Skatkammeret i Klareboderne

I en høj kælder i København ligger et regulært skatkammer af dansk litteraturhistorie. Her findes førsteudgaverne af samtlige Gyldendal-udgivelser, og bag lås og slå gemmer sig forlagsaftalerne med prominente herrer og damer som Johannes V. Jensen, Herman Bang og Karen Blixen.

De higer og søger i gamle bøger, og det, de leder efter, er svar.

Hver dag tilflyder der de høje kælderlokaler i Klareboderne en blandet landhandel af spørgsmål, som det kræver mere end almindelig nysgerrighed at finde svarene på.

Hvornår blev den bog udgivet? Hvor mange var der i første oplag? Hvem var oversætteren? Hvad skrev anmelderne? Hvad kostede bogen, da den udkom? Hvordan lød kontrakten med forlaget?

Hyldemeter efter hyldemeter er fyldt med svar, men man skal kende sin vej omkring, hvis man skal vide, hvor man skal lede.

På en reolstolpe hænger en gul Post It-seddel, der med håndskrift forkynder, at her står bøger, som er udgivet frem til 1825. Andetsteds på hylderne finder man de rigtigt gamle sager, og atter reol på reol er fyldt med brune konvolutter, der passer på en fysisk virkelighed fra før PC-alderen.

Brandsikrede skabe

I Gyldendals arkiv findes i dag eksempler på samtlige bøger udgivet på forlaget siden 1772, og i de brune konvolutter ligger gammeldags avisudklip med alle de anmeldelser, der er skrevet om bøgerne igennem tiden.

En del af den litterære skat opbevares dog i store pengeskabe, som kan stå distancen, hvis en tændstik eller for mange liter vand skulle komme for tæt på, for som den nu pensionerede arkivar Jørgen Ottzen udtrykker det, så ville det næsten ikke være til at bære, hvis alle de gamle kontrakter og de allerældste bøger gik til.

I dag hersker Lisbeth Schwenn i kælderen, og selv om hun kender sin vej omkring registerbind, gamle håndskrevne fremstillingssedler, anmelderkonvolutter og arkivets indretning generelt, er der efter knap to år stadig ting, hun må spørge arkivets tidligere hersker til råds om.

Ikke noget åbent hus

Hver dag kommer der henvendelser udefra - eksempelvis fra universitetsfolk, der laver bibliografi på en bestemt forfatter - men arkivet er primært til for de ansatte i huset, understreger Lisbeth Schwenn.

»Og du må endelig skrive i avisen, at det ikke sådan er et sted, hvor der generelt er åbent for besøgende,« siger hun.

Men fordi vi nu er der, åbner Jørgen Ottzen den tunge pengeskabsdør ind til det allerhelligste, og ud drager han førsteudgaven af den første skønlitterære bog, der blev udgivet på Gyldendal:

"Miguel de Cervantes Saavedras Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter fra 1776-77" i en støvet, gulnet og læderindbundet udgave med sirlige blomsterranker på siderne og med et kobberstik af blandt andet forfatterens portræt.

Jørgen Ottzen tager den frem, og selv om det er knap to år siden, han gik på pension, har hans 18 år i bøgernes verden sat sit præg.

»Nå ja, det er jo ingen hindring at være bogelsker hernede,« siger han. Og så griner han...

Jørgen Ottzen trækker en skuffe ud - og han ved lige, hvad han går efter, for han viser stolt klenodierne frem. Alligevel lyder der et overrasket »nej, se, der skriver hun sig under med Finecke,« da de får forlagets originale kontrakt med Karen Blixen hevet frem.

»Der går jo den historie om hende, at hun ind imellem spurgte sin sekretær, hvad hun hed i øjeblikket, når hun skulle skrive under på noget,« forklarer Jørgen Ottzen med kendermine.

Vi kan ikke få lov til at se det beløb, der indgår i kontrakten, og Jørgen Ottzen forklarer, at også den omfattende korrespondance mellem de forskellige forfattere og forlaget gennem tiden er opbevaret, men at den er konfidentiel.

»Sådan nogle forfattere kan jo godt være noget... øøhh temperamentsfulde, og det vedrører jo ikke tredjemand, hvad de sådan i et øjebliks vrede har ment om forlægger eller andet,« forklarer han.

Glade detektiver

Selv om arkivet hovedsageligt er til for de ansatte i huset, bliver der sjældent sagt nej, når en forespørgsel kommer udefra, og da vi gerne vil vide, hvor meget Servantes værk i sin tid kostede, da det første gang udkom på dansk, går der veritabelt detektivarbejde i de to arkivarer.

Ned fra hylder trækkes Bibliotheca Danica - systematisk fortegnelse over den danske litteratur fra 1482 til 1830 - og med Lisbeths Schwenns drevne blik og Jørgen Ottzens erfaring finder de frem til værket, men ingen pris er angivet.

»Jo mere man ved om tingene, desto mere spændende bliver de jo, og umiddelbart havde jeg måske nok tænkt lidt på det som første skridt på vej tilbage, da jeg flyttede fra undervisningsafdelingen til arkivet, men der er en stor glæde ved at være her, som jeg er lidt overrasket over,« fortæller Lisbeth Schwenn, og Jørgen Ottzen supplerer:

»Når vi har besøg af mennesker, der er glade for litteratur, og som måske især sætter pris på, at vi stadig har alting i en fysisk udgave, så man kan røre ved den, så er det jo jublende gurglelyde, der kommer fra deres struber, når de ser vores sted,« siger han.

Nysgerrigheden driver dem begge, og det er næsten det værste, mener Lisbeth Schwenn, for ind imellem kan det være svært at stoppe researchen, når først man er gået i gang.

»Ind imellem er jeg pavestolt over det, jeg faktisk kan finde ud af,« smiler hun.

Samtlige bøger, der udgives på Gyldendal går i princippet igennem hendes hænder, og det kribler for at have mere tid til at læse i dem.

»Bøger afspejler jo tiden, og det gør bøgerne her til en slags vidnesbyrd,« siger Lisbeth Schwenn, som til juni har været på Gyldendal i 30 år.

anne.villemoes@jp.dk

I aften kl. 22.30 sendes bogprogrammet "Bestseller" på DR 2, og her kan man se mere til Jørgen Ottzen og arkivet under Gyldendal.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen