Psykolog dømt for at krænke klient

En psykolog er i Københavns Byret blevet dømt for blufærdighedskrænkelse af en ung mand, som psykologen havde i terapi for stofmisbrug. En af domsmandsrettens tre medlemmer ville frifinde psykologen, der blev idømt en betinget straf på 20 dages hæfte.

Den da 27-årige mand kom efter et mangeårigt misbrug af hash, narkotika og alkohol i 1998 i terapi hos den psykolog, der arbejdede på afvænningsinstitutionen "Projekt Menneske" på Vesterbro i København.

»Han hjalp mig til at finde ud af, at jeg var et godt menneske. Jeg havde følelsen af at have fået livet tilbage.«

Som månederne gik, begyndte den homoseksuelle psykolog at kysse den unge mand, når de sagde farvel.

»Det følte jeg væmmelse ved, men jeg sagde det ikke. Jeg ville være fortabt, hvis han sagde stop for samtalerne,« sagde den unge mand.

En dag hev psykologen et kamera op af tasken og spurgte, om han måtte tage billeder af den unge mand. Psykologen mente, at terapien egentlig var slut, og at manden kun fik tid hos ham, for at de kunne blive venner.

Det var ikke planlagt, at han ville spørge den unge mand om at smide tøjet, men sådan gik det til, at psykologen tog fotos af mandens kønsdele.

Efter nogle måneder fortalte manden om episoden til en ny psykolog, hvorefter den blev anmeldt til politiet.

Psykologen har også en sag verserende ved Psykolognævnet og risikerer at miste sin autorisation som psykolog. /ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen