Private fællesveje - et skatteobjekt

I den lange række af bestræbelser for at trække penge ud af grundejerne i København, er kommunen nu nået frem til økonomien omkring vedligeholdelsen af de private fællesveje - et begreb som fra sin start alene dækkede enkelte ejendommes benyttelse af den vej, som de var beliggende ud til, og med den begrænsning i brugen/slitagen, som heraf fulgte.

Med den færdselsintensitet, det moderne samfund har i dag, har begrebet mistet sin betydning og burde ændres til enten rent private veje med de heraf følgende rettigheder, eks. begrænsninger i brugen og pligter, som eks. vedligeholdelse, som det af kommunen nu dekreterede for private fællesveje, eller til rene offentlige veje.

For den udenforstående kan det være vanskeligt at skelne mellem offentlige veje, som eks. Frederikssundsvej og private fællesveje, som eks. Hirsevej, der er tilsluttet Frederikssundsvej, idet begge veje jo er åbne for og benyttes til almindelig færdsel og tillige administreres/forvaltes af det offentlige.

Forskellen er tilsyneladende primært af økonomisk art. Hvor vedligeholdelsen af Frederikssundsvej naturligt påhviler det offentlige, så er det alene grundejerne på Hirsevej, som står for vedligeholdelsen af denne.

Rimeligheden i dette er umiddelbar vanskelig at se for lægmand. Når så samtidig det offentlige såvel ved parkeringsrestriktioner som ved færdselsregulerende foranstaltninger i øvrigt begrænser brugen af Frederikssundsvej og derved henviser trafikken til de omkringliggende private fællesveje, forsvinder forståelsen helt.

Men måske kan en "ansvarlig" borgmester forklare mig det?

Værdien af min ejendom stiger godt nok hvert år, med heraf øgede indtægter for kommunen til følge, men da mine indtægter nøje følger resultaterne af overenskomsterne, kniber det med at få det hele til at løbe rundt, ?

Når kommunen budgetterer med et stort overskud i sit regnskab, kniber det med at forstå, hvilke interesser, kommunen varetager. Jeg forventer svar herpå.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen