Sponsorer - nej tak

I en integreret institution på Amager er der ingen tvivl: Reklamepenge hører ikke hjemme i daginstitutionerne.

Gurli Mousten frygter det værste. Som leder af Københavns Integrerede Institution på Peder Lykkes Vej 75 på Amager tager hun klart afstand fra alt, hvad der hedder private sponsorer i daginstitutioner.

»Vi risikerer jo at få et sandt reklameboom med børn, der går rundt som levende reklamesøjler. Dette er et pasningssted, som det offentlige har ansvaret for. Derfor er det også det offentliges ansvar at sørge for, at vi får de nødvendige penge,« siger Gurli Mousten.

Hun frygter i værste fald, at private sponsorer vil føre til stor forskel på de enkelte institutioner. Nogle vil være rigtigt dygtige til at skaffe sponsorpenge. Måske har de en meget aktiv bestyrelse eller måske en eftertragtet gavl, der med et kæmpe billboard vil spytte penge i kassen. Og snart vil der komme en ulig konkurrence, hvor forældre vil vælge den institution, der er bedst til at skaffe ekstra smør på brødet.

»Til sidst kan vi bruge al vores tid på at søge om sponsormidler, og så går tiden fra børnene,« supplerer Wanjiro Kavuri, der er pædagog på institutionen, der har 61 børn mellem tre og ti år.

Frygt for sparekrav

Samtidig mener Gurli Mousten, at private sponsorer vil få kommunen til at spare yderligere. Til sidst vil det bare blive forventet, at institutionerne selv skaffer penge til vedligeholdelse, udflugter og lignende.

»Derfor er det vigtigt at holde fast i, at penge er kommunens ansvar. Og service og ydelser bliver efter, hvor mange penge der er,« understreger Gurli Mousten.

Wanjiro Kavuri påpeger, at hvis kommunen tillader private sponsorer, så må kommunen også administrere sponsoreringen. Beslutte hvor reklamerne skal sidde, modtage pengene og fordele dem ligeligt mellem alle institutioner. På den måde undgår man i hvert fald den økonomiske ulighed.

Reklamer indenfor

På en lille rundtur i Peder Lykkes Vej 75 støder man på en lang række kendte logoer.

På en opslagstavle hænger plakater, hvor Action Man, Playmobil og Se & Hør ikke undgår øjet, og ved siden af på væggen hænger et par hylder, hvor navnet Lego springer i øjnene.

Leder Gurli Mousten griner og erkender, at det er umuligt at undgå reklamer, de sniger sig ind alle vegne.

»Men dem her får vi i det mindste ikke penge for,« siger hun.

Reklamerne i sig selv er da heller ikke det, hun frygter mest:

»Vi kan jo ikke isolere os fra det omgivende samfund, og børnene vil uanset hvad blive præget af reklamer. Men vi skal ikke modtage penge for at lokke børnene til at handle i Kvickly eller Bilka, det hører ikke hjemme i institutionen.«

Samtidig kan hun godt blive lidt bekymret over, at beslutningen om sponsorpenge, ifølge de borgerlige partier, alene skal være et anliggende for forældrebestyrelserne.

»Det synes jeg altså ikke om. Og jeg tvivler på, at bestyrelsen rent formelt kan pålægge os at gå efter sponsorpenge, hvis vi mener det er forkert. Igen, det bør ikke være den enkelte institutions afgørelse,« siger Gurli Mousten.

Dog må hun erkende, at den barske virkelighed med nedskæringer også har rykket ved hendes holdninger.

»Det lister sig lige så stille ind på os. Nu har vi netop søgt om 150.000 kroner til vores slidte legeplads fra den fond, som kommunen har oprettet for den sparede løn under vores strejke sidste år. Og vi har også diskuteret, om vi skal søge EU om penge. Vi bliver simpelt hen presset til at gå ind på det marked,« siger Gurli Mousten.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen