Annonce
København

En dansk koreaner

Ann Lind Andersen er koreaner, men hun er først ved at finde ud af, hvad det vil sige. Som fireårig kom hun hertil blandt nogle af de første koreanske adoptivbørn, og som de fleste andre i hendes generation af koreanske adoptivbørn, er hun vokset op som dansk, men nu er nysgerrigheden vakt.

Hun hedder Ann Lind Andersen. Så kan det næsten ikke blive mere dansk.

Hendes sprog er klingende dansk uden antydning af fremmed islæt, og hun er vokset op med danske normer, danske venner, dansk uddannelsessystem og danske forældre.

Men hun hedder også Paik In Sook, og til juli drager hun til Korea for første gang at se det land, hun forlod i efteråret 1970 som fireårig.

I dag har hun ingen minder om Korea, og indtil for få år siden, gik hun ud fra, at det hang sammen med, at fireårige alligevel ikke husker meget.

Den eneste konkrete viden, hun har om sine første leveår, er, at hun blev fundet på gaden som toårig, og at hun siden boede på to forskellige børnehjem.

For det står i hendes papirer.

Altid dansker

Ann Lind Andersen er heller ikke vokset op med noget stort behov for at kende sine rødder eller sine biologiske forældre, og det var først, da hendes ældste søn Christian rundede de fire år, at hun blev opmærksom på det sprog og den bevidsthed, hun også selv må have haft dengang, men som forsvandt i lyset af integration og omvæltning.

»Jeg har altid oplevet mig selv som dansk, og jeg har ingen planer om at blive nykoreaner, men omvendt har jeg altid været klar over, at jeg var anderledes - jeg vidste bare ikke, hvad det indebar,« fortæller Ann Lind Andersen.

Hun er gift med Flemming og sammen har de to børn, og selv om Flemming er meget høj og rødhåret, skinner nogle af de koreanske træk igennem hos sønnen Christian.

Forbudte følelser

Da han begyndte i skole, mødte han for første gang tilråb som shing shang sjask i skolegården, og Ann fortæller, at det i starten gik helt hen over hovedet på ham, at det var møntet på ham.

Først da han kom hjem og gerne ville have en forklaring på, hvad det vil sige at være koreaner, vakte det Ann Lind Andersens nysgerrighed, for det kunne hun ikke forklare.

Ann Lind Andersen er blandt den første generation af adopterede børn fra Korea, som er blevet voksne, og det har åbnet for en række spørgsmål, der i en lang række tilfælde blev gemt af vejen, da koreanerne kom hertil som små børn.

For få år siden valgte hun at opsøge Koreaklubben, som er en organisation af adopterede fra Korea, og her fandt hun et forum, hvor de tabubelagte følelser omkring tilhørsforhold og familiefølelser var legale, og hvor andre med lignende tanker og spørgsmål dukkede op.

»Der er jo ikke generelt tale om ond vilje fra adoptivforældrenes side, når de dengang ofte valgte at lukke af for den etniske baggrund, barnet kom med,« siger hun.

Ann Lind Andersen mener der i mod, at det ofte er et spørgsmål om uvidenhed, og måske også et spørgsmål om, at disse forældre havde været meget igennem i ønsket om at få eget barn, og da de så fik et adoptivbarn, gjaldt det om hurtigst muligt at gøre barnet dansk.

»Hvis man ser på klubbens medlemmer, så er langt de fleste utroligt tilpassede, de har klaret sig godt i uddannelsessystemer, de føler sig danske... Og de fleste af os er et eller andet sted stødt på bemærkninger om, at vi jo burde tænke på, hvilket liv vi kunne have haft i stedet, og det har bevidst eller ubevidst skabt en fornemmelse af, at vi hele tiden skulle leve op til en slags taknemmelige,« siger Ann.

I dag er hun medlem af klubbens bestyrelse, og igennem det seneste år har hun selv trukket på den erfaring, der er samlet dér, når det handler om at opsøge sit fødeland.

I øjeblikket går hun til koreansk, og til juli rejser hun til Korea sammen med sin familie for at se og snuse til det land, hun er født med og har i blodet.

»Første gang jeg fik koreansk mad, var der noget i mig, der genkendte det meget specielle smag, og det var en underlig oplevelse,« fortæller hun.

»Men jeg er jo ikke på jagt efter en ny identitet som koreaner, jeg er dansk. Og man kan jo godt både være til Kim Chee og til frikadeller,« siger Ann Lind Andersen, som er uddannet cand. mag. og arbejder som journalist.

Selv om hun igennem længere tid har forberedt sig på mødet med Korea, og selv om hun nu siger, at hun er klar til det, sidder hun også med en nervøsitet omkring, hvad det er, hun støder på.

»Når man begynder at lede efter den koreanske del af sin identitet, ved man jo ikke, hvad det er, man støder på - og om det, man finder, får konsekvens for den måde, man lever sit liv på,« forklarer Ann Lind Andersen. anne.villemoes@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Multi-politiker Wallait Khan
Wallait Khan har haft travlt på de bonede gulve, men skylder dog vælgerne i København, Venstre og SF samt sin kommende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) at svare på følgende spørgsmål:
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her