Grib chancen!

ENHEDSLISTEN I Københavns Borgerrepræsentation har grebet en af overborgmester Jens Kramer Mikkelsens (S) demokratiske strøtanker i flugten, og meget tyder nu på, at Københavns Kommune med mange års forsinkelse får borgermøder, hvor ganske almindelige mennesker kan møde politikerne og få vendt problemerne og - hvem ved - ligefrem løst dem også.

Det er imidlertid ikke den allerstørste begejstring, der bærer støtten til forslaget frem, men mere det faktum, at det er svært at sige nej midt i en ømfindtlig debat om bydelsrådenes fremtid i København. Et flertal tør ikke sige nej, må det vel hedde.

Overborgmesteren luftede forslaget om at holde borgermøder under temadebatten om bydelsforsøgene og bydelstankens fremtid, og Enhedslisten vedkender sig gerne, at de nu tyvstjæler forslaget for at få det behandlet på mødet i borgerrepræsentationen den 6. april.

Det er en ganske god gerning, der hermed gøres, og bedre sent end aldrig. Borgermøder blev institueret i forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft i 1970, så der har været god tid til at tage tilløb. Alligevel har der ikke været tradition for borgermøder i København, selv om det fortsat trives i omegnskommunerne.

Det er i sig selv et godt argument for at fremme tanken om bydelsråd med stor grad af uafhængighed, for det fortæller noget om, at fremtrædende københavnske politikere ikke magter dialogen med vælgerne, selv om de burde være de første til at forsøge. Kommunalvalgene viser som bekendt, at Københavns Kommune er den kommune i landet, hvor demokratiet har mindst opbakning. Det er næppe tilfældigt. Nærdemokrati dør i så stor en enhed, hvor det burde fremmes mest muligt.

Det er specielt i forbindelse med behandling af lokalplaner, at der kan holdes borgermøder i forbindelse med den lovbestemte høringsperiode. Der vil erfaringsmæssigt blive tale om mellem 15 og 30 møder om året. Selv om embedsmænd advarer om ekstra ressourceforbrug, fordi møderne ligger uden for normal arbejdstid, skal politikerne ikke lade sig afskrække. Heller ikke selv om ikke alle planer tiltrækker sig lige stor folkelig interesse.

Sagen om Folkets Park på Nørrebro viser måske mere end noget andet, at dialog kan være frugtbar, når den kommer. Politikerne bør ikke lade nogen lejlighed gå fra sig til at tale med borgere, der interesserer sig for dem. Hvor sjældne de efterhånden end måtte være.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen