Oberst for de kristne tropper

I en menneskealder har Frelsens Hær været rammen om Jørn Lauridsens liv. Den nu 72-årige officer for de kristne tropper tager imod på sit miniaturekontor i hovedkvarteret på Frederiksberg Allé i København og fortæller om sin nuværende gerning: Eftersøgningstjenesten, Frelsens Hærs service til mennesker, der leder efter en forsvundet slægtning eller ven.

»Jeg brænder for det. Det har jeg gjort, siden jeg var dreng og kom med i hæren gennem min mor. Hun var et meget engageret og troende menneske. Hun havde en indremissionsk baggrund, men hendes tro skulle have hænder og fødder, et praktisk arbejde,« lyder Jørns forklaring på, hvordan han kom til at vie sit liv til at bekæmpe ondskab med den troende hær.

Følte et kald

Som ung kom jyden Jørn til København, hvor han arbejdede på fabrik og ledede Frelsens Hærs børne- og ungdomsafdelingen på Nørrebro.

»Der mødte jeg så min kone, som var under uddannelse som sygeplejerske. Og vi følte et kald til at blive officerer på fuldtid i Frelsens Hær.«

Jørn rejste til London i to år for at komme på Frelsens Hærs officersskole. Hjemme igen blev den nyuddannede løjtnant leder af et korps på Wildersgade i København.

»Vi har vel været 50 mennesker i det korps dengang. Og et halvt år efter jeg var startet derude, blev jeg gift med Nina. Det var et meget levende korps. Hver eneste uge havde vi bespisning for mennesker, der trængte til det. Der var fest og liv og glade dage.«

Det var gode, men hårde tider. Korpset på Christianshavn skulle selv rejse alle penge til det sociale arbejde og drift:

»Vi skulle klare os selv med basarer og dens slags. De mennesker, der var med i hæren, skulle yde deres bidrag. For eksempel ved at falbyde vores blad Krigsråbet.«

Frelsens Hær førte Jørn, konen Nina og parrets to sønner over hele Danmark, til hærens internationale hovedkvarter i London, og endelig til en stilling som chef for hærens arbejde i Tyskland.

I dag er de voksne sønner ikke længere en del af Frelsens Hær, men de tager ikke afstand fra forældrenes kald.

»Tværtimod,« erklærer Jørn.

Klædt i hvid skjorte og cardigan er det kun emblemet på slipset og distinktionerne på skuldrene, der viser, at Jørn er oberst i Frelsens Hær.

»Det ser mere tilgængeligt ud,« forklarer Jørn. Officielt er han gået på pension, men han tilbringer 20 timer om ugen i hovedkvarteret, mens hustruen Nina arbejder på hærens dagcenter på Østerbro. Hans opgave er at lede efter mennesker, der er blevet væk fra hinanden. Efter en massiv udvandring fra Europa til USA i slutningen af 1800-tallet havde mange mistet kontakt med deres slægtninge. Frelsens Hær havde afdelinger i det meste af Europa og USA og oprettede Eftersøgningstjenesten til at hjælpe med at finde savnede familiemedlemmer. Siden den danske afdeling af Frelsens Hær blev oprettet i 1894, har den danske eftersøgningstjeneste taget sig af 37.000 sager.

»I fjor havde vi 157 sager, hvoraf 107 blev afklaret,« fortæller Jørn og vifter med et stykke papir.

»Jeg fik en henvendelse fra en socialrådgiver, som bad mig hjælpe med at finde en klients datter, som manden ikke havde set, siden datteren var ganske lille. Jeg kom i kontakt med mandens tidligere forlovede. Hun fik talt med datteren, som var 28 på det tidspunkt. Summa summarum blev, at datteren godt ville i kontakt med ham.«

Bagefter skrev socialrådgiveren til Jørn, at mandens tidligere forstemthed og rodløshed havde fortaget sig. Nu følte han, han havde fået en familie i datteren, som var som snydt ud af næsen på ham.

»Vi samarbejder med politiet, socialmyndigheder og vores egne folk, som jeg kan kontakte internationalt på internettet,« forklarer Jørn, som siger, at en stor del af hans indsats består i at bygge bro mellem mennesker, som har mistet kontakten i kølvandet på en uoverensstemmelse eller misforståelse. Nogle gange lykkes det. Andre gange ikke, som da en plejemor ville genoptage kontakten til en plejedatter. Plejedatteren ønskede simpelt hen ikke at have noget med kvinden at gøre, så Jørns mæglingsforsøg mislykkedes.

En lille, effektiv hær

Jørn Lauridsen taler åbent og gerne om sit arbejde og sin livsgerning. Indimellem griner han højt og hjerteligt og skubber sig rundt i det lille lokale på sin kontorstol. Realisten i ham erkender, at tilslutningen til Frelsens Hær er begrænset i dag.

»Mange gange opfatter samfundet os som en oldsag. Det er forkert, men det er altid et problem at skabe en fornyelse. Vi stivner også i vores former, og det skal vi prøve at ryste af os. Herhjemme er det en lille hær. Men bare den er effektiv... Heldigvis har vi en del unge, der er tændt for sagen i Københavnsområdet.«

I Danmark er Frelsens Hær et anerkendt trossamfund med en kristen tro, der er i overensstemmelse med Folkekirkens. Navnet Frelsens Hær lyder noget antikveret, men ordet hær fortæller blot, at de kristne soldater bruger troen som våben i krigen mod socialt armod.

»Det er nogle mennesker, der er på march, som går til angreb mod det onde for at bekæmpe fattigdom og mangler. Vi har vores egne kirker og vores egen troslære, som bygger på Biblen. Det væsentlige er, at vi tror på Gud, Jesus Kristus og Helligånden. Det er de tre søjler i vores liv,« fortæller Jørn og forklarer, at trosretningen er en livsstil, der stiller krav:

»Frelsens Hær blev oprettet til at hjælpe folk, der var nede. Så vi skal vise eksemplets magt og vise vej. Vi er afholdsfolk, og vi ryger heller ikke, men uden at være dogmatiske.«

Jørn er sikker på, at behovet for hærens indsats ikke er blevet mindre, siden Frelsens Hær blev grundlagt i London i 1865.

»Midt i en tid, hvor der er så mange kræfter, der sætter ind for at hjælpe mennesker socialt, så er der en utrolig ensomhed. Generationen, der vokser op i dag, har så travlt. Der opstår ensomhed, også hos mennesker, der ikke kan følge med og sakker bagud,« siger Jørn.

Han tager afsked med et langt, fast håndtryk, der kunne knuse knogler.

»Det menneskelige overskud skal med. Jeg har levet med altid at skulle hjælpe mennesker . Og jeg tror, styrken til det kommer fra Gud,« lyder det fra soldaten.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen