Stolt af danmarksrekord i affald

1999 blev et rekordår for Vestforbrændingen, der brændte mere affald end nogensinde før. Og succesen fortsætter i 2000, oplyser direktøren stolt. Men er masser af affald egentlig noget at prale af?, spørger JP København.

I sidste nummer af "Miljø Nyt", Vestforbrændingens nyhedsbrev, kan glæden ikke skjules: "1999 - et rekordår" og "Rekorden fortsætter" lyder overskrifterne. Og den forudsætningsløse læser tror et kort nu, at nu er der gang i pengene. Men nej, det er de store mængder affald, der får stoltheden til at blomstre.

I teksten bliver overskrifterne uddybet: "1999 blev et virkelig succesår for Vestforbrændingen. I alt blev der tilført 482.920 tons affald." Og lidt længere nede: "Allerede i begyndelsen af det nye år ( 2000, red.) satte Vestforbrændingen igen Danmarksrekord i bortskaffelse af affald."

JP København ringede til direktør Ivar Green-Paulsen for at finde ud af, hvorfor stadig større mængder affald er noget at være så stolt af?

»Nu har I igen sat Danmarksrekord i afskaffelse af affald?«

500.000 ton affald

»Ja, Vestforbrændingen har Nordeuropas største affaldsforbrændingsanlæg. Og vi har en kapacitet på 500.000 tons affald, som vi er miljøgodkendt til at behandle fra den 1. september 1999 efter vores 5. ovn er kommet i drift.«

»Hvorfor er det noget at prale af?«

»Vi mener, vi løser en samfundsopgave ved at bortskaffe affaldet. Og vi gør det effektivt.«

»Men hvorfor er det noget at prale af at kalde et rekordår?«

»Jo, fordi det ikke er nogen sund ting, hvis affaldet bare bliver oplagret, uden vi brænder det af. Det skal jo væk. Og det er da en god ting, at vi er i stand til at fjerne affaldsmængderne i Hovedstadsområdet i så store mængder.«

»Hvad er så jeres mål for næste år?«

»Vores mål er også i 2000 at fjerne det affald, som vores kommuner indsamler, på en miljømæssig forsvarlig måde.«

»At blive ved med at holde Danmarksrekorden?«

»Ja, vi vil udnytte vores kapacitet på de 500.000 ton, som vi har fået miljøgodkendelse til. Det er samtidig er det, der gør, at vi har en meget billig drift. Jo større mængder affald, desto billigere bliver det jo.«

»Ville det ikke snarere være en succes, hvis det var mindre affaldsmængder, der skulle skaffes af vejen i stedet for stadig mere affald?«

»Vores ordninger består, ud over affaldsforbrændingen, af en hel del genbrug. Og vi prøver at leve op til Miljøstyrelsens ønsker om, at vi skal lægge mere om til genbrug. Vi tror, at forbrændingskapaciteten vil forblive konstant i fremtiden, mens genbrugsdelen helt sikkert vil stige.«

Affald - en forretning

»Tjener I flere penge, jo mere affald vi andre producerer?«

»Det kan vi ikke sige, fordi vi udnytter vores kapacitet fuldt ud allerede i dag. Så vi har ikke mulighed for at udvide yderligere uden en ny miljøgodkendelse. Samtidig skal vi hvile-i-os-selv, så virksomheden får ikke flere penge. Det vil blive borgerne, der får en mindre omkostning. Det vil sige: Jo mere affald, vi behandler, jo billigere bliver det for den enkelte borger.«

»I stedet for at være glade for, at I fjerner en rekordstor mængde affald, burde I så ikke være kede af, at vores affaldsmængder bare stiger og stiger?«

»Jo, det er jeg da fuldstændig enig i. Men når nu engang borgerne producerer mere affald, så synes vi da godt, vi kan tillade os at være ret stolte over, at vi løser den samfundsopgave at fjerne det.«

»Så håber jeg, at I sætter rekord igen næste år.«

»Ja, det kan du jo selv medvirke til, at vi ikke får. Sådan er det,« siger direktøren for Danamrks største forbærndingsanlæg, Ivar Green-Paulsen. linda.bang @jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen