Olesen.

mikael.baden@jp.dk

mikkel.hertz@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen