Lad ikke nag og smerte styre dit liv

Dramatiske livsbegivenheder som skilsmisser, vold eller dødsfald i familien forringer ikke automatisk livskvaliteten, viser ny undersøgelse. Derimod er evnen til at bearbejde smerten alfa og omega.

Selv om en person har været udsat for mange belastende begivenheder for eksempel i form af skilsmisser, vold eller seksuelle krænkelser, kan vedkommende godt have en høj livskvalitet.

Det viser en ny undersøgelse fra Forskningscenter for Livskvalitet.

Forskningscenteret bad i 1996 de 55-66 årige i Albertslund om at besvare spørgsmål om, hvilke store begivenheder, de har været udsat for i deres liv for at se hvilke livsbegivenheder, der har indvirkning på personens efterfølgende livskvalitet.

Bearbejd begivenheder

Og selv om undersøgelsen viser, at f.eks. det at miste sin evne til at gå, har stor indvirkning på livskvaliteten, så er den overraskende konklusion, at mennesker, som har været udsat for mange negative livsbegivenheder, ikke nødvendigvis har den dårligste livskvalitet. Det er med andre ord ikke så skadeligt for livskvaliteten at blive overfaldet på gaden eller voldtaget, hvis man efterfølgende får bearbejdet den smertefulde oplevelse.

»Det ser ud til, at livskvaliteten i stedet hænger sammen med vores evne til at bearbejde de begivenheder, vi bliver udsat for,« siger læge Søren Ventegodt, der har stået for undersøgelsen.

Værst at fortrænge

»Hvis man i stedet fornægter og fortrænger begivenhederne, skader vi os selv. Det vil sige, at vi kan træffe livsfornægtende beslutninger, når vi vil undgå at føle en livsbegivenheds smertelige indhold,« siger han.

Søren Ventegodt konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at det drejer sig om at få bearbejdet smerten efter de dramatiske begivenheder, hvis man skal sikre sig at blive fri af begivenhedens negative indflydelse på ens sjæleliv.

Undersøgelsen omhandler foruden de 750 "unge ældre" fra Albertslund, en mindre gruppe på 40 heroinmisbrugere fra københavnske behandlingsinstitutioner, væresteder og herberger.

Narkomaners åg

Kendetegnet for alle heroinmisbrugerne er, at de bærer rundt på en lang række ubearbejdede og meget psykisk belastende livsbegivenheder.

»Derfor er det nærliggende at konkludere, at årsagen til narkomanien er en vedvarende, eksistentiel lidelse som følge af belastende og ubearbejdede livsbegivenheder,« siger Søren Ventegodt, der mener, at den tydelige forskel i de to gruppers personlige historie, giver nogle værdifulde fingerpeg om, hvorfor netop den ene gruppe er blevet narkomaner, mens den anden gruppe ikke er. Og rapporten dokumenterer desuden, hvordan narkomanerne tvinges ud i en fortsat og vedvarende strøm af belastende livsbegivenheder.

Det er altså ikke summen af held eller uheld, der er afgørende for, hvordan man har det, men derimod den holdning, man møder begivenhederne med.

»Tiden læger nemlig ikke alle sår,« konkluderer rapporten. edith.rasmussen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen